Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Er kvaliteten virkelig helt ad h til?

ANALYSE - De studerende er for mange og måske også for dumme. Studiemiljøet stinker, og universiteterne spekulerer i at malke systemet for de sidste kroner. Hvad er op og hvad er ned i den hotte debat om uddannelseskvalitet?

En tredjedel af de studerende er for dumme og burde slet ikke gå på universitetet. Underviserne er for dårlige, timerne for få, og studiemiljøet er elendigt.

Nej, problemet er, at otte universiteter er for mange, og de spilder tiden på at konkurrere med hinanden i stedet for at levere uddannelser af høj kvalitet.

Sludder, det er taxametersystemet, den er gal med, fordi det belønner universiteterne for at optage mange studerende og lade dem bestå. Et taxameter der bygger på, hvor mange der kommer i beskæftigelse efter studierne, er bedre.

Uddannelseskvaliteten på landets universiteter er blevet et varmt politisk emne, og forklaringerne og løsningerne står i kø, selv om der faktisk ikke just er ført sandhedsbevis for, at det står så slemt til, som mediernes overskrifter indikerer.

25 procent af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse, lyder regeringens målsætning. Horderne af veluddannede unge skal sikre, at Danmark har noget at leve af i fremtiden, men hvad nytter investeringen, når akademikerledigheden er skyhøj?

Regeringens Produktivitetskommission konkluderede derfor den 17. december 2013, at »der er brug for grundlæggende ændringer i den såkaldte taxameterordning, der belønner uddannelsesinstitutioner for, hvor mange kandidater, de udklækker – frem for kvaliteten af uddannelsen og kandidaternes mulighed for at få job.«

Daværende uddannelsesminister Morten Østergaard (R) benyttede lejligheden til at konkludere, at 1.500 forskellige uddannelser og studieretninger i Danmark er for mange.

Han bebudede også, at nogle af dem kan se frem til at blive lukket, og at man vil kigge på de politiske rammer, herunder taxametersystemet.

Undervisere: En ud af tre er uegnede

Så var debatten skudt i gang: Flemming Besenbacher, professor på Aarhus Universitet og medlem af Danmarks Forskningspolitiske Råd, opfordrede ligefrem i et indlæg til at lukke fem af landets otte universiteter. De har for travlt med at udvikle nye uddannelser og konkurrere med hinanden i stedet for at fokusere på kvaliteten af de uddannede kandidater, argumenterede han.

Engang var det cremen af den danske ungdom der fik en universitetsuddannelse, men sådan er det ikke længere. 64.746 nye studerende blev optaget på en videregående uddannelse i 2013.

7.727 blev alene tilbudt en studieplads på en af de alt 82 bacheloruddannelser på Københavns Universitet (KU).

Det er for mange, mener Steen Laugesen Hansen, der er lektor på Niels Bohr Institutet på KU. Han skrev i en kronik, at han de sidste fem-ti år har oplevet et skred, så en tredjedel af de optagne burde have modtaget et høfligt afslag i stedet.

Peter Brodersen, lektor ved Biologisk Institut på KU, giver ham ret. Han underviser på biokemiuddannelsens tredje år og undrer sig over, at mange i auditoriet overhovedet er nået så langt:

»Man kan diskutere, om det er en tredjedel eller en fjerdedel af de studerende, men et sted derimellem kan slet ikke de basale ting, så de må være bestået kurser, som de ikke burde. Det er ikke for at være ondsindet, at jeg siger det. De studerende er søde, men de spilder deres tid. Det er ikke tilfredsstillende, og de er tydeligvis ikke glade,« siger Peter Brodersen.

Han understreger, at det ikke er en kritik af kollegerne, der underviser på første og andet år. De gør, hvad de kan og leverer god undervisning, men de er ofre for et taxametersystem, der er skruet forkert sammen, fordi det uvægerligt presser for mange studerende igennem maskinen.

