”Det private” i et kirkehistorisk perspektiv

I den europæiske menneskerettighedskonventions ottende artikel (1950) hedder det, at ”Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance” samt, at ”Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret”, med mindre der sker af hensyn til bl.a. ”den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden”. Privathed opfattes altså på den ene side som en ret og på den anden side som noget, der, hvis det håndhæves betingelsesløst, kan være til fare for både sikkerhed, tryghed og sundhed.

Begrebet om ”det private” går tilbage til antikken. Tanken om det private som en kvalitet, der er essentiel for et menneskeliv, men som samtidigt potentielt giver dække for forskellige former for undergravende virksomhed er heller ikke ny. Forelæsningen vil diskutere, hvordan begrebet om det private kan bruges i det kirkehistoriske arbejde og vise, hvordan kirkehistorien kaster lys over begrebet om det private.