Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Udstilling

KULTURNAT PÅ MEDICINSK MUSEION

billede: Ukendt

Udstilling — Epidemihistorie, laboratorieforsøg og guld fra gemmerne. Når mørket sænker sig, åbner vi dørene til en aften med fuldt program.

Info

Date & Time:

Place:
Medicinsk Museion
Bredgade 62
1220 København K

Hosted by:
Medicinsk Museion

Cost:
Kun adgang med Kulturpas

Gå på opdagelse i den nye udstilling om corona-epidemien, og besøg laboratoriet Living Room, der eksperimenterer med svampe og orme i gamle genstande. I løbet af aftenen kan publikum opleve talks med museets forskere og komme tæt på medicinhistorien, når konservatorerne viser samlingen frem. Først på aftenen kan familien udforske knogler, kranier og lægens instrumenter.

Kun adgang med kulturpas.

Program:

Kl. 18-20
Familieaktivitet: Kroppen helt tæt på
Vi har bogstavelig talt skelletter i skabene på Medicinsk Museion, og til årets Kulturnat kan hele familien undersøge knogler og kranier. Hjælp os med at pakke samlingen ud, og gå på opdagelse i indholdet. Udforsk knogler, organer og lægens instrumenter sammen med os. Hvad er det? Hvad har det været brugt til? Og er det virkelig fra et menneske?

Kl. 18.30 og 20.30
Omvisning: Smugkig på The Living Room
Hvad sker der, når et museum aktivt skaber forfald og nedbryder de gamle genstande, som museet egentlig skulle konservere og bevare for eftertiden? Det kan publikum opleve, når de besøger  The Living Room – et eksperimenterende projekt, der udforsker museumsgenstandes liv i et spændingsfelt mellem lydkunst, konservering og filosofi.

Kl. 19 og 22
Talk: Verden er i dig
Verden omkring os påvirker os konstant: Jordens rejse omkring solen har lært dine celler om døgnets rytmer, og trillioner af mikroorganismer hjælper din krop med at fordøje din mad. Hør Adam Bencard fortælle om biomedicinsk forskning fra udstillingen Verden er i dig på Kunsthal Charlottenborg, der undersøger samspillet mellem omverden og menneske.

Kl. 19.30 og 21
Talk: Hvordan bliver corona historie
Særudstilllingen Corona bliver også historie en dag spejler COVID-19 pandemiens erfaringer i fortidens smitsomme sygdomme. Hør to af udstillingens kuratorer fortælle om ting og sager fra coronaens tid, der bliver fremtidens museumsgenstande, og dermed en del af pandemiernes historieskrivning.

Kl. 20 og 21.30
Talk: Kroppen i rummet – rummet i kroppen
Vidste du, at din krop er lavet af stjernestøv fra solsystemets fødsel fra 4.6 milliarder år siden? Måske er det derfor, mennesket har en drøm om at rejse ”tilbage” ud i rummet, selvom denne rejse på inden måde er let? Hør kurator Jacob Lillemose fortælle om de mange udfordringer, der er ved at forlade Jorden og opholde sig i et fremmed miljø.

Kl. 20-21.30
Formidling af folkesundhedsforskning
Se hvordan vi inddrager mennesker i nyskabende folkesundhedsforskning. Catharina Sandholdt og Sofie Bergien viser, hvordan fotos, lyd, interviews og tegning kan bruges til at belyse, hvordan Coronakrisen blev oplevet blandt etniske minoriteter, og hvordan ældre lever med multipel sclerose.

Kl. 21 og 22
Konservatorerne viser “nyt” fra gemmerne
Konservatorerne har igen i år været i museets gemmer – kom forbi og se, hvad de har fundet af ”nye” spændende fund fra museets store samling. Se genstande fra gynækologien, bliv klogere på præventionens udvikling, og kom tæt på tekstilsamlingen, der viser, hvordan patienter har set ud gennem historien.

Kl. 23-23.30
Performance: (us((we(((are))them)
Mutantgruppen Dødstrompeterne udfører et sonisk ritual, der bearbejder, hvordan vi alle tilsyneladende er adskilte, men alligevel sammenviklede via svampesporer, lydlige vibrationer og livets vilde netværkssystemer. Performancen er en del af projektet The Living Room, der eksperimenterer med museumsgenstandes liv fra konservering til forfald.

Upcoming