Europæerne til kamp mod uretfærdige ranglister

Universiteterne venter hvert år i en blanding af forventning og bæven på deres placering på de mest prominente rankings som Times Higher Education Rankings, Shanghai Jiao Tong University Rankings og QS World University Rankings, og det med god grund.

Ranglisterne får nemlig større og større betydning verden over, selv om det ikke udtrykker en dybere retfærdighed, om det enkelte universitet går frem eller tilbage, viser rapporten ’Global university rankings and their impact’.

Nu vil en ny ranking, den såkaldte U-Multirank, som Europakommissionen har fået lavet, bryde de eksisterende rankingers magt ved at tilbyde, hvad der beskrives som et mere retfærdigt alternativ.

»Det grundlæggende spørgsmål er, hvad et godt universitet er, og hvem der har autoriteten til at beslutte, hvordan man måler det. De tre store rankinger fokuserer først og fremmest på forskning og forskningsry, men med U-Multirank har vi demokratiseret udvælgelsen af faktorer,« siger Frans van Vught, der har stået i spidsen for arbejdet med at designe den nye rangliste.

Mens de eksisterende ranglister altså primært fokuserer på de en til tre procent af verdens 17.000 universiteter, der er stærkest inden for forskning, så kan man med U-Multirank selv bestemme, hvilke dimensioner, man vil sammenligne, og hvor meget de forskellige kriterier hver især skal vægte.

Nyt redskab for studerende

Ifølge Frans van Vught, der også fungerer som rådgiver for kommissionsformand José Manuel Barroso og er præsident for The European Center for Strategic Management of Universities (Esmu), betyder det, at alle typer af videregående institutioner får mulighed for at måle sig med andre institutioner med en tilsvarende profil i stedet for at skulle forsøge at konkurrere med de førende forskningsuniversiteter i verden som i dag.

En studerende, der ønsker at finde det bedste universitet med netop den profil, vedkommende ønsker, kan også benytte U-Multirank til formålet. Det samme gælder et institut, der vil sammenligne sig med tilsvarende institutter i hele verden eller politiske beslutningstagere i et land, der vil vide, hvordan universiteterne, de bevilger penge til, klarer sig i forhold til tilsvarende udenlandske.

U-Multirank måler, hvordan institutioner og uddannelser klarer sig på fem dimensioner: undervisning, forskning, videnoverførsel, international orientering og regionalt engagement.

Til hver dimension hører en række indikatorer, der er blevet udvalgt i samarbejde med diverse interessenter, blandt andet repræsentanter for videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner, studenterorganisationer, regionale myndigheder, uddannelsesakkrediteringsorganisationer og faglige organisationer. Målet har været at skabe bred opbakning og accept af indikatorerne ved at udvælge dem i en åben og demokratisk proces.

Efter indikatorerne var blevet udvalgt, er den nye ranking blevet testet på 150 institutioner under pilotfasen fra november 2010 til februar 2011. Europakommissionen har efterfølgende givet grønt lys til, at den nye ranking søsættes i 2013, når der er fundet en uafhængig organisation, en fond eller offentligt/privat partnerskab, der vil stå for driften af, hvad der med tiden skal udvikle sig til en enorm database med oplysninger om verdens universiteter.

Ulige konkurrence

Frans van Vught tilføjer, at det i høj grad er den stærke og veldokumenterede kritik fra flere sider af de eksisterende ranglister, der har drevet europæerne til at ønske sig et alternativ.

En rapport fra European University Association (EUA) konkluderer således, at de eksisterende rankinger giver et forenklet billede af virkeligheden, de er i mange tilfælde uigennemskuelige, de forfordeler universiteter, der ikke har forskning som deres primære fokus, og der eksisterer en kulturel og sproglig bias, samt en bias imod de humanistiske og sociale videnskaber.

Selv om kapløbet således dybest set ikke foregår på lige vilkår, får det alligevel mange universiteter til i højere grad at fokusere på faktorer, der kan forbedre deres placering frem for at koncentrere sig om de områder, hvor de har deres styrker og derfor logisk set burde lægge deres kræfter.

Der sker dermed en ensretning af universitetssektoren, da lavere placerede institutioner tilskyndes til at efterligne de succesfulde forskningstunge universiteter i håb om at ryge op ad rangstigen, fremgår det af rapporten.

