Europas universiteter får kniven i krisen

Mens regeringen og oppositionen er uenige om, præcis hvor meget de danske universiteter skal undvære i de magre år, vi befinder os i, er billedet klart i resten af Europa: Politikerne skærer hårdt ned på videregående uddannelse.

Letland er det mest markante eksempel. Her har staten, i et forsøg på at tilpasse sig krav fra Verdensbanken og IMF, hakket 49 procent af de offentlige bevillinger i 2009 og yderligere 18 procent i 2010. Og i Storbritannien vil universiteterne have mistet 40 procent af deres hidtidige offentlige støtte i 2014-15, og op til 79 procent af undervisningsbudgettet. Den offentlige støtte udgør i snit tre-fjerdedele af europæiske universiteters budgetter.

Tyskland og Frankrig er markante afvigelser fra den europæiske dagsorden om at spare sig ud af krisen. I begge de store EU-lande har regeringerne valgt at satse modsat og investere i forskning og uddannelse.

Politikerne har snor i hver en øre

Tallene stammer fra The European University Association (EUA), hvor rektorer fra 46 lande er repræsenterede. (I Danmark er det formand for Danske Universiteter, Jens Oddershede). Ifølge EUA er problemet ikke bare slunkne kasser, men også at de europæiske regeringer i stigende grad vil bestemme, hvordan bevillingerne skal bruges og pålægge universiteterne yderligere bogholderi og papirarbejde.

»Offentlig støtte bliver i stigende grad øremærket til specifikke formål eller ledsaget af øgede kontrolkrav,« skriver EUA.

LÆS mere om politikernes kontrol med midler i en længere engelsksproget version af denne artikel på vores søsterside, University Post.

LÆS mere om, hvordan det øvrige Europa sparer på videregående uddannelse i krisen, ligeledes i University Post.

uni-avis@adm.ku.dk