Esben Lunde Larsen forsvarer omstridt karakterbonus

Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) forsvarer »hurtig i gang-bonussen«, hvor ansøgere til de videregående uddannelser kan få ganget deres gymnasiale karaktergennemsnit med 1,08.

»Det er vigtigt for vores samfund, og det er en helt rimelig gulerod at give de hurtige studerende,« skriver han i et §20-svar til medlem af Folketinget Jacob Mark (SF).

Uddannelsesministeren har dog noteret sig de synspunkter, som flere institutioner har givet udtryk for omkring karakterbonussen for tidlig studiestart, og han vil tage en drøftelse med dem om det, fremgår det af svaret.

SF’eren spurgte den 3. august, om Esben Lunde Larsen mener, at »hurtig i gang-bonussen« fortsat er hensigtsmæssigt, når den i år medfører adgangskvotienter til to uddannelser, der er højere end 12.

Uddannelsesministeren svarede 10. august, at han finder bonussen vigtig for vores samfund, fordi de unge skal tilskyndes til at læse hurtigt videre.

Han peger på, at det kun er syv procent ud af 896 uddannelser, der kræver en adgangskvotient på 9,0 eller mere.

Lykke Friis kritiserer to ordninger

Prorektor for Københavns Universitet (KU) Lykke Friis skrev den 9. august i kommentaren ‘Karaktertaktik’ i Berlingske, at hun er på det rene med, at der ikke findes noget perfekt optagelsessystem, men at ‘systemet kan naturligvis godt forbedres’.

Hun peger på, at »hurtig i gang-bonussen« kan justeres, for der er intet belæg for, at helt unge studerende skulle være bedre studerende end ældre.

Desuden er ordningen blevet overhalet indenom af »generation målrettet«, når 80 procent af de nye studerende i dag har en adgangsgivende eksamen, som er højst to år gammel.

Også et problem med suppleringskurser

Lykke Friis peger også på, at der er et problem med de såkaldte suppleringskurser (GSK), som de unge tager efter gymnasiet for at indfri bestemte optagelseskrav.

Det er blevet sådan, skriver Lykke Friis, at der må være gået ‘karaktertaktik’ i den ordning, når der er sket en femdobling på ti år til 15.000 studenter, der tager dem: De unge vælger simpelthen de fag i gymnasiet, der er nemme at få høje karakterer i, til – ‘hellere billedkunst end matematik’ for nogle gymnasieelever.

‘Når studenterhuen først er på hovedet, kan man snuppe et par fag som supplering, uden at det trækker snittet ned’, skriver hun.

Lykke Friis vil i stedet have suppleringsfagene, taget på GSK efter gymnasiet, til at indgå i karaktergennemsnittet, hvis vi skal have et system, hvor evner, faglighed og kvalitet er kriterierne.

anfj@adm.ku.dk