Sociolingvistiske perspektiver på udfordringer i tolkede møder i den danske offentlige sektor

I det danske samfund er det en grundlæggende præmis, at borgere og myndigheder skal kunne forstå hinanden. Hvis lægen ikke kan forstå patienten, kan hun ikke stille en diagnose; hvis borgeren ikke kan forstå, hvad politibetjenten eller dommeren siger, kan han ikke svare på deres spørgsmål, og han kan derfor risikere at få en uretfærdig behandling. Det danske samfunds kulturelle og ikke mindst sproglige diversitet medfører stigende behov for tolkning, hvis denne forståelse skal sikres. Tolken er en vigtig deltager i mødet mellem borger og myndigheder, og tolken kan sørge for både sproglig og kulturel forståelse. Tolkning er dog en væsentlig samfundsudgift, og også derfor er det vigtigt, at tolkede møder fungerer så godt som muligt.

Forskningsprojektet INTERPRETING undersøger de kommunikative udfordringer, der opstår, når borgere, der vurderes til at have behov for tolk, har kontakt med politi, domstole og sundhedsvæsen. Formålet er at opnå indsigt i sproglige og kulturelle aspekter ved tolkede samtaler, herunder hvordan samtalerne forløber, samt hvilke erfaringer med og forventninger til samtalerne de involverede parter har. Projektet sammenligner tolkede møder i tre domæner (politi, domstole, sundhedsvæsen) og inddrager perspektivet for alle de tre hoveddeltagere (tolk, den institutionelle tolkebruger, borgeren).

Med udgangspunkt i rapporter, interviews og optagelser af tolkede samtaler fokuserede projektet på at afdække tre forskellige aspekter:

• erfaringer – hvilke erfaringer med tolkning havde tolkebrugere og tolke
•  ideologier – hvilke opfattelser af eksempelvis ”god” og ”dårlig” tolkning eksisterede blandt tolkebrugere og tolke
•   praksis – hvordan forløb tolkemedierede samtaler i praksis?

Projektets formål var således først og fremmest at:
•  Se, hvilke handlinger deltagerne udfører, og hvordan disse handlinger udformes.
•  komme med bud på, hvorfor deltagerne handler, som de gør.
•  overveje konsekvenser eller effekter af det, der sker.

Datagrundlaget består af 32 lydoptagelser af retsmøder i Dommervagten og en enkelt hovedforhandling i hhv. april og juli 2019.