ErhvervsPhD-studerende er kommet i fokus

19 ErhvervsPhD studerende tilknyttet Københavns Universitet i 2006. Det lyder måske ikke umiddelbart af mange, men det er ikke velvilje der mangler på Københavns Universitet når det gælder om at få de studerende og kandidaterne gjort interesserede i at tage en ErhvervsPhD. På Det Humanistiske Fakultet er der i øjeblikket fire ErhvervsPhD-studerende, men fakultetet ser meget gerne at flere kommer i gang med uddannelsen. Derfor har fakultetet de sidste par år gjort en målrettet indsats for at få de studerendes, kandidaternes og virksomhedernes øjne op for ErhvervsPhD-ordningen. Det er blandt andet sket ved at arbejde tæt sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv og det hovedstadsregionale turist- og erhvervsråd C4 i Hillerød, og ved at holde arrangementer for at få potentielle studerende til at interessere sig for ordningen. »Jeg er sikker på at Det Humanistiske Fakultet på længere sigt nok skal få flere ErhvervsPhD-studerende. Vi er stadig i starten af en proces. En af de største udfordringer er at få erhvervslivet til at forstå at humanistisk forskning er et vitalt konkurrenceparameter for virksomheder der konkurrerer i det globale videnssamfund. Derfor kan en humanistisk ErhvervsPhD.er bidrage positivt på bundlinien,« siger Dorthe Vejen Hansen, leder af ph.d.-centret på Det Humanistisk Fakultet der er placeret under det Humanistiske Fakultets ph.d.-skole.

Velvilje men ingen ansættelse
Ifølge Dorthe Vejen Hansen er der stor velvilje og nysgerrighed fra virksomhedernes side, både de private og de offentlige, men det ender sjældent med en handling i form af en ansættelse. »Jeg møder mange potentielle ErhvervsPhD-studerende i ph.d.-centret. Vi forsøger hele tiden at gøre virksomhederne opmærksomme på det store potentiale der kan være i at indgå i et samarbejde med en humanistisk ErhvervsPhD-forsker,« siger Dorthe Vejen Hansen der i øvrigt mener at tidsperspektivet på tre år kan være en af de faktorer der skræmmer især de små og mellemstore virksomheder der ikke har samme tradition for at samarbejde med universiteterne som de store, mere forskningsorienterede virksomheder. På Det Naturvidenskabelige Fakultet har de ikke på samme måde gjort noget specifikt for at fremme ordningen, til trods for at de kun har et par studerende tilknyttet ErhvervsPhD-ordningen. »De studerende bliver indskrevet på samme vilkår som andre ph.d.-studerende, og det er ikke en ordning vi har tænkt at gøre en masse for at profilere mere end vi i forvejen gør via blandt andet vores hjemmeside,« siger Tina Simonsen fra fakultetets ph.d.-administration.

Politisk bevågenhed
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der overordnet set har flest ph.d.-studerende, havde i 2005 13 ErhvervsPhD-studerende. Lige p.t. er der ikke noget overblik over hvor mange der er ErhvervsPhD-studerende da de ligesom på Naturvidenskab bliver indskrevet på samme vilkår som traditionelle ph.d.-studerende. Eneste umiddelbare forskel er at de bliver finansieret eksternt. »Vi har ikke hidtil gjort noget aktivt for at fremme ordningen, men det er der planer om at vi snart skal til,« siger Inge-Lise Damberg, der er områdeleder for ph.d.- administrationen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Hun påpeger at det først er i de senere år der generelt er kommet politisk bevågenhed omkring ph.d.- studerende og hvad de egentlig kan, heriblandt ErhvervsPhD-studerende. »Universitetets traditionelle forretningsområde har været forskning og uddannelse af kandidater. Et sted der imellem er ph.d.en som nu har fået meget opmærksomhed, deriblandt ErhvervsPhD-ordningen, som vi gerne vil gøre en indsats for at fremme,« siger Inge-Lise Damberg. Hun understreger at fakultetet også i de senere år er blevet mere opmærksomme på at kvaliteten af et ph.d.-studie er i orden. »Og så skal alle fakulteter de kommende år øge indskrivningen af ph.d.-studerende, og det vil helt sikkert også medføre en stigning i antallet af ErhvervsPhD-studerende også fra vores fakultet,« siger Inge-Lise Damberg.