Eske Willerslev og tre andre forskere besøgte blokaden: »Jeg synes, det I gør, er supervigtigt«

»Kan I holde gejsten oppe?« spørger Eske Willerslev de studerende, lige der hvor blokaden af ledelsesgangen starter på Søndre Campus. Det er torsdag den 28. november.

En række bekræftende fåstavelsesord breder sig i forsamlingen, også selv om et par af de studerende netop har rejst fra luftmadrasserne med trætte øjne.

Eske Willerslev er ikke dukket op på blokaden alene, men sammen med tre af sine medopstillede til valget til bestyrelsen på Københavns Universitet, som afvikles i denne uge. De øvrige er Jesper Grodal, Pia Quist og Janus Mortensen, alle en del af valglisten ’Inddrag forskerne!’

At netop Willerslev som bestyrelsesmedlem træder ind bag afspærringerne i den måske mest politiserede zone på Københavns Universitet er opsigtsvækkende. Særligt fordi han udtrykker støtte til dem, der i en måned har blokeret ledelse og administration:

»Jeg synes, det, I gør, er supervigtigt og megasejt,« siger han.
Men direkte adspurgt siger dna-forskeren og professoren, at han er på blokaden som professor, ikke som bestyrelsesmedlem. Sådan nogle blander sig nemlig sjældent i lokale sager.

Han tilføjer dog over for de studerende:

»Jeg kommer helt sikkert til at foreslå, at vi tager emnet op i bestyrelsen. Vi må jo ikke blande os i enkeltsager, med mindre det har en betydning for universitets rygte. Og det må man sige, at det her har fået.«

Willerslev spørger yderligere til de studerendes liv på ledelsesgangen, før de fire forskere bliver ført ind i et stort mødelokale. I strømpesokker, for sko er blevet bandlyst fra gangen, efter de studerende fandt ud af, at de helst ville slippe for at vaske gulvet hele tiden.

Et gengangerproblem

Eske Willerslev har oprindelig forsket på Statens Naturhistoriske Museum, men hans Center for GeoGenetik blev flyttet til et nyt ‘Globe Institute’ på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i kølvandet på en afblæst fusion mellem museet og Biologisk Institut. Og nummer to på den liste, han stiller op som spidskandidat på, Jesper Grodal, er professor i Matematik.

De to professorer har ikke deres hverdag på Humaniora, og ved derfor ikke meget om det faglige opgør, der er hovedårsagen til, at de studerende blokerer ledelsesgangen, altså protesten mod flere fagsammenlægninger og brede fag.

Men forskerne siger, at de forstår de studerendes mission.

»Selvfølgelig er kampen for faglighed vigtig og forståelig, men jeg ved jo ikke, om det giver mening at lægge Russisk og Polsk sammen. Der hvor I kan få sympati, også fra folk på SCIENCE, er ved at fokusere på, at I ikke er blevet inddraget, for det er bestemt noget, folk kan genkende, uanset hvor de er på universitetet,« siger Eske Willerslev.

»Gengangerproblemet her er, at man ikke får hørt folk. Det er processen, det handler om.«

Forskerne foreslår, at de studerende laver et dokument, hvor de nedfælder deres forslag til, hvordan både studerende og ansatte kan inddrages mere. De opfordrer dem samtidig til at få forskere og undervisere til at underskrive dokumentet.

Hvis de ansatte og de studerende kan blive enige om ordlyden, lover Grodal og Willerslev, at de vil hjælpe med at dele dokumentet med forskere på andre fakulteter, navnlig SCIENCE.

»Det er vigtigt for jer at få det bredt ud og vigtigt at få en dialog med VIP-staben, ellers kan man frygte, at det bliver en personkamp mellem jer og ledelsen. Det er supervigtigt, at I får de ansatte med,« siger Jesper Grodal til de studerende.

Blokadetræthed

Samtidig melder Pia Quist, der selv er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, at hun oplever, at der er ved at sprede sig »en blokadetræthed« blandt forskerne på Det Humanistiske Fakultet.

På et tidspunkt bryder en studerende med mørkt krøllet hår ind:

»Jeg er mildest talt træt af, at VIP’erne har en forventning om, at studerende gør alt arbejdet. Det er os, der skal protestere, det er os, der skal skrive procespapir, og så kan VIP’erne komme ind til sidst,« siger han.

På trods af at det kan være svært at få forskerne og underviserne med, er det utroligt vigtigt, at studerende og det videnskabelige personale står sammen om universitetets fremtid.

Jesper Grodal, professor

»Jeg er slet ikke uenig, men man kan ikke bruge det til så meget,« svarer Eske Willerslev. »Er de trætte, er de trætte, også selv om de ikke burde være det, fordi det ikke er dem, der har ligget på gangene. Det er et spørgsmål om at vinde flertallet. Dem, der vinder flertallet, vinder kampen.«

Jesper Grodal supplerer:

»På trods af at det kan være svært at få forskerne og underviserne med, er det utroligt vigtigt, at studerende og det videnskabelige personale står sammen om universitetets fremtid. Vi er nødt at få en bred dialog.«

Autograf på væggen

Forskerne og de studerende kan blive enige om meget i mødelokalet, der under blokaden er blevet »en hygge- og læsesal«, som der står på døren, og Willerslev og Grodal svinger med armene og hæver stemmen, mens de begejstret taler om de studerendes engagement.

På et tidspunkt tager Pia Quist ordet på ny og beder de studerende forholde sig til et ofte fremsat argument mod blokaden: Burde de ikke rette kritikken mod politikerne på Christiansborg, der har stået bag de seneste års nedskæringer, i stedet for ledelse på Humaniora:

»Jeg kunne godt tænke mig at spørge jer om, hvordan I ser på den holdning, at I kæmper mod de forkerte fjender? Er der ikke en pointe i det? At Humanioras største fjende er et andet sted, og det er nu, vi burde stå sammen?« Siger hun.

Hvor skriver man under henne?

Eske Willerslev professor

Anna Nørgaard Sørensen, næstformand i HUMrådet, svarer straks:

»Det synes vi jo også, men det er svært at stå sammen med nogen, samtidig med at de vil ødelægge vores studier og truer med bortvisning. Vi har fået lavet rigtig meget larm. Vi har været i Deadline, i Debatten, vi er i Politiken og Information og andre landsdækkende aviser flere gange om ugen, og folk begynder at stille spørgsmål ved, om man har behandlet Humaniora ordentligt,« siger hun.

Blokadens PR-ansvarlige Emma Kisch bryder ind:

»Og vi opnår langt mere, end hvis vi havde ligget ude foran Christiansborg.«

Janus Mortensen, lektor på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, rejser sig som den første og tager afsked med de studerende, Pia Quist følger ham, og efterfølgende begiver Eske Willerslev og Jesper Grodal sig hen til tavlen for støtteerklæringer.

»Hvor skriver man under henne?« spørger Willerslev

Han sætter sin underskrift på et A4-ark, siger farvel til de studerende og finder sine sko igen.