Erhvervsfolk vil have mere karrierefokus på universitetet

En gang var universiteterne et selvstændigt kongedømme, hvor Viden var konge af Guds nåde. Det er slut. I dag er de underlagt et bredt politisk krav om at bidrage til den økonomiske vækst.

Universiteterne har især mærket ændringen siden 2003, hvor ’tanke til faktura’ blev slagord for Fogh-regeringens universitetsreform, der afskaffede universiteternes selvstyre og opstillede detaljerede krav om, hvordan de studerende skulle forberedes til arbejdsmarkedet. En udvikling, der ikke har været entydigt populær på universiteterne.

Universitetsreformen har været en succes

Men universitetsreformen har været god for Danmark, mener uddannelseskønom Jamil Salmi, der koordinerer Verdensbankens netværk for videregående uddannelser og har rådgivet universiteter og regeringer over hele verden.

»Autonomi uden forpligtelser gør universiteterne indadvendte, så det er godt, at man politisk identificerer vigtige prioriteter for samfundet, som de skal hjælpe med at løse. Det faglige indhold bør ændre sig i takt med samfundets behov,« siger Jamil Salmi.

Han betegner dansk universitetspolitik som et internationalt forbillede, og han ser ingen nødvendig modsætning mellem viden og kommerciel anvendelighed.

»Der skal selvfølgelig være en balance mellem faglig fordybelse og erhvervsforberedelse. Men det er vigtigt, at de studerende også får en forståelse for, hvordan de kan anvende deres viden,« siger Jamil Salmi.

Det synspunkt er det ikke alle universitetsfolk, der deler. For nylig fnyste Hans Hauge, lektor og dr. phil. i Nordisk ved Aarhus Universitet, over kravene til humanister om, at de skal arbejde ’praksisnært’ og skabe ’merværdi’. Han mener, det er den omvendte verden.

»Jeg vil gerne have den slags tekster som studieobjekt, men da ikke være et subjekt, der handler efter dem,« sagde Hans Hauge til Weekendavisen.

Forskning gør det ikke alene

På den helt modsatte fløj står Dansk Erhverv. De er interesseorganisation for Danmarks servicevirksomheder, fra advokatfirmaer og konsulenthuse over transport og detail til restaurationsbranchen og turisme. Dansk Erhvervs medlemmer ansætter især Djøf’er og IT-uddannede, men også humanister.

Her glæder erhvervspolitisk konsulent Emilie Wedell-Wedellsborg sig over, at universiteterne er blevet mere fokuserede på at forberede de studerende til arbejdsmarkedet. Også selv om hun ved, at udviklingen ikke altid er populær på de enkelte fag og fakulteter.

»Nogle i universitetsverdenen har traditionelt følt sig lidt finere end andre – de mente, at deres forskning i sig selv forbedrede samfundet. Men det nytter jo ikke noget, hvis den enkelte kandidat står tilbage med et eksamensbevis i den ene hånd og en billet til arbejdsløshedskøen i den anden hånd. Det er hverken til gavn for den enkelte eller for samfundet,« siger Emilie Wedell-Wedellsborg.

Barcelonamål er alt for uambitiøse

Dansk Erhverv går ind for en massiv forøgelse af samfundets investering i forskning og uddannelse – de foreslår at hæve den til fem procent af BNP, fordelt på to procent gennem offentlige og tre procent gennem private investeringer. De mener, at den nuværende kurs, hvor de offentlige investeringer ligger på en procent af BNP (hvad enten det så defineres som et ‘gulv’ eller et ‘loft’), er alt for uambitiøs.

Emilie Wedell-Wedellsborg er modstander af politisk detailstyring af uddannelserne. Til gengæld foreslår Dansk Erhverv at reformere taxametersystemet, så det kontant belønner de uddannelser, der forbedrer deres kandidaters performance på arbejdsmarkedet.

»Vores fokus er på slutresultatet – på kvaliteten af de kandidater, der kommer ud. Og her kan beskæftigelsesgrad og lønniveau fungere som eksterne indikatorer for de enkelte uddannelsers kvalitet, « siger Emilie Wedell-Wedellsborg.

Klare mål for samarbejde med erhverslivet

Inden for de rammer skal det så være op til universiteternes ledelser at fastlægge forskning og undervisning, så den går bedre i spænd med erhvervslivets behov for ny, problemorienteret og tværdisciplinær viden, siger Emilie Wedell-Wedellsborg. Gerne gennem nye typer af samspil med erhvervslivet.

»Vi ønsker klarere mål for samarbejde mellem viden og erhverv og bedre incitamenter for videndeling, herunder økonomiske incitamenter samt flere start-up virksomheder fra forskningsmiljøerne,« siger Emilie Wedell-Wedellsborg.

Forskerne er for dårlige til at tale erhvervsk

Og måske er det slet ikke den specialiserede viden, der er problemet for kandidaterne, for erhvervslivet eller for samfundet. Måske er det netop, at mange akademikere er dårlige til at koble deres store viden til virkeligheden.

Heidi Rottbøll Andersen er grundlægger og kreativ direktør i konsulentvirksomheden Living Institute, som rådgiver danske og globale virksomheder om interkulturel forståelse. Hun oplever ofte, at formidlingsproblemer blokerer for, at relevant forskning kan blive brugt i erhvervslivet.

»Der er så meget viden på universiteterne, som aldrig kommer ud og bliver brugt. De forskere, vi henvender os til, er altid meget interesserede i at møde erhvervslivet, men ofte viser det sig, at de ikke kan formidle deres viden på en måde, der er relevant for travle erhvervsledere,« siger Heidi Rottbøll Andersen.

Erhvervsfolk vil kun høre det nødvendige

Living Institute har blandt andet adskillige humanister tilknyttet som rådgivere og foredragsholdere. Nogle af dem bliver brugt som generalister, andre som højt specialiserede eksperter i deres fag.

»Det er den dybe viden, der er fundamentet for vores arbejde. Men vores kunder har kun brug for en brøkdel af forskernes viden, og det er helt afgørende, at forskeren har forståelse for, præcis hvilken brøkdel dét er,« siger Heidi Rotbøll Andersen.

Gennem de seneste ti år er det humanisterne, der har haft den højeste dimittend-ledighed, men i 2010 faldt humanisternes ledighed for første gang til under gennemsnittet af akademiske dimittender.

(Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen, på baggrund af ledighedsstatistikker fra Akademikernes Centralorganisation. Se figur 1: http://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/statistik/nyuddannedes-beskeftigelse-1/Nyuddannedes-beskaeftigelse.pdf)

uni-avis@adm.ku.dk