Ernæringsforskere løber efter pengene

Ernæringsforskerne føler sig tvunget til at løbe efter forskningskronerne og er selv dybt bekymrede over om de er for afhængige af kommercielle og industrielle interesser.

Det viser en ny ph.d.-afhandling lavet af cand.mag. i filosofi og ph.d. i bioetik fra Det Biovidenskabelige Fakultet (Life) på Københavns Universitet Anna Paldam Folker. Hun har interviewet otte prominente danske ernæringsforskere om de etiske dilemmaer der knytter sig til rollen som offentlig ekspert.

Resultaterne bliver offentliggjort i en artikel i det kommende nummer af tidsskriftet Minerva og er skrevet sammen med Peter Sandøe og Lotte Holm, som begge er professorer ved Det Biovidenskabelige Fakultet (Life) på KU.

Forudsætningen for at forskerne ønskede at deltage i undersøgelsen var at de fik lov til at være anonyme da ernæringsforskerne er en lille eksklusiv gruppe og derfor risikerer at blive hængt ud i medierne.

»De fleste af forskerne er dybt bekymrede for deres egen integritet og føler sig som brikker i et spil de hverken kan styre eller helt gennemskue. De frygter at offentligheden opfatter dem som værende i lommen på fødevareindustrien og er selv i tvivl om i hvilket omfang de faktisk er biased,« siger Anna Paldam Folker.

Hun tilføjer at mens det er veldokumenteret at kliniske forskere med økonomisk tilknytning til lægemiddelvirksomheder er mere tilbøjelige til at nå frem til positive konklusioner i forhold til præparater fremstillet af de pågældende virksomheder, er problemstillingen underbelyst når det gælder ernæringsforskningen.

Indirekte kontrol
Anna Paldam Folkers interviewundersøgelse afslører også at forskerne føler sig strukturelt afhængige af fødevareindustrien på grund af kravet om at de skal samarbejde med industrien hvis de vil have del i de strategiske forskningsmidler.

»Der er forskning der ikke bliver til noget fordi industrien ikke vil være med til det. Forskerne fortæller at det er let at få penge til at undersøge de positive egenskaber ved mælk eller kød mens det nærmest er umuligt at få midler til at forske i frugt, grønt og fibres betydning for kosten selvom de gerne ville og føler sig forpligtiget til det af hensyn til folkesundheden,« siger hun.

Ifølge Anna Paldam Folker føler ernæringsforskerne tilmed at det er overladt til dem selv at håndtere de etiske problemstillinger de støder på i hverdagen. En forsker fortæller blandt andet at han har som strategi at fordele sit engagement med industrien på så mange virksomheder som muligt for at gøre sig så uafhængig som muligt af den enkelte virksomhed.

»Det er i høj grad overladt til den enkelte forsker at sætte sine egne etiske grænser for samarbejdet med fødevareindustrien. De ville ønske at systemet ikke var som det er og efterspørger klare regler udformet på samfundsniveau for hvad de må og ikke må,« siger Anna Paldam Folker.

Hun mener at det er et skridt i den rigtige retning at kræve at forskerne åbent deklarerer hvilke virksomheder de samarbejder med eller modtager penge fra, men det løser ikke det grundlæggende strukturelle problem at virksomhederne har indflydelse på hvad der skal forskes i.