Euroscience Open Forum 2014

Når København åbner op for Euroscience Open Forum (EOF) den 21-26 Juni 2014 bliver det er festfyrværkeri af videnskab og forskning af format. Alle grene af forskningen fra humaniora til kernefysik vil være repræsenteret under det fælles tema »Science Building Bridges« og der forventes omkring 5.000 deltagere i hovedkonferencen. Mere end 50.000 deltagere i offentlige aktiviteter tilknyttet konferencen vil sætte København på den anden ende.

Det er en konference, som ikke går ud på at docere viden, men at dele den med andre og lytte. Derfor er det som understreget i navnet et åbent forum, hvor debat og dialog vil ligge højt på dagsordenen. Som deltager løber man stor risiko for at få sit syn på videnskab revideret, selv om man skulle være en garvet forsker, virksomhedsleder eller politiker, der mener at have set og hørt alt.

Som tidligere ESOF-møder vil begivenheden danne rammen om en dialog mellem meget forskellige interessegrupper. Traditionelt vil et stort antal unge forskere og studerende fra hele Europa deltage. EU-Kommissionen planlægger f.eks at sende et stort antal Marie Curie Fellows til konferencen, og der vil være et stort karriere udviklings program for alle, som måtte have behov herfor. Politikere fra hele Europa og især Europaparlamentet samt Forskningskommissæren Máire Geoghegan-Quinn og José Manuel Barroso ´s nærmeste rådgivere ventes også at være blandt deltagerne. Nobelpristagere og et stort antal topforskere fra hele verden vil gøre deres yderste for at fortælle det nyeste, mest overraskende og provokerende til deltagerne og de ca. 500 videnskabsjournalister, som vil dække begivenheden i alle typer af medier. Desuden er der ikke mindst forventninger til industri og private virksomheder, der gennem temaet »Science – 2 – Business« vil få en særlig stor bevågenhed i den kommende danske version af ESOF.

Ud over selve konferencen på det gamle Carlsberg Bryggeri i Valby, København, vil man åbne dørene for offentligheden til en række aktiviteter i tilknytning til konferencen og et outreachprogram, som inddrager kulturinstitutioner, der har tilknytning til forskning, eller som ønsker at deltage i dialog om forskningen. Det drejer sig om teatre, biografer, museer og forskningsinstitutioner, som holder åbent hus.

Talerne til de videnskabelige sessioner og arrangørerne af udstillinger og lignende sørger selv for rejse, ophold og materialer, evt betalt af de organisationer de repræsenterer.

Hvorfor deltage i ESOF?

Uanset hvilket niveau man er på i sin forskerkarriere kan man få udbytte af at deltage i ESOF2014. Det er stedet, hvor man bliver opdateret om de seneste nyheder indenfor et stort område af forskningen. Der er mulighed for at kommunikere med et meget bredt publikum, der går på tværs af fagdiscipliner og interesseområder.
Med hensyn til at formidle forskning til presse og medier bliver ESOF kun overgået af AAAS. Hele den internationale fagpresse for de vigtigste videnskabelige tidsskrifter, de største aviser i Europa og et meget stort antal elektroniske medier vil være til stede.

ESOF er desuden ubetinget den bedste mulighed der findes i Europa for at udvikle sit generelle netværk med relation til forskningsvedrenen. Ikke bare i forhold til nære kolleger inden for ens snævre fagområde, men det er i bred forstand en mulighed for at diskutere fag på tværs af faglige skel fra humaniora til fysik og fra undervisere i sprog til private virksomheder og forskningspolitikere .

ESOF’s historie

Ideen til at arrangere et stort dialogmøde om videnskab stammer fra Carl Johan Sundberg fra Karolinska, der omkring årtusindskiftet var medlem af en relativ ny græsrodsbevægelse for forskning og videnskab kaldet Euroscience. Carl var meget inspireret af de årlige AAAS møder I USA, hvor 10.000 forskere og forskningsinteressenter mødes, og han prøvede at rejse penge og interesse for at arrangere en europæisk version af AAAS møderne som en del af Euroscience´s aktiviteter.

