Erhvervsdating for humanister

»Af projekt Babelstårn fik vi lært at man skal kunne tale sammen hvis man skal have noget til at lykkes,« bekendtgør dekan på Humaniora Kirsten Refsing i messens åbningstale.

Pointen i historien fra Det Gamle Testamente om at god kommunikation fremmer samarbejdet, er ikke spildt på de knap 100 fremmødte humanister og repræsentanterne for de 11 virksomheder. De virker alle indstillet på at denne messe ikke skal lide samme skæbne som det utopiske byggeprojekt der skulle have strakt sig ind i himlen.

Formålet med messen er mere jordnært end i den gamle beretning. Der skal knyttes kontakter mellem de sprogstuderende på kandidatuddannelsen og erhvervslivet med henblik på at lave aftaler omkring studiejob og praktik- eller projektarbejde.

For at udvide kontaktfladen er studerende fra Dansk og Historie også inviteret med.

Pengene kommer fra Videnskabsministeriets pulje til virksomhedsprojekter. Puljen har også finansieret et kommende kursus i erhvervspraktik samt en mentorordning.

Ordningen indebærer at kandidatstuderende kan få tilknyttet en erhvervsperson til rådgivning omkring tilrettelæggelsen af studiet med henblik på senere job i erhvervslivet. Desuden har universitetet selv finansieret et kursus i networking.

Dekanen annoncerer at messen er den indledende øvelse til det hun forsigtigt vil kalde erhvervsdating. Der findes mødesteder for farmere, for de smukke, de kantede, de troende og de utålmodige, men her skal der prøves noget andet:

»At sætte partnere med ukendte fælles interesser sammen for at afdække i hvilket omfang de kan bringes til at svare hinanden. Det kræver lidt øvelse og lidt god vilje fra begge sider,« indskærper hun inden der ønskes held og lykke med forsøget.

Salgbare kompetencer
Midten af multisalen i bygning 21 tømmes hurtigt for humanister så snart åbningstaleren tier, og der søges målrettet mod de opstillede virksomhedsstande langs væggene.

Begyndervanskeligheder blandt daterne er svære at spotte, til gengæld er den gode vilje til at få øje på. Der er rift om opmærksomheden fra start.

De studerende klumper lidt omkring de større virksomheder og institutioner. Specielt Rambøll Gruppen A/S, Udenrigsministeriet og A.P. Møller Mærsk er populære. Især hos den begrænsede skare af mandlige humanister.

»Vi er her for at gøre opmærksom på at humanister også kan finde job hos A.P. Møller. Den metodiske tilgang, de analytiske færdigheder og evnen til at strukturere sit arbejde er alt sammen noget man kan bruge hos os,« forklarer Christina Andreasen der er HR Partner hos A.P. Møller-Mærsk.

Group Communication Officer hos Rambøll Gruppen A/S Karen Hoby Skanning understreger på samme måde vigtigheden i at kunne omsætte de humanistiske kompetencer til noget der er salgbart i virksomheden:

»De studerende har været forberedte, men ikke så konkrete, så jeg tror de skal øve sig på at blive mere modtagerorienterede når de henvender sig til en virksomhed. Det skal ikke handle så meget om hvad de har læst og hvilke erfaringer de har, men mere om at få omsat den erfaring til noget der kan være interessant for en virksomhed.

Hvordan får man omsat for eksempel kulturmødestudier til noget der kan bruges ude i virksomheden?« spørger Karen Hoby Skanning.

Nye græsgange for studerende
Udenfor er der rygepause for et par af de deltagende. De har ingen ambitioner om at blive gymnasielærere, så de er på udkig efter nye græsgange.

»Arrangementet og initiativet er godt. Det kan aldrig skade at komme ud og høre hvilke forventninger erhvervslivet har til én,« fortæller Alexander Memedi, der er kandidatstuderende på historie.

Hans medstuderende Sandra Nielsen er ligeledes positivt stemt, men hun føler sig lidt tynget af virksomhedernes ønske om at være konkret i henvendelsen.

»Jeg ved ikke rigtig hvad jeg er på udkig efter, så det gør det jo ikke nemmere hverken for dem eller mig. Det er irriterende at man skal være så specifik, men på den anden side har det ikke overrasket eller skræmt mig,« forklarer hun og tilføjer at det hjælper at få sat nogle ansigter på erhvervslivet så søgningen ikke længere er så abstrakt.

Mads Akselbo Holm er lige blevet bachelor i arabisk og er på udkig efter et studierelevant job til cv’et. Han har fået styrket troen på at det kan lade sig gøre, men synes ikke messen lever helt op til de forventninger som instituttets forberedelsesmateriale havde stillet i udsigt.

»Jeg havde troet at man skulle sidde ned ved hvert bord og være til samtale, og jeg havde også i højere grad forventet at virksomhederne havde nogle praktik- eller studiejob med i tasken. Det var lidt det indtryk folderen efterlod,« forklarer han.

Karen Hoby Skanning fra Rambøll Gruppen A/S forstår godt kritikken og efterlyser en erfaringsgruppe bestående af arrangører, studerende og virksomheder, der efterfølgende kan diskutere messen, så der ikke opstår falske forventninger fra nogen af parterne.

Som dekanen indrømmede i åbningstalen kan universitetet ikke gøre den skade god, som i Det Gamle Testamente blev påført mennesket som straf for projektet med babelstårnet, men langt hen ad vejen kan det mildne konsekvenserne.

Så selv om der blev bejlet flittigt, er det som bekendt sjældent at den første date resulterer i et ægteskab.