Få styr på ansvaret for KU's bygninger

Organiseringen af bygningsdriften er under stadig forandring for at matche kerneopgaver med undervisning, forskning og formidling, og en af de større ændringen var i 1997, da Teknisk Administration’s driftsopgaver blev decentraliserede og lagt hos fakulteterne.

Men decentraliseringsforhandlingerne resulterede i en uheldig organisatorisk adskillelse af drift og vedligehold, idet budgettet til enkeltstående større vedligeholdsopgaver forblev centralt og ikke fulgte driftsbevillingerne ud på fakulteterne. Og situationen blev yderligere forværret ved, at de udlagte beløb til dækning af drift, energiforbrug og mindre vedligehold var væsentligt under de faktiske udgifter på Science.

Bygningsdrift, bygningsvedligehold og energisparetiltag i ældre bygninger i fuld funktion er rent fagligt og i vid udstrækning én og samme sag uanset beløbsgrænser, kassetænkning og stadige forsøg på nye teoretiske afgrænsende definitioner. Kun en god samlet planlægning og et lokalt baseret helhedssyn på drift, vedligehold og energiforbrug kan sikre en høj standard for mindst mulig udgift, men en sådan planlægning er aldrig lykkedes.

Den er stort set umulig som ansvarsplaceringen er opdelt nu. Alene mængden af involverede personer og instanser forhindrer det, og mange af de involverede er både organisatorisk og fysisk placeret så langt fra opgaverne og de berørte brugere, at det begrænser helhedsforståelsen for opgaven. Og tilstanden forværres af, at vedligeholdsbudgettet over årene har fluktueret noget tilfældigt, og ofte væsentligt under behov og normer, og når pengene mangler, er det ofte det visuelle vedligehold, der nedprioriteres, med den proletarisering det medfører.

Det er demotiverende at sidde på auditoriestole med trevlet polstring, og trist at se Oscar Matthiesens flotte dekoration på Geologisk Museum gro til i møg, mens stikkontakter til de studerendes pc’er er vigtigere.

De centrale instanser forvalter vedligeholdsmidlerne i stadig større og skiftende organisatoriske opdelinger og uden analog sammenhæng med KU’s fakultetsorganisering. Derudover anvender man skiftende eksterne rådgivere til opgaver og til konsulentrapporter med uklar problemidentificering, der ikke specielt giver mening i en lokal driftsorganisation, og der iværksættes centrale planlægningsprogrammer uden relevans for bygningerne eller behovet på fakultetsniveau.

Det kan undre, at en vidensorganisation på internationalt højt niveau i sin egen organisering og bygningsforvaltning er så ufokuseret på de grundlæggende parametre for optimal bygningsdrift. Optimal drift fordrer et decentralt helhedssyn på en overskuelig bygningsmasse med funktionelt og økonomisk sammenhæng i ansvar og kompetence for helheden af drift, vedligehold og energisparetiltag, og at disse decentrale enheder og deres beslutninger understøttes og samlet opad i en flad ledelsesorganisation.

Siden den delvise decentralisering i 1997 har bygningsvedligeholdet været nødlidende på grund af den ulogiske ansvarsopdeling. Når det daværende konsistoriums ønskede decentralisering af bygningsområdet i 1997 kun blev gennemført delvis, kan man vel rejse spørgsmålet, om det overhovedet var hensigtsmæssigt at decentralisere til fakulteterne, frem for at have beholdt bygningsområdet sammenhængende under én bygningsteknisk ledelse i Nørregade, idet denne ledelse dengang var godt i gang med sin egen fysiske og organisatoriske decentralisering med sammenhæng i ansvar og kompetence og analogt med KU’s organisering af kerneopgaverne.

Specielt nu da KU endelig har besluttet sig for selveje af bygningerne, er det påtrængende at få organiseringen af egen bygningsdrift- og vedligehold ind i en velfungerende samlet faglig og organisatorisk sammenhæng og i overensstemmelse med KU’s fakultetsorganisering. Om det så sker ved en centraliseringsproces eller ved en fuldførelse af udlægningen til fakulteterne fra 1997 er mindre vigtigt.

uni-avis@adm.ku.dk