Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Erhvervslivet elsker adgangskrav

KVALITETSUDVALGET - Dansk Erhverv, Dansk Industri og tænketanken DEA tager godt imod forslaget om adgangskrav på kandidatuddannelser, som regeringens Kvalitetsudvalg torsdag fremlagde.

I tre positivt klingende pressemeddelelser reagerer erhvervslivets interesseorganisationer DI og Dansk Erhverv og den erhvervsorienterede tænketank DEA på de overraskende idéer til reform af de videregående uddannelser, som regeringens kvalitetsudvalg torsdag præsenterede i en ny rapport.

Kvalitetsudvalget vil have afskaffet det såkaldte retskrav, der gør, at studerende med en bachelorgrad automatisk får adgang til at studere videre på universiteternes to år lange kandidatuddannelser. Kun en tredjedel af bachelorerne skal have lov at stryge direkte ind på kandidaten. DI, Dansk Erhverv og DEA er enige om, at dét er en god idé.

DI mener, at adgangskrav giver »studerende størst muligt incitament til at dygtiggøre sig.«

Og hos Dansk Erhverv mener forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, at det ikke »skal stå mejslet i sten, at man som studerende er selvskrevet til en kandidatuddannelse. Det er lidt som ‘ret og pligt’ – du skal som studerende lægge dig i selen for at være sikker på at få retten til en plads på kandidatuddannelserne.«

Der er arbejde til bachelorerne

Tænketanken DEA har længe argumenteret for, at danske studerende overuddanner sig, og at arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne vænner sig til at ansætte og udklække bachelorer i stedet for kandidater. Derfor er det også ifølge DEA en god idé at adskille bachelor- og kandidatniveauet, sådan som Kvalitetsudvalget foreslår.

DEA har undersøgt, hvordan det går danske bachelorer på arbejdsmarkedet og konkluderet, at de faktisk godt kan få job.

»Ifølge DEAs undersøgelse er 60 procent af virksomhederne villige til at ansætte bachelorer, hvis deres kompetencer er mere målrettede arbejdsmarkedets behov,« skriver DEAs politiske chef Jannik Schack i en pressemeddelelse.

Dansk Erhverv: Ærgerligt at beskæftigelsestaxametret ikke er med

Til gengæld begræder Dansk Erhverv, at Kvalitetsudvalget ikke har grebet idéen om et beskæftigelsestaxameter, altså en model, hvor staten kanaliserer penge hen til de institutioner, der formår at uddanne kandidater (eller bachelorer), som kommer i arbejde, og lukker af for pengestrømmen til uddannelser med høj arbejdsløshed.

Partiet Venstre og DI har også talt varmt for beskæftigelsestaxameteret, og det er også i 2013 blevet anbefalet af regeringens Produktivitetskommission. Mange ventede, at beskæftigelsestaxametret ville være blandt Kvalitetsudvalgets anbefalinger, også selv om universiteterne over en kam har været imod tanken. At det ikke er med er ifølge Dansk Erhverv ‘rigtig ærgerligt’.

Ifølge Kvalitetsudvalgets formand, Jørgen Søndergaard, er beskæftigelsestaxametret ikke med i udvalgets anbefalinger, fordi det er smartere fra centralt hold at begrænse optaget af studerende på uddannelser, der ikke fører til job.

»Hvis man ved, hvad problemet er, hvorfor så ikke prøve at løse det, fremfor at prøve at styre det med nogle bevillingsstrømme?« sagde Jørgen Søndergaard, da Kvalitetsudvalget præsenterede sin rapport 3. april.

I dag bestemmer universiteterne selv optaget på omtrent 90 procent af uddannelserne.

DI er ikke vild med 1-årige kandidater

Selv om det ifølge DI gerne må svært at få lov at studere på en kandidatuddannelse, er DI umiddelbart ‘bekymret’ over Kvalitetsudvalgets idé om at forkorte dem fra to til et år.

»Det vil være vigtigt for os, at uddannelserne gennemgås område for område for at se, hvor erhvervsrettede universitetsbachelorer evt. kan bidrage positivt til beskæftigelsen i private virksomheder. Der vil være mange uddannelser, hvor vi ikke kan klare os uden flere kandidater,« skriver Charlotte Rønhof.

Modellen med en fire-årig bachelor (med et element af jobtræning) og en et-årig kandidatuddannelse kendes blandt andet fra Irland.

chz@adm.ku.dk

Seneste