Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Et komplekst problem på Økonomi

Studieleder på frafaldsramt fag maner til besindelse: Det er svært at gå på universitetet

Et af de studier der kæmper med et højt frafald, er Økonomi. Det går fremad, men sidste år droppede knap en tredjedel af de førsteårsstuderende alligevel ud. Det skal ses i forhold til at halvdelen af de førsteårsstuderende i 1996 meldte sig ud igen.

»Økonomi er stadig et af de studier der har det højeste frafald, men vi får svært at nedbringe frafaldet uden at mindske optaget voldsomt eller sænke undervisningens niveau,« siger studieleder Peter Erling Nielsen.

Pædagogiske kurser, studiereform der deler uddannelsen op i mindre bidder, mere vejledning og forbedringer af studiemiljøet er blandt de tiltag Økonomi har taget for at få frafaldet bragt ned.
»Selvfølgelig er der ting vi kan gøre bedre, men jeg tror aldrig vi kan komme frafaldsproblemet helt til livs. Frafald er mange ting – nogle kommer ind på drømmestudiet, nogle flytter til Århus på grund af kæresten, nogle læser bare på en anden kandidatuddannelse. Og så har vi en del som er blevet lokket til af vores relativt aggressive markedsføring, men som finder ud af de simpelthen ikke egner sig til at læse økonomi,« fortæller Peter Erling Nielsen med henvisning til en kvantitativ undersøgelse som

Socialforskningsinstituttet er ved at lave på Økonomi. Et hold studerende fra 2002 skal følges nøje i tre år. Ud af 237 er 41 i dag gået ud.
»Det paradoksale er at dem der droppede ud er ligeså tilfredse med studiet som dem der stadig går der,« fortæller Peter Erling Nielsen.

Spørgsmålet er om frafaldsproblemet er så slemt som det bliver gjort til når det falske frafald som fx overflytninger, studieskift eller bare valg af nye fag, er sorteret fra.
»I det politiske system har man vedtaget at frafald er meget slemt. Og at der må gøres noget ved det, men jeg kan godt blive i tvivl om hvor langt ned vi skal stræbe efter at få frafaldsprocenten og hvor mange knapper der i realiteten er at dreje på,« siger Peter Erling Nielsen.

Sløs eller slid
Langt de fleste studerende på KU bliver ikke færdige på normeret tid. Og billedet er ikke meget anderledes på Økonomi.
De fleste kandidatstuderende tager tre år om at blive færdige og her er det meget få studerende der dropper ud.
»Folk læser på deltid og arbejder 25-30 timer om ugen ved siden af. Og det ved jeg ærlig talt ikke hvordan man skal gøre noget ved, for der er ingen i Nationalbanken, ministerierne eller her på universitetet der kunne drømme om ansætte folk uden den erfaring de fik som studentermedhjælpere. På den måde bliver de studerende sluset langsomt ind på arbejdsmarkedet og hvorfor skulle vi egentlig forhindre det når ingen i det offentlige eller private i dag ville kunne leve uden de studerendes arbejdskraft,« siger Peter Erling Nielsen.

På bacheloruddannelsen er der dog også studienøl. Her skyldes studieforsin-kelserne primært at rigtig mange dumper på første år. En af årsagerne er en meget teoritung studiestart.
»Mange studerende savner at arbejde med virkelige økonomiske problemer i starten af studiet. Og så kunne man jo vælge at gøre som medicinerne eller RUC’erne hvor de nye studerende hurtigere komme til at arbejde med virkelige problemstillinger selvom de ikke har redskaberne endnu, men vi har stadig et lidt ambivalent forhold til den slags undervisning fordi det virker som pseudoproblemløsning,« siger Peter Erling Nielsen der dog ikke udelukker at Økonomi også vil imødekomme de studerendes ønske om mere virkelighed på skemaet allerede i begyndelsen af studiet.

Seneste