Mislæste Luther virkelig Paulus? Arvesynd og filosofi i tidlig jødiske eksegese

Åben semesterstartsforelæsning ved lektor, ph.d. Gitte Buch-Hansen.

Kirkehistorikerne gør det. Forskerne i systematisk teologi gør det: Fejrer 500-året for reformationen. Men når det gælder bibelforskerne er situationen mere speget. Med det såkaldte Nye perspektiv på Paulus har det været god latin at hævde, at Luther misforstod Paulus. Trods sit brud med munkevæsenet, tog den tidligere augustinermunk kirkefaderen Augustins antropologi med over i reformationen. Således har man – med henvisning til den svenske Harvard-professor, Krister Stendahls vigtige artikel fra 1963 ”The Apostle Paul and the Introspective Conscience of the West” (1963) – kunnet hævde, at arvesyndsbegrebet ene og alene var Augustins fortjeneste; Paulus derimod tænkte slet ikke i antropologiske kategorier, men i etniske grupper.

Forelæsningen sigter mod at vise, at når Paulus’ breve læses i lyset af græsk filosofi og antikkens forståelse af køn, seksualitet og etnicitet – alle perspektiver, som accepteres inden for den nye Paulusforskning – så ender vi med det augustinsk-luthersk arvesyndsbegreb. Nøglen i denne analyse er den jødiske filosof og ekseget Filon af Aleksandria (ca. 10 f.Kr – 40 e.Kr) og hans læsning af syndefaldsberetningen fra Første Mosebog. Kerneteksten i Paulus-analysen er Rom 7.