Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
FREMDRIFTSREFORM - Efter et år med reformen hober problemerne sig op for de studerende og for KU’s administration. Læs om 10 tilbageskridt forårsaget af den reform, der ellers skal drive de studerende fremad.
Der var engang en statistik, som fortalte, at danske universitetsstuderende var alt for langsomme. Især dem på KU. Og den statistik førte til en reform, som skulle nedbringe studietiden med 4,3 måneder for den gennemsnitlige studerende – 7,6 måneder for KU-studerende.
Nu har fremdriftsreformen været en realitet i ét år, foreløbig dog kun for den nyeste årgang. I den tid har problemerne hobet sig op – og de forventes kun at blive flere efter sommerferien, når reformen kommer til at gælde alle studerende.
Studerende bliver presset ud i absurde studieforløb af tvangsmerit. Deres valgfrihed bliver drastisk reduceret – sammen med muligheden for at få vigtig erhvervserfaring. Dispensationsansøgninger og et forældet it-system sætter administrationen under pres.
Og det er ikke de eneste tilbageskridt, det store skridt frem har forårsaget.
»IDIOTI!!!«
»Komplet latterligt!«
»Det er jo moderne kunst!«
Sådan lød tre reaktioner fra KU-studerende på Uniavisens Facebook-side til historien om Ditte Staffeldt. Hun er den biologistuderende, der om fire år – mod sin vilje – kan kalde sig biolog med speciale i teatervidenskab.
Årsagen til Dittes hovedpine hedder startmerit – eller tvangsmerit, som de studerende har døbt det. Reformen dikterer, at studerende skal søge merit for alle tidligere beståede uddannelsesforløb på samme niveau. Ditte gik et år på Teatervidenskab, før hun fandt ud af, at hun hellere ville læse biologi. Før fremdriftsreform et valg uden negative konsekvenser for andet end SU-klippene. Nu klapper fælden.
Det er studienævnet på det nye fag, som afgør, om den studerende skal tildeles merit. I Dittes tilfælde havde de intet valg. Ditte kom på en BA-studieordning, hvor 60 ECTS-point var valgfri – og derfor per definition skulle udfyldes af året på Teatervidenskab. Normalt bruger de biologistuderende valgfagene til at finde ud af, hvad de vil specialisere sig i på kandidaten. Den mulighed får Ditte ikke.
Ditte Staffeldts sag er ikke enestående. Uniavisen har også fortalt om Oliver Ter-Borch, som om få år kan kalde sig landskabsarkitekt med speciale i samfundsvidenskabelig metode, sociologi og politologi – kurser, som er blevet tvangsoverført fra hans RUC-basisuddannelse. For både Oliver og Ditte betyder meritten, at de kan blive tvunget til at trille tommelfingre når deres medstuderende tager valgfag – uden sikkerhed for at kunne modtage SU.
Selv i tilfælde med større slægtskab mellem den droppede og den nye uddannelse, skaber meritten problemer. Jurastuderende Josefine Christensen har fået tvangsoverført et semesters psykologistudier, som sluger hendes valgfag. På Jura spiller de valgfri fag en central rolle i den specialisering, som fører de studerende videre i job.
»Jeg har allerede oplevet problemer, da man til en jobsamtale ikke kunne forstå den specialisering, der fremgik af mit eksamensbevis,« skriver Josefine på uniavisen.dk
Fysikstuderende Silas Boye Nielsen stod med et problem i slutningen af marts i år.
Han skulle vælge, hvor han ville læse sin kandidat, inden fristen udløb 1. april – og overvejede Bio- og medicinsk fysik. Men den nye kandidatstudieordning på instituttet var ikke klar, så studievejledningen afviste at vejlede ham.
Efter at have truffet sit valg i blinde har Silas nu erfaret, at nogle af de valgfri elementer, der tidligere karakteriserede uddannelsen og gjorde den attraktiv for ham, siden er blevet trukket ud i den nye studieordning.
»Problemet er, at det er for sent at søge ind på en anden kandidat nu, for fristen er overskredet – også på de andre danske universiteter,« siger Silas Boye Nissen og kalder situationen »absurd.«
Ét år inde i Fremdriftsreformen tegner sig et mønster: For at leve op til reformens krav og undgå tvangsmerit skruer KU ned for de studerendes valgfrihed.