En del af de studerende mangler simpelthen evnerne og motivationen, og det er et problem, fordi de trækker niveauet ned, mener han.

»Vi undervisere kunne gøre det bedre, hvis vi ikke hele tiden skulle tage hensyn til den tredjedel, der ikke er studieegnet. God undervisning er ikke at få mange til at bestå, men at inspirere, motivere og udfordre de talentfulde studerende til at blive rigtigt gode. Kvalitet handler om at lære de dem at sætte sig ind i vanskeligt stof og bruge deres viden til at løse konkrete problemer,« tilføjer lektoren.

Han ser en tendens til at mange betragter det som noget fint at være akademiker, og det er en skam, fordi mange praktiske og tekniske fag er lige så vigtige for samfundet. Konsekvensen af uddannelsessnobberiet er, at en del af de universitetsstuderende er endt det forkerte sted. De havde i virkeligheden været bedre tjent med en professionsbachelor.

Rammerne er for dårlige

Mie Sofie Andersen, formand for Studenterrådet på KU, kan godt mærke, at de studerende er blevet mange, men hun kan ikke genkende, at en del af dem mangler grundlæggende akademiske færdigheder eller motivation.

Problemet er, at pengene til uddannelserne, de fysiske rammer og undervisningsformerne ikke er fuldt med det øgede optag, mener hun.

»De fysiske rammer er presset i ekstrem grad, så, jo, vi studerende kan godt mærke, at kvaliteten bliver udfordret, men det er ikke sådan, at vi tænker, at det er de andre i undervisningslokalets skyld,« siger hun og fortsætter:

»Vi har fået en mere mangfoldig studenterbefolkning, og ikke alle lærer lige godt ved at sidde alene på deres kammer og læse. Det handler hverken om pisk eller gulerod, men om at sørge for gode rammer og tage højde for at folk lærer forskelligt, så man som studerende har lyst til og mulighed for at kaste sig over studierne på fuld tid,« siger hun.

Mie Sofie Andersen mener, at god uddannelseskvalitet er mange ting, og at det varierer fra fag til fag, men generelt handler det om at opretholde et stærkt fagligt niveau, at der er interaktion mellem underviseren og de studerende, et tilstrækkeligt antal undervisningstimer, at der gives feedback på opgaver og at man modtager vejledning. Der skal også være et studiemiljø, hvor man kan dyrke sin faglighed i uformelle rammer sammen med sine medstuderende og forskere.

»Set i det lys er det jo dybt problematisk, når studerende nogle steder ikke modtager særlig meget undervisning, nærmest ingen kontakt har med forskerne og mange steder heller ikke oplever et studiemiljø, der muliggør en fuld arbejdsdag på instituttet,« siger Studenterrådsformanden.

Selv om hun er enig i, at det nuværende taxametersystem giver universiteterne nogle uheldige incitamenter, mener hun ikke, at et beskæftigelsestaxameter er løsningen.

»Kvaliteten af min uddannelse handler slet ikke om, hvor meget jeg kommer til at tjene, når jeg er færdig – men om et højt fagniveau under uddannelsen. Studerende drømmer ikke om at blive arbejdsløse, men om at komme ud og bruge deres viden og faglighed. Men selv ikke politikerne ved jo, hvad arbejdsmarkedet har brug for om fem-ti år,« siger hun.

Ingen uddannelses-tsunami

Ifølge prorektor for uddannelse Lykke Friis gør KU allerede en masse for at forbedre vilkårene for de studerende. Fra i år har man indført en minimumstimetalsgaranti på 12 timer på bacheloruddannelserne. Universitetets bestyrelse har også godkendt en ny studiemiljøstrategi, der opridser en lang række indsatsområder, som skal sikre, at KU er et attraktivt sted at være, og at man kan ’udvikle og indfri sit talent’ uden forhindringer.

Målet er blandt andet, at alle studerende skal have et hjemstavnslokale og at it-systemerne skal forbedres.

