Uniavisen
Uafhængig af ledelsen

Politik

Etiske retningslinjer for Universitetsavisen

Redaktionen har et sæt etiske retningslinjer, der beskriver kildernes rettigheder og skribenternes pligter. Målet er, at alle der udtaler sig til Universitetsavisen, får en fair og professionel behandling.

Universitetsavisen skal være saglig, upartisk, kritisk analytisk, uafhængig af særinteresser og overholde medieansvarsloven og de gængse regler for god presseskik.

Hvad dette betyder i praksis, kan der opstå uenighed om i det daglige arbejde. Hensigten med disse retningslinjer er at håndtere tvivlsspørgsmål og klart definere, hvad der forstås ved en fair og professionel behandling.

Retningslinjerne gælder både for Universitetsavisens fastansatte journalister og løst tilknyttede studenterskribenter.

Klager

Universitetsavisen opfordrer til, at kilder, der mener sig urimeligt behandlet af en af avisens medarbejdere, retter henvendelse til vedkommende. Hvis sagen ikke kan løses i mindelighed, kan den indbringes for Bladudvalget, som har tilsyn med avisen.

Klager til Bladudvalget skal stiles til formanden. Se udvalgets sammensætning her

Både magasinet samt uniavisen.dk og universitypost.dk er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, så klager kan desuden rettes til Pressenævnet.

Journalistik

Der skal være dækning for rubrikker, underrubrikker, billedtekster og lignende i alle artikler såvel på tryk som på nettet, og det skal være klart for læseren, hvad der er citater og faktuelle oplysninger.

Det skal fremgå, om der er tale om en artikel, hvor objektivitet og fairness er et krav, eller om det er en kommentar, leder eller anmeldelse, der tillader subjektiv stillingtagen og personlige betragtninger fra skribentens side.

Universitetsavisen er for alle ansatte og studerende på Københavns Universitet uanset deres politiske, religiøse eller seksuelle observans. Journalisten må derfor ikke lade personlige fordomme, sympatier eller antipatier skygge for en objektiv dækning af et emne.

Citater skal være gengivet korrekt og være dækkende for, hvad en kilde mener. Omskrivning af citater er dog tilladt, hvis de er vanskelige at læse, og det sker i respekt for kildens holdninger og med dennes godkendelse, med mindre der er tale om rent sproglige rettelser.

Avisen skal vise særligt hensyn til personer, der på grund af eksempelvis ung alder, sygdom eller manglende erfaring med optræden i medierne ikke kan forventes at kunne overskue konsekvenserne af deres udtalelser.

Kildernes rettigheder

Skribenten har pligt til at oplyse kilderne om, hvordan deres citater eller oplysninger vil blive brugt.

Ønsker om at få egne citater til gennemsyn imødekommes som hovedregel.

I tilfælde hvor artiklens indhold må forventes at være kontroversielt, eller der er andre årsager til at være ekstra påpasselig, kan skribenten også sende den færdige artikel til gennemsyn, hvis dette efterspørges.

Det er skribentens ansvar at indgå en klar aftale med kilden om, hvad der kan rettes.

En kilde kan som hovedregel rette i egne citater, dog i samarbejde med journalisten, så læsbarheden og meningsindholdet ikke går tabt. Faktuelle fejl skal også rettes, hvis kilden kan sandsynliggøre, at det skrevne er forkert eller ukorrekt.

Kilden har derimod ikke indflydelse på artiklens rubrik, underrubrik, det øvrige indhold, andre kilders udtalelser eller vinklingen.

Ifølge de presseetiske retningslinjer skal oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare for at sikre, at forelæggelsen ikke sker på skrømt.

I praksis betyder det, at skribenten skal gøre alt, hvad der er praktisk muligt for at få en udtalelse fra alle parter i en sag.

Hvad der forstås ved rimelig tid til at svare afhænger af det konkrete tilfælde, men komplicerede sager, som journalisten har brugt lang tid på at researche, vil som hovedregel medføre en længere svartid.

Skribenten skal altid oplyse den kritiserede part om fristen for at svare.

Det skal fremgå af artiklen, hvis det ikke lykkes at få udtalelse fra den kritiserede part og hvorfor.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.

Den kritiserede parts forsvar må altså ikke gemmes til sidst i artiklen, men skal fremgå fra begyndelsen af artiklen og/eller i underrubrikken.

Anonyme kilder

Universitetsavisen bruger som udgangspunkt ikke anonyme kilder, da det skader mediets troværdighed.

Det kan i ganske få tilfælde være nødvendigt at citere en kilde anonymt.