De ændrede studieordninger på for eksempel Biologi og Fysik er ét eksempel. Her erstattes helt valgfri elementer af mere bundne forløb.
Et andet eksempel kommer fra Jura. Her sammensætter de studerende størstedelen af deres kandidat ud fra en pulje af 102 mulige valgfag. For at få puslespillet til at gå op har de hidtil haft en byttebørs, hvis deres førsteprioriteter var overtegnede.
Nu har KU valgt at sløjfe eftertilmeldingen på alle uddannelser og dermed også lukket de jurastuderendes byttebørs. I stedet skal de aflevere en liste på fem prioriteter til tre valgfag. Bordet fanger – og er alle ønsker overtegnede, placerer administrationen de studerende på relaterede fag, der har plads.
Prodekan Stine Jørgensen har sagt til uniavisen.dk, at man forsøger at kompensere for den afskaffede bytteperiode ved blandt andet at oprette flere pladser på de mest populære kurser og styrke de studerendes grundlag for at vælge rigtigt i første omgang.
På Det Humanistiske Fakultet er antallet af reeksamener steget med 270 procent i vinterhalvåret 2014/2015 sammenlignet med året før.
Forklaringen? Alle skal nu tilmeldes 60 ECTS-point om året og har samtidig mistet muligheden for at afmelde eksamener. Studerende som dumper eller misser eksamen, bliver automatisk tilmeldt reeksamen. Misser man så reeksamen, er der kun ét skud tilbage i bøssen, som i øvrigt skal affyres samtidig med, at man klarer sine eksamener i det videre studieforløb.
Stigningen i reeksamener har ikke kun konsekvenser for de studerende, der nu for alvor mærker presset for at blive færdig til normeret tid. Også universitetets økonomi bliver presset:
»Vi har stadig ikke overblik over, hvad det her kommer til at koste. Men det er en kæmpe økonomisk belastning, og vi får ingen kompensation,« siger prodekan for Uddannelse Jens Erik Mogensen til Magisterbladet.
Den virkelige test af reeksamensproblemet kommer efter sommer, når fremdriftsreformen går fra at omfatte én studieårgang til at gælde for samtlige 40.000 studerende.
Bachelorstuderende Torben Gert Hansen savner feedback på sit kursus i grafik på Datalogisk Institut (DIKU). Men han bebrejder ikke sin underviser.
Den manglende feedback skyldes, at instituttet ikke har kunnet finde en kandidatstuderende til den instruktorstilling, der skal hjælpe underviseren i arbejdet med holdets mere end 60 studerende. Antal ansøgere til instruktorstillingerne på instituttet faldt med 16 procent fra 2013 til 2014. En online spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende udpeger fremdriftsreformen som årsagen til problemet.
»Det ser ud som om, at fremdriftsreformen virkelig er noget, der bekymrer de studerende, og det medfører, at de ikke vil søge igen,« siger professor ved DIKU Christian Igen, der frygter, at problemet forværres til næste semester, hvor reformen omfatter samtlige studerende.
»Fremdriftsreformen har med sine bureaukratiske lænker gjort det stort set umuligt for ambitiøse studerende at forene studielivet med iværksætterdrømmen,« siger stud.cand.merc.(fil.) Stig Nyman.
Han er del af en gruppe unge iværksættere, der i starten af maj arrangerede et såkaldt hackathon. Her arbejder de studerende intensivt i 12 timer for at løse de problemer, fremdriftsreformen har skabt for iværksætteriet. Deres foreløbige resultater ligger på http://tagdel.dk.
»Det paradoksale er, at politikerne godt kan se meningen med iværksætteri, men samtidig indfører en reform, der forhindrer det,« siger Heidi Klokker, uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd, som deltog i hackathonet.
Ifølge iværksætterne er det største problem, at man ikke kan vælge at læse for nedsat tid ved fx kun at tage et enkelt fag, mens man afprøver, om iværksætterdrømmen kan bære.
Der er hård konkurrence om praktikpladserne i de store advokatfirmaer, styrelser, ministerier og kommunikationsbureauer. Men da et stort dansk bureau for nylig skulle finde praktikanter, oplevede de noget nyt. To studerende sprang fra på målstregen med samme begrundelse: Vores SU ryger, hvis vi tager et lønnet praktikophold – så vi har ikke råd.
Forklaringen ligger i en afgørelse fra Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøttelsesordninger, som falder sammen med reformen. Den specificerer, at studerende ikke må modtage SU og praktikløn samtidig. Da praktikstillingerne er fuldtidsarbejde (og ofte mere til), har de studerende ikke tid til studiejob ved siden af. Og hvis de kun må tage ulønnet praktik, hænger økonomien ikke sammen.
Dermed må de studerende sige nej til eftertragtede praktikophold, som ellers øger sandsynligheden for, at de får job efter uddannelsen – se næste tilbageskridt.
Praktikpanikken, iværksætterproblemet og instruktormanglen peger på det samme: Fremdriftsreformen gør det sværere for de studerende at skaffe erhvervsrelevant erfaring.
Flere undersøgelser har ellers vist, at netop erhvervserfaringen vægter højt hos arbejdsgivere, der skal ansætte færdiguddannede kandidater – langt højere end karakterer. Samme svar gav 2.000 respondenter, da a-kassen Ase spurgte, hvad der havde været afgørende for, at de fik job. Erhvervserfaring fra studiejob og praktik var nummer 1. Karakterer var nummer 5. Gennemførselstid figurerede ikke på listen.
Problemet har fået dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Troels Østergaard Sørensen til at sende et brev til 50 topchefer i ministerier og styrelser, hvor han beder dem skære ned på deres studenteransattes timetal. Det er kutyme, at de studerende lægger 15-25 timer om ugen i deres studiejob, og det kan simpelthen ikke hænge sammen post-reform.
Før fremdriftsreformen var det de studerendes eget ansvar at holde styr på, at kurser ikke lå på samme tidspunkt, og at de havde det rette antal ECTS-point.
Efter reformen er det universiteternes ansvar at koordinere dette – i princippet ved hjælp af it-systemet STADS, som blev udviklet i 1990’erne – og i øvrigt varetages af samme ministerium, der står bag reformen.
Problemet er, at STADS ikke kan finde ud af fx at validere, om en studerende må skifte til et andet valgfag eller bytte, når tilmeldingsfristen er udløbet. Det arbejde skal løses manuelt, hvilket vil give en stor ekstra arbejdsbyrde til administrationen, har områdeleder i KU’s Uddannelsesservice Asbjørn Jessen fortalt til version2.dk.
Skal problemet løses, kræver det omfattende it-udvikling – hvilket ifølge Asbjørn Jessen snildt kan tage et år eller mere.
»Reformen presser det administrative personale meget. Der er kommet nogle bekendtgørelser, som skulle implementeres rigtig hurtigt.«
Sådan sagde KU’s vicedirektør for uddannelse, Anni Søborg i august 2014. Knap et år senere står universitetets administration over for den største prøve ved fremdriftsreformen: Håndteringen af de mange dispensationsansøgninger, der ventes at komme, når reglerne om automatiske tilmelding og tvangsmerit træder i kraft for alle efter sommerferien.
»Vi venter spændt på hvor mange merit- og dispensationsansøgninger, der kommer. Det store ryk kommer i juli og august – dels når folk får svar på, om de er kommet ind, og dels hvis mange af vores indskrevne studerende søger dispensation for fx tilmeldingskrav. Og studienævnene skal have alt behandlet inden studiestart cirka en måned senere,« siger Anni Søborg.
Men dispensationsansøgningerne er begyndt at tikke ind:
»Allerede nu begynder nuværende studerende at søge om dispensation eller søge om orlov. Og når vi samtidig har fastlagt en maksimal sagsbehandlingstid på 6 uger, øger det presset på studienævnene og administrationen.«
På det Sundhedsvidenskabelige Fakultet mener prodekan for uddannelse Henrik Henrik Saxild dog, at presset på administrationen er til at håndtere.
»Vi har kørt en lean-proces på vores merit- og dispensationssager, og det har nedsat vores ekspeditionstider kraftigt. Der var en del henvendelser om merit ved sidste studiestart, vi gik fra nærmest nul til omkring 1.000 – og der kommer nok pres på igen til efteråret. Men det har vi gearet op til, så det burde ikke være noget problem,« siger han.
uni-avis@adm.ku.dk