Få kvalificerede ansøgere til forskerstillinger

I perioden 2001-2003 er der blevet ansat 1.800 professorer, lektorer og adjunkter på landets universiteter. Men ofte er der kun få eller i værste fald slet ingen kvalificerede ansøgere når landets universiteter slår ledige forskerstillinger op. Tre ud fire stillinger besættes af forskere der i forvejen er ansat på det pågældende universitet, og hver tiende ansættelse sker uden opslag.

Det viser en ny undersøgelse som seniorforsker Bertel Ståhle fra it- og forskningsvirksomheden UNI-C’s afdeling for Statistik og Analyse har lavet for Videnskabsministeriet.

Undersøgelsen blev offentliggjort blot få dage før høringsfristen for ministeriets forslag til en ny ansættelsesbekendtgørelse udløb 17. januar.

»En bekendtgørelse der netop skal imødegå mange af de problemer UNI-C’s undersøgelse rejser,« som videnskabsminister Helge Sander (V) skriver i en pressemeddelelse.

Hensigten med den reviderede bekendtgørelse er nemlig lige præcis at skabe en øget konkurrence imellem de danske universiteter for at få forskerne til at være mere mobile og få flere kvalificerede ansøgere.

»Ingen er tjent med mistanke om nepotisme,« fastslår Helge Sander.

[b]Ansætter internt[/b]
Derfor er der i forslaget til den nye bekendtgørelse indføjet at flertallet af medlemmerne i de bedømmelsesudvalg der ansætter videnskabeligt personale skal være personer der ikke er ansat på det pågældende universitet.

Omfanget af den interne rekruttering er nemlig steget betydeligt i forhold til den sidste opgørelse fra 1998-2000. 73 procent af de nyansatte forskere i perioden 2001-2003 kom fra samme universitet mod 69 procent i den foregående treårige periode.

Både fra politisk hold og internationale forskningsevalueringer er der igennem mange år kommet udmeldinger om at den interne rekruttering på universiteterne og den ringe mobilitet blandt forskerne er et problem, påpeger Bertel Ståhle, manden bag undersøgelsen.

»Men de mangler måske at blive fulgt op af handling,« mener han.

Hvori består problemet med at forskerne er immobile?

»Jeg ved ikke om det er et reelt problem for forskningen, men for at forhindre indavl i forskerstaben og sikre forskningens fornyelse og kvalitet, er det ønskeligt med mobilitet. Den generelle holdning er at forskningen udvikles og trives bedst hvis der findes en stor mobilitet i forskerstaben, men det er uhyre vanskeligt at bevise at det forholder sig sådan,« påpeger han.

[b]Ændring uden effekt[/b]
Bertel Ståhle er en smule overrasket over at universiteterne rekrutterer stadigt flere forskere fra egne rækker. Til gengæld er det knap så overraskende at der er så få kvalificerede ansøgere til de ledige forskerstillinger.

»Forskningen er blevet mere specialiseret. Fagområderne er blevet smallere, og dermed er der kommet større gennemsigtighed omkring hvem der er den førende ekspert inden for et bestemt felt. Når en stilling slås op, ved alle kvalificerede forskere inden for forskningsområdet hvem der har de bedste chancer, og det er ikke særligt udbredt at søge en stilling som man ikke har gode chancer for at få,« forklarer Bertel Ståhle.

Det lave antal af kvalificerede ansøgere har fået ministeriet til at foreslå ansættelsesbekendtgørelsen ændret så det ikke blot som hidtil er professorater der skal opslås internationalt, men også lektorater. Målet er at profilere de danske universiteter for at tiltrække udenlandske forskere og skabe øget konkurrence omkring stillingerne.

Ændringen vil dog næppe have større praktisk betydning, mener Bertel Ståhle. Ifølge hans undersøgelse er det nemlig langt fra altid at professorater opslås internationalt selv om det af bekendtgørelsen fremgår at dette skal være hovedreglen. Desuden modtager universiteterne også ofte ansøgninger fra udenlandske forskere til stillinger som slet ikke er slået op internationalt.

Og så er det i øvrigt noget vrøvl at påstå at der ingen konkurrence er imellem forskerne og imellem universiteterne, mener Bertel Ståhle:

»Forskerne konkurrerer jo løbende om forskningsmidler og om at få publiceret mest muligt, og universiteterne kæmper om ph.d.-stipendier etc.«

[b]KU er lunkne[/b]
På Københavns Universitet er der heller ikke ligefrem udelt begejstring at spore over Videnskabsministeriets forslag til en ny ansættelsesbekendtgørelse.

I sit høringssvar til Videnskabsministeriet skriver Københavns Universitet således at det er »med stor undren at universitetet ser et forslag til en revideret ansættelsesbekendtgørelse som indeholder en stramning og øget central styring i forhold til den nugældende ansættelsesbekendtgørelse.«

Da ansættelsesbekendtgørelsen senest blev revideret i 1998 var det for at »skabe en hurtig og ubureaukratisk ansættelsesprocedure.« Ifølge KU vil ministeriets forslag til en ny bekendtgørelse dog i stedet gøre ansættelsesproceduren langsommelig.

Det betyder at universiteterne ikke vil være konkurrencedygtige på det internationale rekrutteringsmarked. Bekendtgørelsen vil dermed få den modsatte effekt idet den tunge proces vil få mange af de bedste ansøgere til at vælge ansættelse andetsteds. Det er for høj en pris at betale for at undgå mistanke om nepotisme, påpeger KU.

Bestemmelsen om at flertallet af bedømmelsesudvalgenes medlemmer skal være hentet udefra mener KU derfor er unødvendig. Ofte er det ikke relevant at have et flertal af eksterne bedømmere. KU kan ikke se hvorfor ministeriet ønsker centrale regler på det område. Universiteterne kan sagtens fastsætte bestemmelserne på det punkt uden ministeriel indblanding, mener KU.
Københavns Universitets høringssvar vil nu i lighed med de andre indkomne høringssvar indgå i ministeriets videre behandling af den nye ansættelsesbekendtgørelse.

Datoen for hvornår den endelige bekendtgørelse træder i kraft, er uvist på grund af det forestående folketingsvalg. Man afventer en ny minister, lyder det fra Videnskabsministeriet.

Læs Bertel Ståhles undersøgelse »En forskerstab i forandring« på www.unic.dk.