Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foredrag

Forskningens Døgn: Stenalderens månekalender

billede:

Foredrag — I anledning af FORSKNINGENS DØGN har vi inviteret, Claus Clausen, Ph.D. i astrofysik og kulturel astronomi (Niels Bogr Instituttet), til, at fortælle om sit arbejde i krydsfeltet mellem arkæologi og astronomi.

Info

Date & Time:

Place:
KUA
15A.0.13

Hosted by:
Studiegruppen ArchSci.

Cost:
Free

I anledning af FORSKNINGENS DØGN har vi inviteret, Claus Clausen til, at fortælle om sit arbejde i krydsfeltet mellem arkæologi og astronomi. Claus Clausen er uddannet fra Niels Bohr Instituttet og har en Ph.D. i astrofysik og kulturel astronomi.

Om sit foredrag skriver Claus Clausen selv:

Jættestuer (storstensgrave) er i Vesteuropa ikke tilfældigt anlagt. Mit foredrag handler om, hvorfor jættestuerene er anlagt, som de er. Min forskning viser, at de sandsynligvis er anlagt efter bestemte fuldmåneopgange, som kan bruges som en slags kalender.
Under megalittiden (de store stens tid), også kendt som bondestenalderen eller yngre stenalder, år 5000 f.v.t. i syd til år 3000 f.v.t. i nord, blev der bygget titusinder af jættestuer i Vesteuropa. Det oprindelige antal er ukendt, men i Danmark formoder man, at der oprindeligt blev bygget mellem 4.000 og 6.000 jættestuer i en periode på mindre end 100 år.

Et fællestræk ved de Vesteuropæiske jættestuer er, at de fleste har deres åbning orienteret mellem øst og syd. Et andet fælles træk er, at grundformen stort set er den samme. Det betyder, at den underliggende tankegang kan have været den samme for hele området.

Min forskning viser blandt andet, at orienteringen kan være mod bestemte fuldmåneopgange, som kan betragtes som en slags kalender. Under mine undersøgelser dukkede der forskellige overraskelser op, som viser, at gravene kan ligge i geometriske mønstre. Disse mønstre kan kun ses fra luften. Hvad det betyder, ved jeg endnu ikke.

Alle er velkomne!

Seneste