Hovedreglen er, at historien skal have en væsentlig offentlig samfundsmæssig interesse, og det var umuligt at skaffe udtalelserne eller dokumentationen med almindelige journalistiske metoder.

Beslutningen om at benytte en anonym kilde træffes altid i samråd med den ansvarshavende redaktør og skal begrundes i artiklen.

Universitetsavisen betaler aldrig for informationer eller for interviews.

Habilitet

Det er ikke muligt for firmaer, interesseorganisationer eller politiske organisationer at købe sig til positiv redaktionel omtale i Universitetsavisen som modydelse for køb af annoncer, donation af præmier eller andre økonomiske bidrag.

Den ansvarshavende redaktør kan give tilladelse til, at en skribent deltager i sponserede reportagerejser, hvis turens formål og program er relevant, og den journalistiske frihed er sikret.

Derudover må medarbejderne kun modtage ydelser, som er nødvendige for at udføre de opgaver, som de er blevet stillet. Det kan dreje sig om et anmeldereksemplar af en bog, der er nødvendig for at skrive en artikel eller forplejning ved pressemøder, konferencer og lignende.

Redaktionens medlemmer skal afvise at modtage gaver ud over hvad der må betegnes som små reklameartikler, skriveredskaber mm. Undtaget er gaver fra Universitetsavisens samarbejdspartnere ved højtider, jubilæer og runde fødselsdage.

Medarbejderne skal afholde sig fra enhver disposition, herunder privatøkonomisk, der kan skabe mistanke om, at journalisten ikke er uafhængig og objektiv i sin dækning.

Universitetsavisen respekterer medarbejdernes grundlovssikrede rettigheder til at være medlem af politiske partier eller andre organisationer, men at opstille eller at blive valgt til visse tillidshverv kan medføre, at skribenten ikke kan dække visse journalistiske emner i en periode, hvis den ansvarshavende redaktør vurderer, at de to roller er uforenelige.

Redaktionens medlemmer har derfor pligt til at orientere den ansvarshavende redaktør, hvis de påtænker at stille op til politiske hverv eller andre tillidsposter.

Dette gælder også studenterskribenter. For eksempel kan en skribent, der er medlem af en studenterorganisation og stiller op til et valgt organ på universitetet ikke samtidig skrive en journalistisk artikel om emnet valget på KU. Det står derimod personen frit for at indsende et debatindlæg.

Hvis man er formand for en social forening på Københavns Universitet, kan man ligeledes ikke skrive en journalistisk artikel om foreningen.

Privatlivets fred

Universitetsavisen bringer ikke oplysninger der krænker privatlivet, med mindre der er en væsentlig offentlig interesse i at de bringes.

Selvmord, selvmordsforsøg eller anden personlig ulykke omtales ikke, med mindre det er i almenhedens interesse. Omtalen skal i så fald være så skånsom som muligt.

Der bringes som hovedregel ikke navne og andre personlige oplysninger på mistænkte, sigtede eller tiltalte.

Hvis en person er idømt tre måneders ubetinget fængsel eller mere, kan navnet altid bringes.

Hvis dommen lyder på mindre end tre måneders ubetinget fængsel, skal der være særlige grunde.

Billedbrug

Universitetsavisen tilstræber at bringe fotos og illustrationer, der æstetisk og redeligt modsvarer artiklerne. Nyhedsartikler illustreres som udgangspunkt altid med billeder, der er egnet til dokumentation.

Universitetsavisen bringer ikke billeder, der må formodes at chokere læserne eller vække udbredt anstød, uden væsentlige journalistiske grunde. Redaktøren afgør, hvorvidt billeder med voldsomt indhold skal bringes.

Hvis der er ændret ved et billede, skal det tydeligt fremgå i billedteksten. Ligeledes hvis der er tale om et arkivfoto.

Universitetsavisen fotograferer personer, der befinder sig på frit tilgængelige steder, uden at bede om særskilt tilladelse, men hvis der er tale om en nærbillede har personen mulighed for at sige fra.

Hvis en person befinder sig på et ‘ikke tilgængeligt sted’, skal der indhentes samtykke til at tage billedet.

Netdebat og arkiver

Debatten på uniavisen.dk er i de fleste tilfælde uredigeret.

Artikler i arkivet på uniavisen.dk kan redigeres eller fjernes, hvis de indeholder følsomme eller private oplysninger, og det skønnes rimeligt.

Rettelser

Ved rettelser af væsentlige faktuelle fejl i artikler på uniavisen.dk og universitypost.dk, skal det i bunden af artiklen fremgå, hvad der er rettet, og hvornår det er sket.

0 Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste