Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 35 32 28 98 (man-fre)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Foredrag
Foredrag — I lyset af ’klimakamp’, etisk vækkelse og kriser af forskellig art, samt en senmodernitet der sætter pluralitet og fragmentering som grundvilkår, vil det i foredraget blive udfoldet, hvorfor Kierkegaards begreb om fællesskab alligevel har noget vigtigt at sige os.
Date & Time:
Place:
Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01
Hosted by:
Søren Kierkegaardselskabet
Cost:
50 DKK
”Subjektivitetens tænker” Søren Kierkegaard opfattes oftest som negativt afgrænset mod fællesskabet. I lyset af ’klimakamp’, etisk vækkelse og kriser af forskellig art, samt en senmodernitet der sætter pluralitet og fragmentering som grundvilkår, vil det i foredraget blive udfoldet, hvorfor Kierkegaards begreb om fællesskab alligevel har noget vigtigt at sige os. Via nedslag i forfatterskabet indkredser foredraget Kierkegaards tanke om fællesskab på både et æstetisk, etisk og religiøst plan. Eksempelvis må hans fremhævelse af begreber som fordobling, ironi og tilbagekaldelse – foruden at være kritisk vendt mod den hegelske tanke om en ukompliceret omsætning mellem det indre og det ydre – tænkes med ind i et begreb om fællesskab. Hvordan håndterer man den vedblivende konflikt/fordobling mellem ens egen holdning til klimakampen og den man forventes at have i fællesskabet? Et andet eksempel er betydningen af den revolutionsbevidsthed, som endnu lå tilgængelig på Kierkegaard tid. Hvordan kan en sådan bevidsthed ytre sig i en meget kontrolleret nutid? Foredraget giver således et bud på hvordan Kierkegaards fællesskabsbegreb med fordel kan tænkes med ind i nutidens etiske vækkelser.