Det er primært denne udvikling, U-Multirank forsøger at gøre op med, men Frans van Vught erkender, at det også har spillet en rolle, at de europæiske universiteter generelt klarer sig dårligt i konkurrencen med amerikanske og asiatiske universiteter på de dominerende internationale ranglister i dag. De fokuserer nemlig primært på forskning, og Europa er præget af en mangfoldighed af forskellige typer af universiteter.

Flere spillere på banen

På Københavns Universitet (KU) følger Uddannelsesservice med i udviklingen af internationale rankinger, særligt i KU’s placering på dem, og her har man lagt mærke til, at en ny spiller forsøger at komme på banen.

Vicedirektør for uddannelse Hanne Harmsen mener, at U-Multirank formår at løse en del af problemerne med de nuværende ranglister, men hun er samtidig også skeptisk over for projektet.

»De eksisterende rankinger har helt sikkert fået mange universiteter til at booste faktorer som eksempelvis at få videnskabelige artikler i gode internationale tidsskrifter, fordi de er vigtige for ens placering, og den udvikling gør U-Multirank op med. Til gengæld kan den også ses som Europas modtræk over for, at de globale eliteuniversiteter er blevet så ressourcestærke, at Europa er sakket bagud,« siger Hanne Harmsen.

Hun mener, at det på positivsiden tæller, at den nye rangliste giver alle universiteter en chance for at vurdere, hvordan de ligger placeret, den måler på flere faktorer, den er metodisk grundigt udviklet, målet er ikke at sælge aviser, og den giver studerende et værktøj til at sammenligne universiteter, inden de beslutter, hvor de vil læse.

Blandt ulemperne nævner hun, at U-Multiranken er kompleks, kræver en voldsom mængde data og derfor også er omkostningskrævende, og så skal universiteterne selv levere en del data, så grundlaget er ikke hundrede procent objektivt.

Hanne Harmsen betragter U-Multirank som en af boblerne, som KU vil begynde at holde øje med, men Times Higher Education Rankings, Shanghai Jiao Tong University Rankings og QS World University Rankings er stadig de tre, som ledelsen har udpeget som de relevante for universitets strategi som et stærkt forskningsuniversitet.

Derudover følger man også udviklingen på den såkaldte Leiden Ranking internt i ledelsen.

»Vi henholdsvis glæder eller bekymrer os over, hvordan vi er placeret på de tre store rankinger alt efter, om vi går frem eller tilbage. Generelt ligger vi fantastisk godt, men efter de ti højest placerede på listerne er der klumper af universiteter, hvor man let kan rykke nogle pladser op eller ned, da det handler om meget små forskelle. De store spring op eller ned skyldes som regel, at der er lavet om på opgørelsesmetoderne,« siger Hanne Harmsen.

Aarhus er bedst

Senest offentliggjorde det britiske tidsskrift Times Higher Education (THE) sin nye rangliste den 6. oktober, hvor KU var rangeret på en 135. plads mod en placering som nummer 177 sidste år og nummer 51 i 2009.

Rutsjeturen skyldes først og fremmest, at THE sidste år indgik et samarbejde med forlaget Thompson Reuters om at lave en ny opgørelse, hvor man benytter en anden metode end tidligere.

Det betyder, at ’Teaching – the learning environment’ nu vægter 30 procent, ’Research – volume, income and reputation’ ligeledes 30 procent, ’Citations – research influence’ også 30 procent, ’Industry income – innovation’ 2,5 procent og ’International outlook – staff, students and research’ 7,5 procent.

I år har man igen ændret lidt på vægtningen af parametrene, og KU har samtidig haft markant fremgang på citationer, industry income og international outlook. Sidstnævnte skyldes donationen fra Novo Nordisk Fonden på 885 millioner kroner til et nyt metabolismeforskningscenter, og 600 millioner kroner fra A.P. Møllers Fond til udbygningen af Panum-komplekset på Blegdamsvej med et nyt tårn. Til gengæld er KU gået tilbage på teaching og research.

Aarhus Universitet er for andet år i træk det bedst rangerede danske universitet på en 125. plads, men det er ikke noget, der får århusianernes rektor Lauritz B. Holm-Nielsen til at hovere.

