Esben Lunde fjerner mål om social mobilitet fra KU-kontrakt

Hvert tredje år indgår KU og uddannelsesministeriet aftaler om, hvilke mål universitetet skal forfølge. Den nuværende kontrakt blev underskrevet for et år siden. Her står der blandt andet, at universitetet skal arbejde for øget social mobilitet. Kontrakten blev underskrevet af daværende uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (RV) og KU’s bestyrelsesformand og gælder perioden frem til 2017.

Det er den kontrakt, uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen nu ændrer.

»Venstre har længe sagt, at vi ikke ønsker at drive socialpolitik i uddannelsessystemet. Vi har intet imod, at universiteter har opmærksomhed på sammensætningen af studerende, men vi synes, det er mere væsentligt, at der er pligtige mål om regional vidensspredning. Derfor indsætter vi et mål i udviklingskontrakten om regional vidensspredning, som erstatter målet om øget social mobilitet,« forklarer ministeren til Uniavisen.

Prorektor: Vi kan ikke ændre kurs

Den melding falder ikke i god jord på KU’s rektorgang. Prorektor Thomas Bjørnholm påpeger, at tillægskontrakten bliver ændret midt i en periode, som, set med universitetsøjne, i forvejen er kort. Han understreger, at KU gerne vil leve op til ministeriets krav. Men KU vil samtidig foretrække at lade udviklingskontrakt gælde for den aftalte periode.

»Vi kan ikke ændre kurs for vores tiltag midtvejs i kontraktperioden. Vi har allerede sat projekter i gang, som sigter mod at øge den sociale mobilitet. Der er lavet aftaler med gymnasier og elever rundt omkring på de gymnasier, vi har særligt fokus på. De aftaler har vi ikke tænkt at lave om, så vi gennemfører projekterne uanset, om de er en del af vores udviklingskontrakt eller ej,« siger Thomas Bjørnholm.

Esben Lunde Larsen fastholder, at KU kan gennemføre alle de initiativer, de har lyst til. Så længe universitetet også medtager tillægskontraktens nye mål.

»Jeg har meget respekt for det arbejde, KU laver. Og de er velkommen til at beholde et fokus på social mobilitet, men alle er nok klar over, at når en ny regering træder til, prioriterer man nogle andre ting, end den tidligere regering.«

Hvorfor har I ikke kunnet vente og lade kontrakten udløbe, frem for skifte kurs inde i kontraktperioden?

»Fordi en del af regeringens vækstpolitik er, at vi ønsker et større samspil mellem de videregående uddannelser og de regionale små- og mellemstore virksomheder. Regeringens vurdering er, at det punkt er så vigtigt, at vi må sætte ind nu. Derfor kan vi ikke vente til kontrakten udløber. Vi ønsker at handle nu, og derfor ændrer vi i kontrakten nu.«

Ifølge Thomas Bjørnholm er udviklingskontrakter gode til at give retning for universitetet. Men supertankeren KU vender bare ikke så hurtigt, som nogen måske ønsker.

»Vi har gavn af at sætte mål og forfølge dem. Problemet med udviklingskontrakten er, at den dækker en så kort udviklingshorisont, at den ikke kan følge universitetets rytme. Vi er ikke så agile. Hvis vi fyrer eller hyrer alt efter vores kortsigtede mål, ville vi få svært ved at tiltrække medarbejdere. Vi skal have en rolig hånd, for medarbejderne skal vide, at universitetet ikke skifter kurs fra tid til anden.«

Ministeren fastholder ikke desto mindre, at KU nu skal arbejde efter de nye mål de kommende to år.

»Jeg er sikker på, at universiteterne vil indrette deres aktiviteter på at blive en større spiller på det regionale område. Det lægger vi op til med tillægskontrakten. Hvorvidt de også arbejder med social mobilitet, blander jeg mig ikke i. Det er bare ikke et pligtigt mål længere.«

En elitær politik

Under den tidligere SR-regering var mønsterbrydere og social mobilitet højt på dagsordenen. Daværende uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen nedsatte et mønsterbryderkops, som skulle komme med input til politik på området.

Men de radikales fingeraftryk på universitetets udviklingsmål er nu ved at blive fjernet. Det ærgrer de radikales uddannelsesordfører Ida Auken.

Hvad synes du om, at ministeren fjerner målet om øget social mobilitet?

»Det er en rigtig dårlig idé. Det er vigtigt, at universiteterne har fokus på at få unge mennesker fra ikke-boglige hjem til at tage en længerevarende uddannelse. Vi mister talenter, hvis vi ikke fastholder det fokus. Jeg synes, ministerens tilgang er meget elitær.«

Esben Lunde Larsen affejer de radikales kritisk og siger, at den tidligere regering gjorde sig skyldig i en langt mere alvorlig forseelse.

»Jeg synes, det er kritisabelt, at den tidligere regering nærmest pålagde uddannelsesinstitutionerne at spørge de studerende, »hvilken social baggrund kommer du med – nu skal vi hjælpe dig«. Jeg tror jeg, mange gerne vil have sig frabedt at blive hjulpet igennem et studie, eller have opmærksomhed på den måde. Vi vil ikke være en barnepige-regering. Folk skal ikke holdes i hånden hele tiden. Det tror jeg også, de studerende meget gerne vil have sig frabedt.«

Konkret har KU lavet initiativer, hvor de opsøger gymnasier, som universitetet modtager meget få ansøgninger fra. Prorektor Thomas Bjørnholm fortæller, at KU fx har modtaget meget få ansøgninger fra Ishøj Gymnasium i år. Er det ikke relevant at arbejde for at bryde med den udvikling?

»Jo, derfor siger vi også, at universiteterne er velkommen til at orientere sig ud i deres geografiske optagelsesområder. Det er bare ikke et pligtigt mål, for regeringen ønsker nogle andre mål. Jeg må samtidig stille mig lidt uforstående over for Thomas Bjørnholm, for KU har selv bedt om at kunne sætte et karaktergennemsnit på 6 på kvote 1-ansøgninger til alle KU-uddannelser. Hvordan hænger det sammen?«

KU afviser, at karakterkrav skulle være til hinder for, at mønsterbrydere optages på universitetet. Thomas Bjørnholm uddyber:

»Det er nok svært at svare entydigt på, hvad sammenhængen er. Dog viser en ny undersøgelse fra Evalueringsinstituttet, at karakterer på studentereksamensbeviset ofte er bedre til at skaffe mønsterbrydere adgang til universitetet end alternative optageformer som kvote 2 og optagelsesprøver. Der findes elever med tårnhøje karakterer på fx Ishøj Gymnasium, og KU tror på, at fagligheden og talenterne er til stede på de gymnasier, vi traditionelt ikke har modtaget så mange ansøgninger fra. Hvis vi skal have elever til at bryde det mønster, er der behov for at styrke relationerne til disse gymnasier, så eleverne får kendskabet til muligheder, de ikke vidste fandtes.«

uni-avis@adm.ku.dk