Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Er studenterpolitik rød, blå eller grøn?

Univalg 2019 — Vores arbejde er farvet af studiemiljøundersøgelser og undervisningsevalueringer, ikke af partipolitik, skriver Forenede Jurister, der stiller op til universitetsvalget.

Når Frit Forum er socialdemokrater og Konservative Jurister er borgerlige, hvilken politisk ideologi har Forenede Jurister så? Det spørgsmål opstår hyppigt i forbindelse med universitetsvalget. Da netop dette valg løber af stablen denne uge, tænkte vi i Forenede Jurister, at vi vil komme spørgsmålet i forkøbet.

Universitetsvalget kan nemt opfattes som noget lig folketingsvalget, hvor forskellige partier stiller op for at få mandater og få deres politik igennem, men hos Forenede Jurister er vi af en anden opfattelse.

I praksis fungerer universitetsvalget og det efterfølgende arbejde ikke som i Folketinget, for selv om studenterpolitik kan være sammenfaldende med partipolitik, så er det langtfra altid tilfældet. Hos Forenede Jurister mener vi ikke, at studenterpolitik og partipolitik skal blandes sammen. Vi mener, at studietrivsel og en faglig uddannelse i verdensklasse altid skal være i fokus og altid er i de studerendes interesse – uanset hvad der er på den politiske dagsorden uden for vores lille universitetsboble. Vi afviser dog ikke, at man kan sammenblande parti- og studenterpolitik som det ses hos Frit Forum og Konservative Jurister.

Det er muligt at holde partipolitik og studenterpolitik adskilt.

Uagtet, at både Frit Forum og Konservative Jurister mener, at studenterpolitik er inspireret af ideologier og partipolitik, har de to foreninger valgt at indgå valgforbund. Den praktiske betydning heraf er, at en stemme på Frit Forum kan give et mandat til Konservative Jurister og vice versa, alt efter, hvordan stemmerne endeligt fordeler sig. Hvis Socialdemokratiet og Venstre eller Konservative Folkeparti indgik et valgforbund, så ville det være lidt svært at påstå, at den politiske linje var af stor betydning. Det ville i hvert fald virke som om det var vigtigere at få mandater end at føre en bestemt politik.

Det er naturligvis op til Frit Forum og Konservative Jurister, hvem de indgår i valgforbund med, og hvordan de arbejder, så længe de er gennemsigtige om dette, hvilket lader til at være tilfældet. Formålet med dette læserbrev er ikke at analysere, hvordan andre studenterforeninger arbejder, eller at kritisere det indgåede valgforbund, men derimod at fortælle om, hvorfor vi mener, at vores måde at arbejde på er den bedste for jurastuderende, og hvorfor vi mener, at det er muligt, at holde partipolitik og studenterpolitik adskilt.

Sådan arbejder vi

Svaret på det indledende spørgsmål er nemlig, at Forenede Jurister ikke abonnerer på nogen bestemt politisk ideologi eller på noget politisk parti. Det betyder absolut ikke, at vi ikke er politiske. Det er vi bestemt. Vi har blandt andet lige vedtaget en treårsplan, som skitserer, hvad vi gerne vil med jurastudiet de næste tre år.

At vi ikke er knyttet til nogen politisk ideologi betyder derimod, at vi arbejder mere frit og pragmatisk på baggrund af det, som jurastuderende oplever som problemer, uden at insistere på at køre det gennem et politisk analyseapparat. Vi ser blandt andet på studiemiljøundersøgelser, undervisningsevalueringer, klager fra studerende og resultater fra vores ønsketræ, som vi havde oppe i starten af semesteret, for at finde ud af hvilke problemer jurastuderende slås med.

På denne baggrund laver vi vores politik, som definerer, hvordan vi skal arbejde i studienævnene og Akademisk Råd, hvilket ligeledes er den måde, som alle fagråd og fakultetsråd under Studenterrådet arbejder.

Herved sikrer vi den bredeste repræsentation af de jurastuderendes interesser i stedet for en repræsentation baseret på studenterrepræsentanternes egne ideologiske overbevisninger. Ulempen ved denne metode er, at vi ikke kan varetage den individuelle studerendes ønsker i henhold til den partipolitiske dagsorden. Spørgsmålet er dog, om dette lader sig gøre hos de øvrigt opstillede organisationer, når der er indgået valgforbund mellem to studenterpolitiske organisationer, der repræsenterer to forskellige ideologiske grundtanker.