Jeg mødte Carl omkring år 2000 og syntes ideen lød meget spændende. Min chef på European Science Foundation, Enrik Banda, var med på ideen og pludselig gik det stærkt. Karolinskas chef og forskningsministerens rådgiver Hans Wigzell lagde sig i selen for at støtte ideen overfor de svenske forskningsråd. Tyske forskningsfonde var også klar med økonomisk støtte, franske forskere bød ind med inspiration og Sydeuropa mobiliserede de unge forskere med Christine Heller del Riego i spidsen.
Starten på ESOF var en ægte græsrodssproces, der byggede på frivillig arbejde. Efter den allerførste brainstorming var alle enige om, at Europa burde kunne gøre det endnu bedre end det amerikanske forbillede, og der skulle lægges mere vægt på dialog, diskussion og formidling. De videnskabelige sessioner skulle ikke bare være forelæsninger, men der skulle lægges særligt vægt på dialogen med deltagerne og de offentlige aktiviteter tilknyttet ESOF konferencen. Derfor valgte man at kalde konferencen Euroscience Open Forum.

Da ESOF begyndte at tage form, og det så ud til at blive til noget, meldte EU-Kommissionen sig også på banen. Direktøren for Kommissionens forskningsdirektorat indkaldte 15 store interesseorganisationer samt Euroscience med det formål at skabe en fælles platform for ESOF under Kommissionens ledelse, men organisationerne sagde fra. Selv to millioner uuro kunne ikke overbevise forsamlingen, der udtrykte overvældende støtte til at lade Euroscience gennemføre sit projekt som et græsrodsinitiativ. EU-Kommissionen har siden hen støttet ESOF arrangementerne, men på et noget lavere niveau.

En succes fra starten

Det første ESOF i Stockholm i 2004 blev en overbevisende succes med ca. 1800 deltagere. Hele den amerikanske AAAS ledelse var tilstede, EU-kommissionen, en pæn håndfuld nobelpristagere, virksomhedsledere, ministre fra hele Europa, medlemmer af Europaparlamentet samt unge forskere fra hele Europa gjorde arrangementet til noget helt usædvanligt men ikke havde set før. Desværre var der dengang meget få danskere med.

Siden er det gået slag i slag. I 2006 i München, blev ESOF arrangementet konsolideret, og der blev talt meget videnskab på de tyske ølstuer den sommer . I 2008 fik ESOF i Barcelona byen til at stå på den anden ende og ESOF nåede et deltagerantal på næsten 5000. Danmark forsøgte at byde på at arrangere ESOF 2010, men Torino vandt det tætte opløb på fintælling i finalen. ESOF konferencen i sommeren 2010 blev afholdt i Torino i de gamle FIAT-fabrikker. Det var utroligt velorganiseret, og italienerne var især gode til at mobilisere byens borgere og unge der mødte op i tusindtal for at høre om og diskutere forskning. ESOF 2012 i Dublin var præget af den økonomiske krise, men alligevel var der ca. 4.500 deltagere i hovedarrangementet. Her var Afrika for første gang repræsenteret med den Sydafrikanske forskningsminister og en stor delegation fra afrikanske lande, men også Indien, Kina, Rusland og Brasilien var med blandt de 80 lande som deltog. Arrangementet er nu ikke bare et Europæisk møde om forskning, men har fået global karakter med en meget stor bevågenhed i hele verden.

Takket være en departementchef, der lod sig inspirere, et embedsværk, som ikke gav op trods nederlag, og ikke mindst vores ESOF2014 Champion, Klaus Bock, lykkedes det denne gang at vinde retten til at arrangere Euroscience Open Forum 2014 i København. Det er der grund til at glæde sig over.
ESOF holder stadig fast i den oprindelige vision om at skabe et åbent forum for dialog mellem forskning, forskningens interessegrupper og offentligheden. Arrangementet i København i juni 2014 lover allerede godt. Det bliver et historisk møde for videnskab i Danmark!

Uni-avis@adm.ku.dk