Taler(u)sikkerhed i tegnsprog

Forskerkredsen Dansk Funktionel Lingvistik inviterer til foredrag med professor ved Københavns Universitet Elisabeth Engberg-Pedersen.

Arrangementet er åbent for alle interesserede.

Abstract

Epistemisk modalitet er en samlebetegnelse for alle de sproglige udtryk talere kan bruge til at udtrykke deres sikkerhed eller oftere usikkerhed på sandhedsværdien af det de siger. Data for denne undersøgelse er videooptagelser af diskussioner af hvilke genstande der bedst sikrer ens overlevelse når man befinder sig i en miserabel redningsbåd midt på Stillehavet. De to tegnsprog i undersøgelsen er dansk tegnsprog og japansk tegnsprog, dvs. to sprog der er helt ubeslægtede, men ligner hinanden ved at udtrykkes gesturelt og opfattes visuelt og ved at være omgivet af majoritetssprog der primært udtrykkes lydligt og opfattes auditivt. De to majoritetssprog, dansk og japansk, er også ubeslægtede.

Begge tegnsprog er tydeligvis påvirket af de omgivende majoritetssprog. Fx bruger begge tegnsprog kognitionsverber med komplementsætninger, og den dominerende rækkefølge er identisk med rækkefølgen i de to majoritetssprog, i dansk matrixsætning (jeg tror) + komplementsætning og i japansk komplementsætning + matrixverbum. Men i begge tegnsprog ses også matrixverbum + komplementsætning + matrixverbum, en konstruktionstype med final gentagelse som er typisk for tegnsprog generelt. Uafhængigt af majoritetssprogene har de to tegnsprog desuden udviklet epistemiske udtryk som rekrutterer forskellige betydningsområder til at udtrykke usikkerhed. Dansk tegnsprog bruger tegnet ANFØRSELSTEGN fra betydningsområdet ’udsigelse’ som en markør af usikkerhed (jf. Say they aren’t there, what will you do then?). I japansk tegnsprog bruges svarord (specielt YES) som sætningsafsluttende tags, der appellerer til modtageren om at udtrykke enighed (YES?), og de samme tegn bruges integreret i sætningen som markører af usikkerhed. Dvs. japansk tegnsprog udnytter elementer fra selve samtalesituationen til at udtrykke epistemisk modalitet. Det peger på at epistemisk usikkerhed ikke er et rent kognitivt betydningsområde, men hænger sammen med hvordan samtalepartnere taler sig frem til enighed – og sikkerhed.