Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Europa på polsk

Muren af uvidenhed om vores nabokulturer mod øst står stadig. Danmarks eneste underviser i polsk, Krzysztof Stala, forsøger at få de centraleuropæiske kulturer tilbage på vores mentale landkort

Polsk kultur er noget med Kieslowski og Lech Walesa, men hvad tænker polakkerne? Hvilke bøger læser de, og hvad diskuterer de ved middagsselskaber?

Muren af uvidenhed omkring vores naboer mod øst er endnu ikke faldet. Polen har ligesom sine øvrige nabolande bag jerntæppet været hyllet ind i Vesteuropas glemsel, fortæller Krzysztof Stala der som Danmarks eneste lektor i polsk er ansat ved Østeuropastudier på Københavns Universitet og deltager i KU’s nye satsningsområde Europa i forandring.

»Specielt efter 2. verdenkrig følte mange intellektuelle i Polen sig forrådt af Europa. Vi var pludselig blevet glemt fordi vi ved et tilfælde var blevet en del af ‘den anden side’.

Noget som ikke var Europa. Bitterheden over det ikke-eksisterende forhold til resten af Europa prægede Polen meget under den kolde krig,« fortæller Krzysztof Stala.

Før 2. Verdenskrig har der i lange perioder været et stærkt bånd mellem Polen, de øvrige centraleuropæiske lande (Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Litauen) og resten af Europa.

I andre perioder har Polen været mere præget af sin store nabo mod øst – Rusland – og af det asiatiske, men Krzysztof Stala kan ikke understrege det nok: »Polen er en central del af Europa.
Vi føler os som europæere – ikke østeuropæere eller centraleuropæere, men bare europæere.«

Den polske stat (en blanding af monarki og republik) har i perioder omfattet mange forskellige etniske grupper hvilket har bevirket at landet igennem de sidste 300 år har været multikulturelt.

»I Polen har vi stor erfaring i at lære fra andre kulturer. Vores kultur har været præget af tyskere, jøder, tartarer, ukrainere, ligesom vi også har påvirket dem.

Det er ikke noget tilfælde at mange polske forfattere kommer fra grænseområdet i Polen som har tilhørt Ukraine og Litauen. Her har det hele tiden været aktuelt at tilpasse sig og lære af hinandens kulturer. Og den viden tror jeg vi som polakker kan tilføre Europa,« siger Krzysztof Stala

Brandes så Polen
For Krzysztof Stala der flygtede fra Polen til Sverige i 1985 i kølvandet på opløsningen af den politiske fagbevægelse Solidaritet, rammer Georg Brandes beskrivelse af Polen i 1800-tallet meget godt.

»Han ser den her ambivalens som eksisterer i Polen. En stor del af Polen er mere europæisk end de fleste europæere, men visse dele af Polen er meget asiatisk, skriver Brandes.

Den østlige påvirkning er pudsigt nok ikke geografisk bestemt, men snarere et spørgsmål om mentalitet. Andre dele af Polen har været under stærk tysk påvirkning. Disse områder er mere nationalistiske og er mere udviklede industrielt, men den mest europæiske del af Polen er den centrale del af landet.

Den østlige og vestlige del af Polen er mere antieuropæiske,« fortæller Krzysztof Stala og understreger at 70 procent af polakkerne i dag føler sig som europæere.

Stalas rolle i satningsområdet og som underviser i polsk er, ud over at formidle viden om sprog og historie, at følge debattens, litteraturens og kunstens udvikling i denne del af Europa.

»Vi vil sætte fokus på hvad der sker i polakkernes hoveder mere end i deres samfundssystem. Hvad tænker de om europæisk identitet, om kapitalisme, om kultur og udviklingen mod et tættere europæisk samarbejde?

Jeg vil gerne føre debatten om Polens europæiske identitet ind i et lidt bredere forum, for i Vesteuropa ved man alt for lidt om hvad polakkerne mener og skriver om Europa,« fortæller han.

Røvet af Rusland
Polens position i periferien af den europæiske bevidsthed betragter Krzysztof Stala som en konstruktion der stammer fra den kolde krig.

»Vi var en del af ondskabens imperium, af det kommunistiske Europa, og interessen for os var for det meste politisk. Dem der var optaget af Polen, var inspirerede af politiske bevægelser som Solidaritet eller af det tjekkiske forår i 1967, men man var ikke specielt interesseret i den polske eller tjekkiske kultur,« siger Stala.

Sidst i 70’erne kom det glemte Europa for en tid på det kulturelle landkort fordi en håndfuld intellektuelle
som Milan Kundera, Czeslaw Milosz og Adam Michnik gjorde resten af Europa opmærksom på at der var en del af Europa de havde glemt.

»Det kommunistiske Europa blev betragtet som en homogen masse. Men de lande som var underlagt kommunismen, havde haft stærke bånd til Europa. Tjekkiet, Ungarn, Polen, Slovenien og Baltikum var før blevet betegnet Centraleuropa.

De intellektuelle forsøgte at sige: Glem ikke at vores bygninger, vores sprog, vores kultur og filosofi er europæisk, og vi vil tilbage. Man kan sige meget om det her centraleuropæiske begreb.

Nogle synes det er en meget kunstig konstruktion, men diskussionen forsøgte at minde Vesteuropa om at der findes et andet Europa som er glemt eller, som Milan Kundera udtrykte det, er røvet af Rusland.«

I løbet af 90’erne er følelsen af at være blevet svigtet blevet erstattet af håb. Og selv om mange polakker føler sig langt mere europæiske end danskerne eller englænderne gør det, så er debatten stadig præget af skepsis og skuffelse.

»Mange polakker udtrykker misfornøjelse når man taler om europæisering. De siger:
Vi er allerede en del Europa og har været det hele tiden. Vi har kun ufrivilligt været udelukket fra Europa, men det er naturligvis mere kompliceret end som så, for – som Georg Brandes bemærkede – så findes
der dele af Polen som er europæisk, og dele som ikke er det.

Og der venter meget arbejde for at sikre Polens europæiske integration,« siger Krzysztof Stala.

Sats på Centraleuropa
For den polske lektor er det en katastrofal situation at KU lige har mistet sin eneste underviser i tjekkisk.

»Nu eksisterer der kun i meget ringe udstrækning undervisning i tjekkisk i Århus, og ungarsk har aldrig eksisteret som universitetsstudium i Danmark. Jeg synes det er meget mærkeligt at Danmark ikke satser på centraleuropæiske studier,« siger Stala der dog har planer om at starte centraleuropastudier op på KU hvis han kan finde ressourcer til det.

»Når kulturer mødes, så fremhæves nogle hvide pletter i vores mentalitet. Visse ting er indlysende i vores kulturbaggrund, men når jeg mødes med svenskere eller danskere, så træder der nogle ting frem som jeg ikke har tænkt på.

I kulturmødet ligger der latente ideer som først kommer til live når man mødes med en anden kultur. Eller det håber jeg i det mindste, for ellers skulle jeg måske have haft et andet job,« griner Krzysztof Stala.

Seneste