Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Et selvvalgt dobbeltliv

25-årige Ellen Trane Nørby er Venstres dugfriske kulturordfører. Flere års politisk engagement har dog garvet den næsten færdige kunsthistoriker – der lige har afleveret speciale

Da Ellen Trane Nørby proklamerede hvordan hun havde tænkt sig at kombinere sine studier, var der flere medstuderende der kvalte et grin.

Koblingen af kunsthistorie og samfundsfag var der ikke mange der troede på, men Ellen Trane Nørby stod fast. Og hendes kombination af fag har båret frugt i form af en post i Folketinget med betydelig tyngde, og hendes erfaringer har resulteret i en politisk mærkesag på uddannelsesområdet vedrørende de besværlige humanister.

Fra kyst til kyst
Ellen Trane Nørby er vokset op i Nørre Nissum i det vindblæste Vestjylland tæt ved Limfjordens smørhul Lemvig.

Efter gymnasiet rejste hun til hovedstaden og blev i 1998 optaget på Kunsthistorie.

Hun var fra 2002 til 2004 formand for LYMEC, en 165.000 medlemmer stor europæisk liberal ungdomsorganisation. Hun har skrevet en bog om Europæisk kogekunst, er stillet op som folketingskandidat og europaparlamentariker og har undervist børn i Mozambique i demokrati.

Ellen Trane Nørby er valgt ind i Folketinget for Sønderborgkredsen med 5.073 personlige stemmer som den eneste venstrepolitiker nogensinde. Det er nærmest så langt væk fra hjemstavnen som man kan komme i Jylland.

Kan du bruge Kunsthistorie i din dagligdag på Christiansborg?

» Det kan jeg nemt. Jeg er jo blevet kulturpolitisk ordfører og har derfor en faglig baggrund på det felt jeg kommer til at arbejde inden for.«

Er det en hindring for dig at du ikke er 100 procent Statskundskab som mange af dine kolleger?

»Jeg syntes faktisk det er en kæmpe fordel. Man bliver ensporet og nørdet hvis man kun beskæftiger sig med politik. Under Europaparlamentsvalgkampen kom jeg ud på studiet og var helt oppe at køre fordi der var valg. Mange af mine medstuderende kiggede sådan underligt på mig og sagde ‘Nå blev der udskrevet valg for fem dage siden? Det har vi ikke lige lagt mærke til’.

Det er rart også at stimulere den anden halvdel af hjernen. Folketinget er et repræsentativt demokrati der lægger op til deltagelse fra forskellige dele af samfundet, både aldersmæssigt, erhvervsmæssigt og uddannelsesmæssigt.«

Ud af vagten Hum!
Vil du bruge din plads i Folketinget til at gøre noget for de studerende på KU?

»Ja. jeg vil sætte fokus på at vores uddannelsessystem i alt for ringe grad forbereder de nyuddannede på virkeligheden. Det er også derfor at arbejdsløsheden er så stor. Det er ligegyldigt om det er dyrlægestudiet eller kunsthistorie, så er udslusningen til arbejdslivet alt for dårlig.

Forskningspolitikken skal styrkes så den er mere målrettet. Den skal decentraliseres sådan at alle universiteterne i Danmark er førende inden for hvert sit forskningsfelt i Europa og gerne i verden,« fortæller Ellen Trane Nørby.

Hvad har du gjort for at lykkes som humanist?

»Jeg har skabt mig et netværk under studierne. Både i det kunstfaglige miljø, men også på den politiske scene, og jeg er nok meget bevidst om hvad jeg selv kan.

Jeg tror humanister kunne få nogle fantastiske jobs hvis de gad tage et halvt år på Handelshøjskolen. Det er de tværfaglige der for alvor rykker, dem der kan finde ud af både at lægge ti tal sammen, tænke kreativt og blødt i forhold til medarbejdere. Det føler jeg i hvert fald at jeg har gjort – tænkt på tværs.«

To verdener
Skal der stadig være plads til den ‘gammeldags’ forsker?

»Ja selvfølgelig. Men selv de enkeltfaglige skal være mere formidlingsberedte. Hvis du ikke kan formidle dit stof, så kan det jo være nok så genialt. Det var også utroligt dumt at man i sin tid fordoblede normeringen på Kunsthistorie fra 30-35 til 60 om året.

Når man så optager dobbelt så mange som der egentlig er plads til i den anden ende, så bør den enkelte virkelig tænke: ‘Hvilken kombination kan jeg lave?’

Institutterne tænker ‘jo flere optagne, jo flere penge’. Det skyldes taxameterprincippet, men den ordning skal være en tilskyndelse til færdiggørelse, ikke til optagelse af flere studerende.«

Hvordan syntes du selv det har været at læse på KU?

»Der har været tider hvor man har tænkt ‘Det her er et forfærdeligt sted’, mens det andre gange har været fedt at opleve hvilke kapaciteter der er.

Jeg har haft forskellige oplevelser med KU, både med selvdisciplin og selvstudium på Kunsthistorie og med mere faste rammer på Statskundskab.

Hvad er forskellen på Kunsthistorie og Statskundskab?

»Der er en kæmpe mentalitetsforskel hos de studerende. Statskundskab er meget karriereminded, de studerende spekulerer i deres karriereplanlægning.

På Kunsthistorie er der mere fordybelse og refleksion over tingene. Nogle gange går det så helt i stå. Der er det jo nærmest imod normen at være på normeret tid.

Langt de fleste fra Statskundskab er medlem af et parti eller er i hvert fald meget bevidste om hvem de stemmer på. Sådan er det ikke på Kunsthistorie – overhovedet,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun har lige afleveret sit speciale der har direkte relevans for hendes politiske arbejde og som også har inddraget hendes sidefag.

»Du finder nærmest ikke et museum i dag uden en cafe og en bogbutik. Alle museer har et markedsføringsbudget og en opprioriteret vægtning af formidlingen.

Mit speciale handler om det skift til markedsplads og kulturtilbud på lige fod med mange andre,« forklarer hun og understreger vigtigheden i at specialisere sig i noget man kan bruge.

KU’ER PÅ TINGE

Blandt de 179 nyvalgte politikere i Folketinget studerer ti ved et dansk universitet, seks ved Københavns Universitet. Foruden Pernille Rosenkrantz-Theil og Helle Sjelle der er eneste genvalgte studerende fra KU, er Rune Lund fra Enhedslisten, Karen Hækkerup fra Socialdemokraterne, Ellen Trane Nørby fra Venstre og Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti nyslåede politikere på Christiansborg. I forrige nummer mødte Universitetsavisen Karen Hækkerup. Denne gang møder vi Ellen Trane Nørby.

Seneste