Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Andet
Redaktionen har et sæt etiske retningslinjer, der beskriver kildernes rettigheder og skribenternes pligter. Målet er, at alle der udtaler sig til Uniavisen, får en fair og professionel behandling.
Universitetsavisen (i daglig tale Uniavisen) skal være saglig, upartisk, kritisk analytisk, uafhængig af særinteresser og overholde medieansvarsloven og de gængse regler for god presseskik.
Hvad dette betyder i praksis, kan der opstå uenighed om i det daglige arbejde. Hensigten med disse retningslinjer er at håndtere tvivlsspørgsmål og klart definere, hvad der forstås ved en fair og professionel behandling.
Retningslinjerne gælder både for avisens fastansatte journalister og løst tilknyttede studenterskribenter.
Der skal være dækning for rubrikker, underrubrikker, billedtekster og lignende i alle artikler såvel på tryk som på nettet, og det skal være klart for læseren, hvad der er citater og faktuelle oplysninger.
Det skal fremgå, om der er tale om en artikel, hvor objektivitet og fairness er et krav, eller om det er en kommentar, leder eller anmeldelse, der tillader subjektiv stillingtagen og personlige betragtninger fra skribentens side.
Universitetsavisen er for alle ansatte og studerende på Københavns Universitet uanset deres politiske, religiøse eller seksuelle observans. Journalisten må derfor ikke lade personlige fordomme, sympatier eller antipatier skygge for en objektiv dækning af et emne.
Citater skal være gengivet korrekt og være dækkende for, hvad en kilde mener. Omskrivning af citater er tilladt, hvis de er vanskelige at læse, og det sker i respekt for kildens holdninger og med dennes godkendelse, med mindre der er tale om rent sproglige rettelser.
Avisen skal vise særligt hensyn til personer, der på grund af eksempelvis ung alder, sygdom eller manglende erfaring med optræden i medierne ikke kan forventes at kunne overskue konsekvenserne af deres udtalelser.
Journalisten har pligt til at oplyse kilden om, hvordan citater eller oplysninger vil blive brugt.
Udtaler man sig til en journalist fra Uniavisen, udtaler man sig til citat, med mindre andet er aftalt.
Ønsker om at få egne citater til gennemsyn for faktuelle fejl og misforståelser imødekommes som hovedregel. Journalisten sætter en deadline for faktatjekket, under hensyntagen til blandt andet Uniavisens deadline og artiklens aktualitet.
Det er journalistens ansvar at indgå en klar aftale med kilden om, hvad der kan rettes i citaterne. Udgangspunktet er, at faktuelle fejl og misforståelser skal rettes i citater, men at udtalelsernes meningshold ikke kan ændres. Det følger, at et tilbud om gennemsyn af citater ikke skal opfattes som et tilbud om at godkende citaterne.
Kilder kan i udgangspunktet ikke trække deres udtalelser tilbage.
Kilder har ikke indflydelse på artiklers rubrik (overskrift), underrubrik, brødtekst, andre kilders udtalelser eller vinklingen.
Kilder får ikke andre kilders citater til gennemsyn, og de har ikke krav på at vide, hvilke andre kilder, journalisten har talt med eller agter at tale med.
Ønsker en kilde at svare skriftligt frem for at lade sig interviewe, skal det fremgå af artiklen, at svaret er skriftligt.
Ifølge de presseetiske retningslinjer skal oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den person, de vedrører.
Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. I praksis betyder det, at skribenten skal gøre alt, hvad der er praktisk muligt for at få en udtalelse fra alle parter i en sag.
Hvad der forstås ved rimelig tid til at svare afhænger af det konkrete tilfælde, men komplicerede sager vil som hovedregel medføre en længere svartid.
Skribenten skal altid oplyse den kritiserede part om fristen for at svare.
Det skal fremgå af artiklen, hvis det ikke lykkes at få udtalelse fra den kritiserede part og hvorfor.
Kritik og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.
Den kritiserede parts forsvar må altså ikke gemmes til sidst i artiklen, men skal fremgå fra begyndelsen af artiklen og/eller i underrubrikken.
Universitetsavisen bruger som udgangspunkt ikke anonyme kilder, da det skader mediets troværdighed.
Det kan dog være nødvendigt at citere en kilde anonymt.
Hovedreglen er, at historien skal have en væsentlig offentlig samfundsmæssig interesse, og det var umuligt at skaffe udtalelserne eller dokumentationen med almindelige journalistiske metoder.
Beslutningen om at benytte en anonym kilde træffes altid i samråd med den ansvarshavende redaktør og skal begrundes i artiklen.
Universitetsavisen betaler aldrig for informationer eller for interview.
Det er ikke muligt for firmaer, interesseorganisationer eller politiske organisationer at købe sig til positiv redaktionel omtale i Universitetsavisen som modydelse for køb af annoncer, donation af præmier eller andre økonomiske bidrag.
Den ansvarshavende redaktør kan give tilladelse til, at en skribent deltager i sponserede reportagerejser, hvis turens formål og program er relevant, og den journalistiske frihed er sikret.
Derudover må medarbejderne kun modtage ydelser, som er nødvendige for at udføre de opgaver, som de er blevet stillet. Det kan dreje sig om et anmeldereksemplar af en bog, der er nødvendig for at skrive en artikel eller forplejning ved pressemøder, konferencer og lignende.
