Et plantet budskab

Hvad går din forskning ud på?
»Vi vil gerne udvikle fremtidens planter ved kombineret brug af molekylær forskning, genteknologi og klassisk forædling. Vi arbejder i forskningscenteret med at udvikle planter så de giver større udbytte og har bedre sygdomsresistens. Vi ser især på indholdet af sekundære metabolitter, som planter bruger til at forsvare sig mod angreb fra insekter og mikroorganismer, men hvoraf mange samtidig har en positiv indvirkning på vores helbred. Det er f. eks. stoffer i broccoli eller solbær der kan reducere forekomsten af cancer. Vi arbejder med at kunne overføre sundhedsfremende effekter til de kulturplanter vi spiser meget af, og som vi godt kan lide.«

Hvorfor er det værd at beskæftige sig med?
» Der stilles fra alle sider meget store forventninger og krav til fremtidens planteproduktion. Et stigende globalt befolkningstal kombineret med fortsat inddragelse af landbrugsjord til andre formål betyder at udbyttet per areal-enhed i det næste årti vil skulle forøges drastisk for at imødekomme det globale fødevarebehov. Inddragelse af mindre egnede araler til plantedyrkning og mulige klimaforandringer gør at planter samtidig skal kunne modstå mere ek-streme vækstforhold (kulde, varme, tørke, salt, oversvømmelse). I fremtiden vil planter også skulle kunne tjene som grønne fabrikker der på miljøvenlig måde producerer stoffer (bioaktive molekyler, polymerer, simple udgangsmaterialer) som idag produceres i den petrokemiske industri. Samtidig er der et stort ønske om at vi ud fra planter skal kunne udvikle bioenergi, typisk blot omtalt som bioethanol. Endvidere ønsker vi også sundere fødevarer. Det betyder ikke blot fødevarer der ved mere mild forarbejdning indeholder større mængde vitaminer og kostfibre, men også
fødevarer (dvs. planter) med
et nyt eller større indhold af sundhedsfremmende stoffer. Der vil således i fremtiden ske en gradvis udviskning af forskellen mellem fødevarer og medicin, og der vil blive tale om at en del af kostanbefalingerne vil blive tilpasset det enkelte menneskes behov afhængigt af individuelle genetiske dispositioner. Konkurrencen mellem brug af planter til mange flere formål end hidtil vil betyde højere fødevarepriser med mindre denne udvikling imødegås ved udvikling af planter der giver større udbytte.«

Kan forskningen i et større perspektiv også bidrage med at løse problemer med hungersnød og underernæring?
»Det håber jeg da. I vores projekter arbejder vi med hvordan vi bedst får gavn af planter. 80 % af de fødevarer vi får i dag, kommer fra 12 planter – men der findes omkring 300.000 plantearter. I forhold til det større perspektiv foregår der forskning i salt- og tørketolerante planter som vil kunne hjælpe i de områder hvor vandressourcer er knappe. Det er et område der ikke får så megen bevågenhed fordi der ikke er så mange kommercielle interesser tilstede. Derfor er det mest offentlige penge der er i spil her.«

Fremtidens grønne fabrikker
Du omtaler planterne som fremtidens ’grønne fabrikker’. Hvordan skal det forstås?
»Gummitræet er et godt eksempel – her tapper man latex direkte fra træet. Men hvorfor ikke udvikle denne plante så man også kan tappe medicin samtidig. Det handler om hele tiden at se potentialet i planterne. Vi arbejder også med plantefibre. Planter har jo ikke noget skelet, men de kan stå op alligevel. Det kan de på grund af deres cellevægge. Bomuldstøj består udelukkende af cellulose fra planters cellevæg. En anden af cellevæggens bestanddele er pektin. Her arbejder vi på at forbedre den pectin der findes i roer og kartofler så den kan danne geler og kan bruges til fremstilling af fx marmelade. På den måde kan vi få en værditilvækst i sukkerroe og kartoffelproduktionen.«

Hvordan kan forskerprisens to og en halv millioner kroner bidrage til det kommende arbejde?
»Pengene vil hovedsageligt blive brugt til at fylde huller – og dem har vi en del af. Vi har altid en vifte af projekter i gang og arbejder typisk ikke ud fra strategiske indsatsområder; vi går mere efter at få fat i de rigtige personer end efter helt specifikke projekter. Jeg tror på at når folk kan få lov at lave den forskning de brænder for, så opnås de bedste resultater. Så ved knopskydning kan vi godt komme fra plantebiologi til farma i et sammenhængende projekt. «

Så planterne er fremtiden?
»Ja, planterne har jo fx typisk næsten lige så mange gener som mennesket – noget som kom meget bag på mange læger. For os er det ikke så underligt da planterne jo skal kunne overleve på ét sted. De kan ikke flytte sig, men er nødt til at få vand, mineraler, lys og kunne forsvare sig fra det mere eller mindre tilfældige voksested hvor frøet er spiret. Derfor kan planter mange flere ting end mennesker. Tænk at kunne få al sin energi fra sollyset!«