Hun afviste også i en kronik i Berlingske den 17. januar i år uddannelsesministerens påstand om, at der skulle være 1.500 forskellige uddannelser og studieretninger i Danmark, og at universiteterne spekulerer i at oprette nye studier.

Ifølge Danske Universiteter er der reelt cirka 400 bacheloruddannelser at vælge imellem. KU har siden 2007 oprettet 20 nye bachelor- og kandidatuddannelser og lukket 13.

Det handler om penge, ikke kvalitet

KU-ledelsen er dog ikke klar til at udmelde en samlet holdning til spørgsmålet uddannelseskvalitet, da »parametrene for debatten hele tiden ændrer sig med nye politiske meldinger og kommissionsindspil. Så vi er i fuldt sving med at diskutere KU’s konkrete holdning i bestyrelsen og ledelsesteamet,« skriver Lykke Friis til Uniavisen.

Men på et debatmøde med titlen ’Masseuniversiteter, fremdriftsreformer og verdensklasse’ den 15. januar flashede Lykke Friis sin personlige holdning til spørgsmålet.

Hun mener, at kvalitetsdebatten fra politisk hold dels handler om at få mere ud af investeringen i uddannelse og dels om at få lagt et loft over udgifterne til universiteterne.

Hvis der er noget Finansministeriets embedsmænd hader, så er det hvis udgifterne til et område vokser frit og ustyrligt. Det er i høj grad sket på uddannelsesområdet, da flere studerende per automatik betyder øgede taxameterudgifter og uddannelsesstøtte (SU).

Udfordringen bliver at finde en taxametermodel, der ikke skader kvaliteten, mener Lykke Friis. Hun spørger, om man ikke i højere grad burde belønne de uddannelser, der lever op til kerneopgaven, nemlig at uddannelserne forankres i den stærkeste forskning.

»I kan nok godt se på mit kropssprog, at beskæftigelsestaxametret ikke er en blomst, der er vokset i min baghave, men det er bedre, at vi som universitet tager diskussionen og forsøger at påvirke udformningen af det, så det ikke bliver for rigidt et system. Hvis man synes, at taxametersystemet fungerer uhensigtsmæssigt i dag, må man kunne sige, hvordan det skal laves om, fordi den debat kører på fuldt tryk,« sagde Lykke Friis på debatmødet.

Hun erklærede sig også parat til at diskutere om optaget nødvendigvis skal fortsætte med at stige.

»Hvor står der skrevet, at Danmark netop har hjernekapacitet til at uddanne 25 procent af en ungdomsårgang? Jeg mener, at tiden er moden til at diskutere internt på universitetet, om vi skal blive ved med at sætte optaget op. KU er i dag et masseuniversitet, men skal samtidig være for eliten. Det er en udfordring, at vi skal løfte alle og samtidig tilbyde mere til de allerbedste. Det er ikke noget man bare gør, men det er et grundvilkår, at vi skal gøre begge dele,« sagde hun på mødet.

Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for Forskning og Udvikling i Novo Nordisk og medlem af KU’s bestyrelse, mener, at der er behov for, at der fokuseres mere på de bedste studerende.

»Novo Nordisk har ikke brug for middelmådige kandidater, for vi kan ikke leve af at være nummer tre i verden. Vi skal have de bedste kandidater, hvor end de kommer fra. Jeg håber, at det er fra Danmark, for det er hamrende dyrt at hente dem udefra. Vi må sørge for at ph.d.- og postdoc-niveauet er af international standard,« sagde han på debatmødet på Science i januar, hvor han understregede, at han udtalte sig på vegne af virksomheden.

Han mener også, at der er brug for et holdningsskifte; en accept af, at der er behov for både bredde og dybde uden at begynde at tale om et A- og et B-hold.

»Det betyder ikke, at du er på B-holdet, at du går hjem klokken 17. Blot at du har andre prioriteringer i livet og måske skulle have været en fremragende professions­bachelorer i stedet,« sagde han.

clba@adm.ku.dk

Seneste