Vandløbslov og vandløbskvalitet: 30 års erfaringer

Foredrag af Mag. Scient. Bent Lauge Madsen

Vandløbene er landskabets vener, der afleder ”det overskydende ” vand. De er skabt af, og de vedligeholdes af det strømmende vands kræfter. Undervejs mod havet skaber og vedligeholder disse ”fluviale” kræfter gentagne, varierede og forudsigelige mønstre af levesteder for specialiserede dyr og planter i vandløbet og i dets nærmeste omgivelser: Å-sengen. Den økologiske ”driver” er de gentagne forstyrrelser.

Men vandløbene er styret af mere end naturlove: De er afgørende for menneskelige aktiviteter, på godt og på ondt. Derfor er juridiske vandløbslove nødvendige. Den første danske er fra 1241. Den sidste er fra 1983, og den skal afløses af en ny i 2017. Den vandløbslov, der trådte i kraft 1983, brød med mere end 700 års danske skrevne vandløbslove, der kun handlede om vandets afledning og brug:  ”Vandets afledning skal (fortsat) sikres, fx gennem vedligeholdelse, men der skal tages de hensyn, der er fastlagt i anden lovgivning”.

Begrebet ”vandløbskvalitet” kom ind i vandløbsloven:   God vandkvalitet er ikke nok, der skal være gode fysiske forhold – og meget mere, se figuren.  Foredraget handler om den indsats, der gennem de 30 år har vendt natur- og miljøudviklingen i vandløb til den gode side, som Natur- og landbrugskommissionen konkluderede. Der bliver i foredraget lagt stor vægt på de fluviale kræfter og deres evne til at forme vandløbet, ofte hjulpet af en restaurering, men først og fremmest hjulpet af hensigtsmæssig grødeskæring.

Med tiden er der kommet mere fokus på ådalen og på hele vandløbssystemet, især i forbindelse med øgede oversvømmelser.  De 30 års indsats er ikke altid gået gnidningsfrit, og der er stærke kræfter i gang for igen at flytte fokus fra miljø til afvanding.

Det er endt med, at regeringen vil lave en ny vandløbslov i 2017, og forarbejderne er begyndt. Hvad den lov kan komme til at betyde for den fortsatte  udvikling i vore vandløb, vil foredragsholderen give sine begrundede bud på