Et kvantespring ud i rummet

LÆS OGSÅ: “Cand.spacekadet?”

LÆS OGSÅ: “Ikke ligefrem raketvidenskab”

Kristian Pedersen, astrofysiker og KU-forsker, slår ud med armene:

»Rummet er en integreret del af vores hverdag. Så integreret, at man ofte helt glemmer det. Når du bruger din GPS, ser tv eller kigger på meteorologernes vejrbilleder, så anvendes der teknologier, som har forbindelse til rumforskningen.«

Point taken. Men stadig. Som kontorets naivistiske planetmalerier og Tintin’ske måneraket indikerer, er rummet nok lige det mere nærværende for Kristian Pedersen end for fleste af os. Ikke alene har han viet sin akademiske karriere til det for lægmand Star Wars-lydende fagfelt ’Dark Cosmology’. Han er også leder af Space Science Center, et tværfagligt center grundlagt i efteråret 2009 på Science.

»Der har selvfølgelig været rumforskning på KU før – siden rumalderens begyndelse, altså de sidste 30 år. Men tidligere var det sådan, at de enkelte forskere sad med hver deres mindre bidrag til forskellige projekter.«

Derfor er en stor del af rumcentrets første år gået med at danne sig et overblik over hvilke KU-kræfter, der faktisk arbejdede med feltet space science – et område, der, lidt overraskende, ikke alene inkluderer astronomer og deslige, men også dataloger, fysikere, geografer og genetikere – for herefter at samle, koordinere og styrke universitetets rumforskningsindsats.

Og ifølge centerlederen er det lykkedes tilfredsstillende:

»De fleste forskere sidder på deres ’egne’ institutter, og det er bestemt en udfordring at have et center uden vægge. Den slags fungerer bedst, når der er nogle konkrete projekter at arbejde sammen om. Space Science Center har været en klar gevinst, fordi det har øget forskernes kendskab til hinandens projekter.«

»Derudover giver centret gode muligheder for at udvikle projekter i et samarbejde, og det er altid godt at have en større organisation i ryggen, når man for eksempel skal søge eksterne forskningsmidler eller samarbejde med store organisationer som ESA eller NASA.«

Pragmatisk ‘New Frontier’

Rumforskningen er stadig langt fra et masseuniversitært fagområde. Godt nok lyder det fancy at høre hjemme i KU’s Rockefeller-kompleks, men med blot syv fastansatte i lokalerne ved Fælledparken er der langt til Florida og NASA’s Kennedy Space Centers årlige budget på 350 millioner dollars.

Det er dog ikke ensbetydende med, at rummet ikke er på dagsordenen herhjemme. Det slog forskningsminister Morten Østergaard fast i sin tale ved DTU’s internationale konference ’Space for the Artic’.

»Danmark anerkender, at aktiviteter i rummet er et vitalt instrument for samfundet,« lød det det blandt andet fra ministeren. Heri er Kristian Pedersen naturligvis enig:

»I dag kan man bruge rummet til stadig flere ting. Forskningsmæssigt bliver satellitdata en vigtig brik i undersøgelsen af klimaforandringer, og observationer fra rummet kan bruges til mere konkrete ting, som for eksempel at lokalisere olieudslip i havene. Men den forskning vi laver, er med til at skabe viden og ny teknologi, som andre så kan bruge mere anvendelsesorienteret,« siger Kristian Pedersen.

Og der skulle være en masse ny viden på vej til Space Science Center. Det er måske en journalistisk stramning, at de københavnske forskere har sat kursen mod det yderste rum. Men forskningsmæssigt er centeret på vej mod, med Kristian Pedersen ord, at tage et »kvantespring.«

Euclid og infrarød heureka!

Space Science Center er nemlig blandt de forskningsinstitutioner, der skal gennemføre den såkaldte Euclid-mission – et projekt under den europæiske rumfartsorganisation ESA.

»Man kan beskrive processen omkring de her internationale missioner som en konkurrence. Der er et call for projects, som man kan besvare, og er man tilstrækkelig dygtig og heldig, er man blandt dem, ESA vælger,« fortæller Kristian Pedersen.

Og I er nogle af de dygtige vindere. Men hvad er Euclid missionen mere præcist?

»Euclid missionen går ud på, at ESA i 2019 opsender en satellit med et teleskop – lidt ligesom Hubble Rumteleskopet, som de fleste nok kender. Euclid skal kortlægge omkring halvdelen af himlen så langt ud som ti milliarder lysår fra jorden i hidtil uset detalje. Der skal tages skarpe billeder, og derudover skal lyset fra omkring 70 millioner galakser analyseres. Og det helt særlige ved Euclid er, at så stor en del af universet for første gang skal kortlægges i infrarødt lys.«

Hvorfor er det vigtigt?

»En af de ting, vi her på centerets afdeling for Dark Cosmology er interesserede i, er det man kalder mørkt stof, som faktisk udgør 80 procent af universets stof. Udfordringen er, at man ikke kan se det, fordi det ikke afgiver lys. Til gengæld har stoffet tyngdekraft, og derfor kan vi observere dets indvirkning på synligt stof i form af stjerner og galakser. Men fordi lyset fra fjerne galakser er ’rødforskudt’ på grund af universets udvidelse, skal man bruge infrarødt lys for at kunne studere dem.«

»Vi har noget at byde ind med«

Der går dog lige nogle år, før Euclid vil sende en lysende stjernevrimmel af snapshots til København. For der er et par småting, der skal tænkes igennem, før man sender en metalkapsel med alverdens finmekanik millioner af kilometer ud i rummet. Og det er her, KU’erne er beskæftiget.

»Vores primære opgave er at udvikle en teleskopsimulator, hvor vi skal teste dele af kameraet, blandt andet de infrarøde funktioner. Det er et større setup, der kommer til at foregå i en stor tank i Marseille, hvor vi kan simulere forholdene i rummet,« siger Kristian Pedersen.

Med andre ord kommer KU ikke til at bygge noget, der skal ud i rummet, men alligevel vil danske forskere få en masse retur derudefra:

»Det centrale er, at fordi vi er med på missionen, så får vi adgang til de data som de allerførste. Er man ikke med, får man adgang i en senere omgang, og så er den mest interessante videnskab ofte trukket ud af det. Men nu hvor vi får de nyeste data, får vi mulighed for at være med helt fremme i rumforskningen,« siger Kristian Pedersen.

Men allerede inden data fra 2019 og frem vil falde som manna fra himlen, vil projektet kaste international glans over KU. For den 15.-16. maj er Space Science Center vært for en international konference om Euclid.

Konferencen i København er den første siden projektet blev udvalgt af ESA, og det betyder, at stort set alle missionens involverede forskere, mere end 400 personer, forventes at deltage.

»Det vil skabe opmærksomhed om KU’s rumprofil og vise, at vi er med på beatet internationalt,« siger Kristian Pedersen.

»Både konferencen og selve det faktum, at vi er med på Euclid-missionen, er en blåstempling af Space Science Center, som viser, at vi har noget at byde ind med.«

nicklas.lund@adm.ku.dk

LÆS OGSÅ: “Cand.spacekadet?”

LÆS OGSÅ: “Ikke ligefrem raketvidenskab”