EU-konference var en fornærmelse mod ungdommen

Ungdomsarbejdsløsheden stiger i Europa, og det samme gør antallet af pensionister. Man kunne mene, at der var god grund til at EU begyndte at opprioritere den ungdom, som skal bære fremtidens byrder. En lille del af mig tillod mig at håbe at ”Nordic- Baltic Youth Forum” var et skridt i den rigtige retning.

Det overordnede emne var unges deltagelse i Europaparlamentsvalget – dvs. unges manglende deltagelse. Stemmeprocenten blandt unge er meget lav, selv i Estland, hvor de unge ellers siger, at de føler en stærk tilknytning til EU.

Det kan selvfølgelig virke som lidt af en omvej at invitere en gruppe repræsentanter for ”ungdommen” til Estland. Man kunne for eksempel i stedet stille penge, eksperter og debattører til rådighed for de nationale foreninger for på den måde at nå ud til en bredere grupper af unge. Men jeg tillod mig alligevel at være optimistisk.

Noget om de der unge

Det blev desværre meget hurtigt klart at konferencen manglede fokus. Formelt var emnet unges deltagelse i Europaparlamentsvalgene, og så var der tydeligvis lagt kraftigt vægt på ”sociale medier”.

Men det var ikke klart om pointen var at informere os om sociale mediers betydning, at lære os at anvende dem, eller om de i virkeligheden ville have input fra os deltagere om, hvordan man kan bruge sociale medier til at skabe deltagelse blandt unge? Vi opnåede derfor ingen af delene.

Det indledende oplæg blev holdt af en af de dårligste formidlere jeg nogensinde har oplevet. Han skulle ellers fortælle os (salen fuld af unge mennesker) om, hvordan ”de unge” forholder sig til demokrati og folkeafstemninger.

Udvandring fra konferencen

Vi fik derefter hele to timer med medlemmer af Europaparlamentet, heriblandt danske Emilie Turunen fra SF, der er det yngste medlem af Europaparlamentet.

Parlamentarikerne var dygtige og sympatiske, men hvad var formålet med debatten? Den skulle tydeligvis ikke være politisk. Der blev i stedet talt om banaliteter, som at unges deltagelse er vigtig, og så fik vi lov at høre en masse om parlamentarikernes karrierevej, og hvordan det var at være ung i politik.

Var jeg taget til Estland på karriereseminar? Eller skulle vi bare lige se, at der findes unge politikere?

Det blev helt håbløst, da vi skulle lave såkaldt gruppearbejde. Vi blev linet op som i en folkeskoleklasse fra gammel tid: 50 mennesker ved små borde rettet mod en tavle. En gråhåret embedsmand forsøgte at animere til debat imellem os, men det var hverken klart, hvad vi skulle tale om eller hvorfor, så spørgsmål og kommentarer fløj i alle retninger fra Lissabontraktaten til unges forhold til deres forældre. Herefter forlod en del af den danske delegation konferencen, fordi de følte, de spildte deres tid.

Forvaltnings-tragedie i dyr indpakning

Når man laver frivilligt arbejde med få penge, sådan som mange unge gør gennem vores foreningsarbejde, så holder man ikke et arrangement uden et klart formål.

Det kunne arrangørerne bag Nordic-Baltic Youth Forum godt lære lidt af.

Der blev høfligt holdt på formerne. Transport, mad og indlogering på hoteller har ikke været billigt. Til gengæld er der ikke lagt mange overvejelser i, hvad man egentlig ville med konferencen.
Som deltager fik man indtryk af at hele arrangementet kun blev holdt, så embedsmændene kunne sætte et kryds på deres huskeliste.

Der har nok ligget en god ide bag. Et eller andet sted i Bruxelles har nogen begejstret råbt: »Youth Forum!« – Og så landede opgaven hos Estland, hvor man tydeligvis ikke har anet, hvad man ville med projektet.

Demokrati er ikke et Facebookevent

Mit bedste råd til de embedsmænd der skal arrangere det næste Youth Forum er, at de skal uddelegere opgaven til en eller flere ungdomsorganisationer. Det bliver med garanti både billigere og bedre.

De eneste guldkorn fra Nordic-Baltic Youth Forum kom da også fra henholdsvis oplægsholderen fra DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) og en ung blogger fra England.

Michael Hedelund fra DUF, pointerede, at man ikke skal nedgøre ungdommen, ved at forsøge at gøre demokrati til et Facebook-event. Unge tager faktisk politik alvorligt.

Bloggeren/aktivisten Jon Worth pointerede i samme stil, at blogging og andre smarte medier kun nytter i politik, hvis politikerne reelt engagerer sig i den respons, de får fra borgerne.

Derfor vil jeg også gerne bede EU’s ledere og parlamentarikere om reelt at engagere sig i at inddrage ungdommen, eksempelvis i hvordan vi løser ungdomsarbejdsløshed i Europa. Det skal ske gennem inddragelse året rundt på nationalt og international niveau.

Overfladiske konferencer er spild af EU’s penge og vores tid.

Bliv klogere – uden at rejse til Estland:

Podcast om ungdomsarbejdsløshed i EU:
http://www.euranet.eu/eng/Dossier/Youth-unemployment/A-lost-generation

ESU, European Student’s Union, kæmper for inddragelse af unge og uddannelse til alle: http://www.esib.org/index.php/News/press-releases/839-esc-true-students-participation-still-non-existent-in-europe.html

Danske Studerendes Fællesråds kampagne mod ungdomsarbejdsløshed:
http://www.facebook.com/pages/Kan-de-her-to-arbejdsl%C3%B8se-f%C3%A5-flere-fans-end-besk%C3%A6ftigelsesministeren/343736443538?ref

Dansk Ungdoms Fællesråd er eksperter i unges forhold til politik og kæmper for 16 års valgret i Danmark: http://duf.dk/nyheder/magasinet_duf_fokus/unges_demokratiske_deltagelse/

Jon Worth har utallige sider på nettet, men er mest kendt for sin ateistiske kampagne, som begyndte på nettet, men blev til busreklamer i hele verden: http://www.slideshare.net/jonworth/atheist-bus-campaign