'Kirkehistoriske erfaringer' v.Mette Birkedal Bruun og Lars Cyril Nørgaard

Med universitetsfundatsen af 31. marts 1732 blev det bestemt, at en ud af i alt fire teologiske professorer skulle forelæse to gange om ugen over Kirkehistorien. I første tredjedel af det tyvende århundrede tog faget dog sin afgørende nye retning, idet moderne historievidenskabelig metode blev indført af J. Oskar Andersen (1866-1959). Inspireret af Kristian Erslev (1852-1930) og Frants Buhl (1850-1932) vakte Andersens positivistiske fokus på ”realiteterne” en debat, der eksplicit og implicit blev ført i resten af det tyvende århundrede. I disse år stiller et øget fokus på tværfaglighed og forkærligheden for naturvidenskabens kvantificer- og applikerbare videnskabelige resultater nye udfordringer til Kirkehistorien og rejser på ny spørgsmålet: Hvilken status har teologihistoriens kilder og metoder i det akademiske landskab?

Foredraget overvejer kirkehistoriens særegenhed og tværfaglige potentiale i overgangen mellem det kollektive forskningsprojekt SOLITUDES og grundforskningscenteret PRIVACY.