Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Forelæsning

Afvæbnet kritik

Forelæsning — Dansk Sociologiforening afholder den 18. maj foredraget ”Afvæbnet kritik” med Rasmus Willig, der tager udgangspunkt i bogen af samme navn.

Info

Date & Time:

Place:
Øster Farimagsgade 5A, Center for Sundhed og Samfund, lokale 35.01.06

Hosted by:
Dansk Sociologiforening

Cost:
Free

signup

Rasmus Willigs seneste bog kom ind på bestsellerlisterne, da den udkom i maj 2016. Her et år efter fortæller han om bogen og de mange reaktioner han har fået, ligesom han vil løftet sløret for, hvilken ny bog han er ved at skrive på.

Foredraget tager udgangspunkt i bogen ”Afvæbnet kritik”, der er resultatet af 7-8 års arbejde med at indsamle svar på kritik. Svarene er hentet fra lærere, sygeplejersker, politibetjente, socialrådgivere og pædagoger, når de er gået til deres ledelse med kritik, eller når ledelsen er gået til deres ledelse med kritik – for der er som bekendt mange ledelseslag i dag. Bogen analyserer de bagvedliggende strukturelle årsager til svarene, og analysen er skræmmende, enkel og desværre overbevisende.

Svarene producerer markant dårligt psykisk arbejdsmiljø og er med til at anskueliggøre en historisk udvikling fra flexicurity over flexploitation til flexisme. Fra en kritisk attitude over en positiv til en robust og resilient attitude. Eller som en medvirkende sagde under bogens tilblivelse: ”Før havde vi medbestemmelse, så kom vi på medhør og nu skal vi bare være medgørlige”.

Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologiforening og en af arkitekterne bag Politikens debattør- og kritikkerskole. I dag skriver han fast for Kristeligt Dagblad og Dagbladet Information.

Har skrevet:
(2007) Til forsvar for kritikken.
(2009) Umyndiggørelse.
(2013) Kritikkens U-vending.
(2016) Afvæbnet kritik.
Alle på Hans Reitzels Forlag.

Har redigeret og skrevet introduktion til flere bøger. Heriblandt:
(2003) Axel Honneth, Behovet for anerkendelse.
(2005) Sociale patologier (med Marie Østergaard).
(2006) Axel Honneth, Kamp om anerkendelse.
(2014) Hartmut Rosa, Fremmedgørelse og acceleration.
(2017) Axel Honneth, Socialismens idé.

Foredraget foregår i lokale 35.01.06 og er åbent for alle interesserede.

Seneste