Vi er også uenige internt

På trods af, at vi hos Forenede Jurister drager en grænse mellem parti- og studenterpolitik, betyder det ikke, at vi er enige om alt internt i Forenede Jurister. Der er eksempelvis en evigt tilbagevendende diskussion om fordelingen mellem retsdogmatiske fag og interdisciplinære fag på studiet, som vi nok aldrig bliver enige om. Bevares, det ville også være kedeligt at sidde til hvert eneste fagrådsmøde og klappe af, hvor rigtige holdninger vi mener, at vi selv har. Vores interne diskussioner handler dog om studenterpolitiske uenigheder og deler ikke vores medlemmer efter, hvordan de stemmer til folketings- og kommunalvalg.

Det centrale omdrejningspunkt for vores diskussioner er, hvordan vi oplever de studerendes interesser og hvordan vi kan gøre vores bedste for at sikre, at disse interesser varetages.

Vi tager selvfølgelig alle studerende seriøst, og folk kan altid skrive til os med en god idé eller et kritikpunkt.

Fordelen ved at vi diskuterer internt er, at vi forud for møder i studienævnene og Akademisk Råd finder en fælles forståelse, som vi arbejder ud fra. Med baggrund i vores interne diskussioner opnår vi ligeledes en mere nuanceret forståelse af problemstillingerne, hvilket er med til at sikre, at vi altid finder den bedste løsning, og at vi har argumenterne på plads til at overbevise det videnskabelige personale i råd og nævn.

I Bachelorstudienævnet på Jura er der fire studenterrepræsentanter og fire repræsentanter fra det videnskabelige personale, fx professorer og lektorer. Vi mener, at vi står stærkere hvis alle studenterrepræsentanter er nået til enighed i en sag, som der skal stemmes om. På den måde har vi nemlig en chance for at vinde afstemninger, hvis det videnskabelige personale er splittet i, hvad de stemmer. En sådan chance forspildes, hvis studenterrepræsentanter stemmer forskelligt som følge af politiske uenigheder.

Derfor mener vi, at det er bedre at stå som samlet studentergruppe frem for som splittede stemmer. Det er absolut ikke, fordi vi ikke kan lide konkurrence ved universitetsvalget – så tak til Frit Forum og Konservative Jurister for at holde os til ilden og altid skarpe – dog mener vi, at vores måde at arbejde på, er den bedste til at sikre en evig forbedring af studiemiljøet for jurastuderende ved Københavns Universitet.

Vi ses forhåbentlig

Heldigvis ser det også ud til, at de fleste jurastuderende er enige med os i vores fremgangsmåde. I hvert fald fik vi omkring 70 procent af stemmerne til valget i 2018 og de fleste pladser i råd og nævn. Vi håber absolut, at de jurastuderende igen i år mener, at vi har gjort os fortjent til deres stemme. Dog med det aber dabei, at der desværre ikke er så mange studerende, der bruger deres stemme, hvilket er et problem på hele universitetet, som vi bliver nødt til at arbejde med.

Til sidst skal der da også lyde en opfordring til at alle – uanset, om de er partipolitisk aktive eller ej, og uanset, hvilken fløj de hælder mod – kommer til vores fagrådsmøder og giver deres mening til kende. Vi tager selvfølgelig alle studerende seriøst, og folk kan altid skrive til os med en god idé eller et kritikpunkt.

Vores næste månedsmøde er tirsdag den 3. december kl. 18 i Parakaffen, hvor alle er hjerteligt velkomne – også folk fra Frit Forum og Konservative Jurister eller folk, som er socialdemokrater, borgerlige eller noget helt tredje. Faktisk ville det da være fantastisk forud for møder i råd og nævn, at kunne samles uformelt på tværs af organisationer og træffe beslutninger om en fælles studenterfront.

Vi glæder os til at se alle vores medstuderende i løbet af universitetsvalget, hvor vi vanen tro deler morgenkaffe ud alle ugens dage – og hvis man ikke er til kaffe, kan man få en slush ice på ‘Studiestræde’ i KUA 3, den 28. november fra kl. 14.

Underskrivere

Forenede Juristers repræsentanter:

Kristian Dam Hove, medlem af Akademisk Råd
Matilde Grønlund Jakobsen, medlem af Akademisk Råd og næstformand for Kandidatstudienævnet
Sofie Dalsgaard Rasmussen, medlem af Akademisk Råd
Julie Lykke Adelfalk, medlem af Bachelorstudienævnet
Joachim Sieverts Nielsen, næstformand for Bachelorstudienævnet

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste