Et smukt sind

Hvor mange fotomodeller der bruger
ord som ‘neurogenerativ’, vides ikke. Hvor mange hjerneforskere der har en modelkarriere at se tilbage på, står også hen i det uvisse. Kamilla Miskowiak passer på begge beskrivelser, og så har hun fået et legat på 800.000 kr. til sine ph.d.-studier i Oxford.

Kamilla Miskowiak neddroslede sin modelkarriere da hun blev grebet af sit psykologistudium. Det var trods alt for vanskeligt at forene arbejdet som model med tilværelsen som studerende. Og så måtte glamouren og pengene vige til fordel for neuropsykologien og hjerneforskningen.

»For mange mennesker er modelarbejdet fristende, for der er mange penge i det, og det er da også sjovt at komme ud at rejse, men jeg har brændt så meget for forskning og studiet at det egentlig ikke har været svært at skulle sige nej til modelopgaverne. Men det har da været en mærkelig situation,« smiler Kamilla Miskowiak.

Ikke bare brænder Kamilla Miskowiak for sit studium. Hun har også evnerne.
Efter hun afsluttede sin bachelorgrad ved
Københavns Universitet i 2003, blev Kamilla Miskowiak således optaget på masteruddannelsen på det højtestimerede University of Oxford hvor hun tog det første år af sin overbygning. Noget de fleste må nøjes med at drømme om. Man skal nemlig igennem en hård selektionsprocedure.

[b]Europas bedste[/b]
For det første kræver det mange penge at finansiere et ophold på universitetet i Oxford – i Kamilla Miskowiaks tilfælde 100.000 kroner som hun dels fik skrabet sammen dels ved at søge fonde, dels via modelarbejde.

For det andet skal man have et rent tital i karaktergennemsnit samt tre anbefalinger inden man når frem til det telefoninterview med en professor fra Oxford som udgør den sidste forhindring.

»Jeg var skrækslagen. Jeg sad og rystede i bukserne ved telefonen da jeg skulle snakke med ham,« husker hun.
Det var altså noget af et nåleøje Kamilla Miskowiak slap igennem. University of Oxford blev da også i efteråret kåret til verdens femte bedste og Europas bedste universitet af den meget velansete engelske avis Times Higher Education Supplement.

Der er så mange dygtige studerende at det næsten er skræmmende, synes Kamilla Miskowiak:

»Jeg har hele tiden følt at jeg har sneget mig ind. At jeg ikke rigtig var berettiget til at være der, og at nu måtte jeg sørme ikke afsløre at jeg ikke var lige så klog som de andre. Jeg fandt dog hurtigt ud af at jeg faktisk godt kunne sige noget fornuftigt og intelligent.«

Da året var gået og de sidste eksaminer overstået, modtog hun University of Oxford’s højeste udmærkelse, ‘overall distinction’, som gives til studerende der udelukkende har høstet topkarakteren ‘distinction’. Det svarer til et snit på mindst 10,0. Kun tre ud af 15 studerende på hendes hold fik ‘overall distinction’.

[b]Åbne professorer[/b]
Det høje faglige niveau hos de studerende i
Oxford betyder at der er en anderledes tæt kontakt imellem undervisere og studerende end Kamilla Miskowiak oplevede på Københavns Universitet.

»Udover den dybe respekt vi studerende har for professorerne, så er der ikke et skel imellem os. Alle er så optaget af at kunne tilføre videnskaben noget, og det højere mål gør at man slet ikke tænker på hvem der er højere positioneret end andre,« fortæller Kamilla Miskowiak.

»Det er en selvforstærkende effekt. Professorerne forventer at de studerende er så dygtige at de er værd at lytte til, og det gør at de studerende tør komme frem med de ideer de har.«
Det kommer fx til udtryk ved de ugentlige forskningsseminarer hvor forskere udefra kommer og præsenterer hvad de forsker i.

»Alle er samlet – både professorer og studerende – og kommenterer så på forskningen, giver gode råd, spørger og uddyber nogle ting.
Efter seminarerne er der drinks, vin og snacks, og så networker man. Det er det allervigtigste,« ler hun og uddyber:

»Man går hen og snakker med de professorer som man egentlig længe gerne har villet tale med fordi de laver noget som er interessant i forhold til ens egne interesser. I og med at de er så åbne over for ens ideer, får man hurtigt nogle aftaler, så på den måde synes jeg det har åbnet mange døre rent forskningsmæssigt. Det har gjort at jeg har fået en gejst og en lyst til at forfølge mine ideer og også en tiltro til dem.«

[b]Roning og store baller[/b]
Der foregår dog også en masse sociale aktiviteter som gør det til en nydelse at gå på universitetet i Oxford, understreger Kamilla Miskowiak.

Der er bar hver fredag, masser af store baller – altså ikke dem i forlængelse af benene – og ugentlige formelle middage.

»På den måde får man en meget stor social omgangskreds,« påpeger Kamilla Miskowiak.

Ifølge det internationale kontor gik der i 2003-04 i alt 29 danske studerende på University of Oxford. Kamilla Miskowiak stødte dog ikke på mange af dem da hun var der første gang. I stedet har hun været sammen med nogle af de mange andre internationale studerende på University Oxford.

Modsat i Danmark bor de fleste studerende på såkaldte ‘colleges’ på campus som man skal optages på for at kunne studere på Oxford.

»Er man først indskrevet på et college, er det ikke særlig velset at man skifter college senere. Så har man forladt sin familie. Man er oftest medlem af sit college resten af livet,« forklarer hun.
Og så er der jo alle traditionerne. Den mest kendte er kaproningen mod rivalerne fra University of Cambridge.

»Da de vandt i roning, var det en meget stor skuffelse,« siger hun.

Til gengæld kan Oxford prale af at være højere rangeret på listen over verdens bedste universiteter. Cambridge er “kun” nummer seks.

»Om sommeren er der også en tradition hvor man tager ud og punter. Det foregår i en slags båd hvor man står op med en lang stang, og så skal man stange sig vej igennem floden. Det er rigtig sjovt, og så sidder man i solskinnet bagefter og drikker pimms som er en sød alkoholisk drink,« smiler hun.

[b]Ph.d. om EPO[/b]
Det er tydeligt at Kamilla Miskowiak glæder sig til at komme tilbage til Oxford i slutningen af januar. Da Universitetsavisen møder hende, foregår det i hendes lejlighed på Østerbro. Efter at hun fik sin mastergrad i sommeren 2004, vendte hun nemlig hjem til Psykologi på KU for at tage det sidste årsværk af overbygningen.

På seks måneder vel at mærke. Hun tog både et par fag, var i praktik og skrev speciale i løbet af efterårssemestret.

»Det har været lidt hårdt,« medgiver hun og smiler skævt som om hun er klar over hvor grotesk det egentlig lyder.
Kamilla Miskowiak har netop færdiggjort sin kandidatuddannelse, så nu er hun klar til den næste udfordring: et tre års ph.d.-projekt i Oxford. I projektet skal hun undersøge om det fra cykelsporten så kendte og berygtede dopingmiddel EPO har en positiv effekt på mennesker med hjerneskader og psykiske lidelser.
Projektet kommer til at koste 1,2 millioner kroner, men pengene har hun allerede skaffet. Blandt andet modtog hun i efteråret et legat fra Lundbeckfonden på hele 800.000 kroner.

Perspektiverne for hendes projekt er en forbedring i behandlingen af mange forskellige psykiske og neurale lidelser som Alzheimer, Parkinsons og demens.
Sammen med blandt andet lektor Jesper Mogensen har hun allerede i forsøg med rotter påvist at EPO faktisk har en positiv effekt på den funktionelle genopretning efter en hjerneskade. Nu vil Kamilla Miskowiak så i sit ph.d.-projekt lave forsøg med EPO på mennesker.

Ph.d.-projektet betyder nok en yderligere neddrosling af hendes modelkarriere. Men faktisk er der ret få personer der overhovedet ved at hun har poseret foran blitzende kameraer blandt andet på Hawaii og Den Dominikanske Republik. Ligesom folk i modeverdenen heller ikke er klar over at hun har eksperimenteret med rotter og forsker i hjernen og psyken.

»I Oxford har jeg holdt det hemmeligt at jeg er model. Der er så mange fordomme knyttet til det at være model. Når jeg har sagt det, har det været til mine gode venner, og det har været efter flere måneders bekendtskab fordi det farver meget hurtigt folks mening om en. Og så er jeg oven i købet blondine, så det er jo vand på deres mølle.«