»Jeg glæder mig over, det går så godt for Aarhus Universitet, men vi orienterer os mod udlandet, så det betyder ikke noget, at vi er placeret ti pladser højere end København,« siger han til Politiken.
Han tilføjer, at forklaringen på det gode resultat er, at Aarhus er blevet mere anerkendt i den akademiske verden og har fået et større internationalt netværk, men han har ambitioner om at nå endnu højere op på listen.

Guide for studerende

Ifølge Hanne Harmsen har ranglisteplaceringerne ikke den store indflydelse på, hvilke og hvor mange internationale studerende KU tiltrækker, men det har stor betydning for KU’s omdømme og derfor også for universitetets udvekslingsaftaler.

Anamaria Dutceac Segesten, der blandt andet forsker i magtrelationer i det sociale, politiske og akademiske liv ved Centre for Modern European Studies (CEMES) på KU, er enig i, at de eksisterende ranglister ikke er særligt brugbare for kommende studerende. Hun er ph.d. i Statskundskab fra Maryland Universitet og har blogget om rankinger i den engelske avis The Guardian.

»Ranglisterne fokuserer som hovedregel på universiteternes styrke inden for forskningen, så man må spørge, hvad nytten af dem er for en studerende, der søger det uddannelsessted som bedst matcher vedkommendes behov. Et mål, der lægger vægt på kvaliteten af undervisningen, ville være langt mere givende for vedkommende,« siger Anamaria Dutceac Segesten.

Dog kan rankinger bruges til markedsføringsformål af de universiteter der klarer sig godt, mener hun, da der er sket en markedsgørelse af universitetssektoren i mange lande, og der derfor er opstået en indædt konkurrence om at tiltrække både private forskningsmidler og betalingsstuderende.

»Eftersom de studerende er blevet købere af videregående uddannelse på et globalt marked, så ville et meget nyttigt element i rankinger være prisen. Det ville skabe åbenhed om, hvilke universiteter, der er de bedste og dyreste i verden, og hvilke der tilbyder den bedste kvalitet for pengene. Sådan kunne rankinger udvikle sig til en brugbar guide for studerende, der er ude og shoppe uddannelse,« siger Anamaria Dutceac Segesten.

Hun påpeger dog, at pris og kvalitet langt fra er de eneste kriterier, der spiller en rolle for valg af studiested.
For eksempel er nærhed til hjembyen, familiesituation, lyst til at flytte sig og ikke mindst økonomiske begrænsninger vigtige faktorer.

Hun vurderer, at den nye U-Multirank muligvis kan udvikle sig til netop det redskab, som de unge vil benytte i deres valg af universitet i fremtiden, men det kræver, at der skabes et større kendskab til ranglistens eksistens gennem eksempelvis oplysning fra det relevante ministerium i de enkelte lande.

Universiteter ikke som støvsugere

Claus Emmeche, videnskabsteoretiker ved KU, forskningspolitisk debattør og formand for en af faggrupperne, som rådgiver ministeriet i udformningen af Den Bibliometriske Forskningsindikator, kalder U-multirank et interessant projekt, der adskiller sig fra den reduktionistiske tilgang til sammenligning af institutioner, som favoriserer de store Ivy League eliteuniversiteter i USA.

Han mener dog ikke, at den for alvor formår at gøre op med hele den instrumentelle performancetænkning, som præger alle rankinger. Den gør blot målingen af de bedste universiteter mere nuanceret, mangfoldig og kompliceret.

»Problemet med de fleste rankinger, og det gælder så vidt jeg kan se også U-Multirank, er, at de foregiver, at universiteter kan sammenlignes ligesom for eksempel TÆNK’s forbruger-test af støvsugere eller mobiltelefoner. Tankegangen er, at de studerende ønsker at finde den bedste uddannelsesinstitution, og at de derfor har brug for et overblik, inden de træffer deres valg. Men forudsætningen er, at de unge vælger universitet ligesom den rationelle forbruger vælger produkter, og sådan foregår det altså ikke i den virkelige verden,« siger Claus Emmeche.

Han mener, at rankinger som regel slet ikke gør os klogere på forskellene på de enkelte universiteter eller afdelinger. Brugerne er sjovt nok især universiteternes kommunikationsafdelinger, ministerierne og det politiske system, som eksempelvis da daværende statsministerier Lars Løkke Rasmussen i 2009 sagde, at Danmark skal have mindst et universitet i top ti i Europa i 2020 på Times Higher Education.

clba@adm.ku.dk