Et normalt liv med hiv-sygdom

Hvad drejer din forskning sig om?
»Jeg har i samarbejde med andre forskere de sidste ti år undersøgt fordele og ulemper ved at bruge kombinationsbehandling mod hiv. I dag er vi ikke i stand til at fjerne virus fra kroppen, og derfor er behandlingen af hiv livslang. Gevinsten ved kombinationsbehandlingen er at den bremser virus i at formere sig så immunsystemet får lov til at komme sig. På baggrund af vores erfaring med kombinationsbehandling kan vi sige en del om hvordan det vil komme til at gå hvis man bruger behandlingen gennem flere årtier hos den samme patient. Problemet hos mange patienter er at de først kommer i behandling når deres hiv-sygdom er meget fremskreden, og der er en udtalt grad af immundefekt. Vi har afklaret at patientens immunsystem kan normaliseres igen selvom man starter kombinationsbehandlingen på et sent tidspunkt i hiv-sygdommen hvis man fastholder behandlingen i tilstrækkelig lang tid. Men det kommer til at tage rigtig lang tid; formentlig mere end ti år for de patienter der er svært påvirkede af hiv. Så det positive i budskabet er at der sker en gradvis normalisering af immunsystemet, og det negative er at normaliseringen tager rigtig lang tid, og andre komplikationer derfor kan opstå. Derfor er vores grundlæggende argument at vi skal starte behandlingen tidligere i forløbet af hiv-infektionen så sygdommen ikke fuldstændig når at ødelægge immunsystemet.«

Har man opgivet håbet om at kunne fjerne hiv fuldstændig?
»Det er ikke opgivet, men vi ved at det bliver uendeligt svært. Selvom vi giver kombinationsbehandling, og vi kan lægge hiv i dvale i kroppen, så viser det sig at der alligevel sker en ganske langsom udvikling af hiv. Selvfølgelig vil den ultimative forskningsindsats være at finde kuren. Men det som vi kan gøre nu, er at sætte flere mennesker i behandling på verdensplan, og de får brug for behandling mange år frem i tiden. Frem til år 2001 var behandling så dyrt at det dybest set kun var folk i den vestlige verden der havde råd til at blive behandlet. Men derefter er der sket interessante ting, og her i år 2007 er der bevilget omkring otte milliarder dollars til at behandle hiv-patienter i tredjeverdenslande. Derudover er patenterne på den nye medicin delvist blevet brudt, og nye medicinalfirmaer er skudt op, primært i Indien. Det har bevirket at prisen per patient er faldet dramatisk i udviklingslandene. Patenterne er ikke brudt i vores del af verden endnu, så derfor er der en enorm prisforskel på at behandle en patient i Danmark og i Rwanda.«

»Kun mellem ni og tyve procent af verdens hiv-smittede får nu behandling, og det er slet ikke nok. Vi får færre mennesker i behandling end de ny-smittede som kommer til, så hvis vi ikke får dæmpet smittespredningen, vil problemet accelerere i fremtiden. Der er ikke nogen hurtige løsninger ved denne sygdom. Det er en enorm udfordring at sikre behandling af patienter hvor hovedparten lever i udviklingslande som notorisk har en dårlig infrastruktur og få uddannede læger og sygeplejersker. Det er samfundsmæssigt et meget stort problem både økonomisk, personligt og sikkerhedsmæssigt.«

Hvordan er situationen i Europa?
»Vi skal netop diskutere hiv-situationen i Europa på konferencen HIV in Europe 2007 den 26.-27. november i Bruxelles. Cirka halvdelen af hiv-smittede europæere ved ikke de er smittede, og det har alvorlige konsekvenser for det omgivende samfund. De smittede er ikke agtpågivende over for videresmitte, og de starter ikke behandlingen tidligt i sygdomsforløbet. Konferencen er en slags græsrodsbegivenhed og er et produkt af min og andres utilfredshed med at sundhedspolitikerne i Europa ikke har taget sig af hiv-problemet. Vi håber på at få lagt en plan for hvordan vi kan afhjælpe hiv-problemet i Europa. Vi er frygtelig frustrerede over at de politiske udmeldinger der er kommet omkring sygdommen, udelukkende har fokuseret på situationen i Afrika. Ikke fordi der er noget galt med at fokusere på Afrika, men det dækker ikke problemstillingen. Hvis vi skal begynde at hjælpe andre steder i verden, skal vi i Europa selv have styr på situationen. Hvis vi i Europa ikke er i stand til at finde og behandle halvdelen af dem der er smittet, er det efter min mening et svigt som der skal rettes op på.«

Overlæge Jens Lundgren er netop blevet udnævnt til professor i virussygdomme og har flyttet sin forskningsgruppe Copenhagen HIV programme (CHIP) til Panum Instituttet hvor der holdes officiel indvielse fredag den 30. november.