Redaktionens medlemmer skal afvise at modtage gaver ud over hvad der må betegnes som små reklameartikler, skriveredskaber mm. Undtaget er gaver fra Universitetsavisens samarbejdspartnere ved højtider, jubilæer og runde fødselsdage.
Medarbejderne skal afholde sig fra enhver disposition, herunder privatøkonomisk, der kan skabe mistanke om, at journalisten ikke er uafhængig og objektiv i sin dækning.
Universitetsavisen respekterer medarbejdernes grundlovssikrede rettigheder til at være medlem af politiske partier eller andre organisationer, men at opstille eller at blive valgt til visse tillidshverv kan medføre, at skribenten ikke kan dække visse journalistiske emner i en periode, hvis den ansvarshavende redaktør vurderer, at de to roller er uforenelige.
Redaktionens medlemmer har derfor pligt til at orientere den ansvarshavende redaktør, hvis de påtænker at stille op til politiske hverv eller andre tillidsposter.
Dette gælder også studenterskribenter. For eksempel kan en skribent, der er medlem af en studenterorganisation og stiller op til et valgt organ på universitetet ikke samtidig skrive en journalistisk artikel om emnet valget på KU. Det står derimod personen frit for at indsende et debatindlæg.
Hvis man er formand for en social forening på Københavns Universitet, kan man ligeledes ikke skrive en journalistisk artikel om foreningen.
Universitetsavisen bringer ikke oplysninger der krænker privatlivet, med mindre der er en væsentlig offentlig interesse i at de bringes.
Selvmord, selvmordsforsøg eller anden personlig ulykke omtales ikke, med mindre det er i almenhedens interesse. Omtalen skal i så fald være så skånsom som muligt.
Der bringes som hovedregel ikke navne og andre personlige oplysninger på mistænkte, sigtede eller tiltalte.
Hvis en person er idømt tre måneders ubetinget fængsel eller mere, kan navnet altid bringes.
Hvis dommen lyder på mindre end tre måneders ubetinget fængsel, skal der være særlige grunde.
Uniavisen tilstræber at bringe fotos og illustrationer, der æstetisk og redeligt modsvarer artiklerne. Nyhedsartikler illustreres som udgangspunkt altid med billeder, der er egnet til dokumentation.
Uniavisen bringer ikke billeder, der må formodes at chokere læserne eller vække udbredt anstød, uden væsentlige journalistiske grunde. Redaktøren afgør, hvorvidt billeder med voldsomt indhold skal bringes.
Hvis der er ændret ved et billede, skal det tydeligt fremgå i billedteksten. Ligeledes hvis der er tale om et arkivfoto.
Universitetsavisen fotograferer personer, der befinder sig på frit tilgængelige steder, uden at bede om særskilt tilladelse, men hvis der er tale om en nærbillede har personen mulighed for at sige fra.
Hvis en person befinder sig på et ‘ikke tilgængeligt sted’, skal der indhentes samtykke til at tage billedet.
Universitetsavisen bringer alene debatindlæg i den elektroniske udgave, uniavisen.dk.
Debatindlæg skal sendes på e-mail til redaktionen på adressen uni-avis@adm.ku.dk. Vedhæft gerne et vellignende portrætfoto i filformatet JPEG (ikke under 100 kb af hensyn til billedkvaliteten).
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg for at sikre en passende længde, en kvalificeret debat og en god tone.
Debatindlæg oprettes af en medarbejder på Universitetsavisen som en artikel på uniavisen.dk.
Retter et indlæg en kritik mod afdelinger/enheder/personer, kontakter redaktionen modparten og tilbyder mulighed for genmæle.
Debatindlæg og genmæle bringes – samtidigt eller successivt – som to selvstændige artikler, der linker til hinanden.
Yderligere indlæg fra parterne kan dog også – efter redaktionens beslutning – bringes som selvstændige artikler med links til de første indlæg, såfremt dette ønskes.
Redaktionen lægger vægt på, om det opfølgende indlæg bringer væsentligt nyt til debatten, og om det er af en passende længde. Ved optagelse af nyt indlæg kontakter redaktionen samtidig modparten igen og tilbyder mulighed for et nyt genmæle.
Indlæg kan ikke trækkes tilbage.
Artikler i arkivet på uniavisen.dk kan redigeres eller fjernes, hvis de indeholder følsomme eller private oplysninger, og det skønnes rimeligt.
Ved rettelser af væsentlige faktuelle fejl i artikler på uniavisen.dk og uniavisen.dk/en (den engelsksprogede del af sitet), skal det i bunden af artiklen fremgå, hvad der er rettet, og hvornår det er sket.
Universitetsavisen opfordrer til, at kilder, der mener sig urimeligt behandlet af en af avisens medarbejdere, retter henvendelse til vedkommende. Hvis sagen ikke kan løses i mindelighed, kan den indbringes for Bladudvalget, som har tilsyn med avisen.
Klager til Bladudvalget skal stiles til formanden. Se udvalgets sammensætning her.
Magasinet og uniavisen.dk er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens §8, så klager kan desuden rettes til Pressenævnet.
Dette regelsæt er senest revideret i september måned 2019