Facaderenovering for 238 millioner: Datalogisk Institut skal igennem tre år med støv og stilladser

I Universitetsparken 1 står en storstilet renovering af Københavns Universitets gamle datalogibygning for døren.

Facadestenene skaller af, og flere steder er der direkte nedstyrtningsfare. Derfor har Bygningsstyrelsen sat gang i et treårigt vedligeholdelsesprojekt til 238 millioner kroner, der både skal sikre bygningens ydre og give en tiltrængt isolering indenfor.

Bygningen, der er opført i 1939-1940, har i flere år været indhegnet af sikkerhedsmæssige årsager. Armeringsjernet bag facadestenene er begyndt at korrodere og udvide sig, og det får stenene til at løsne sig. Nogle sten er allerede faldet ned, og flere er blevet fjernet grundet risikoen for nedstyrtning.

»Det er på høje tid, at der bliver gjort noget,« siger Jørgen Dan Christensen, der er projektkoordinator i KU Bygninger med kontakt til Bygningsstyrelsen om projektet.

Tre år med støv og støj

Renoveringsarbejdet starter i juli efter eksamensperioden og forventes afsluttet i 2028. Processen sker i fire etaper for at minimere generne for ansatte og studerende, men nogle af dem er uundgåelige.

Vi arbejder på højtryk med at finde gode løsninger

Jonas Bech Hansen, sektionsleder på Datalogisk Institut

Derfor bliver dagligdagen for både studerende og ansatte også anderledes under byggeriet.

»Vi er nødt til at flytte folk ud af bygningerne, men vi arbejder på højtryk med at finde gode løsninger for genhusning af instituttets medarbejdere, så de undgår støj og gener som følge af renoveringen,« siger Jonas Bech Hansen, sektionsleder på Datalogisk Institut.

Undervisningen flyttes løbende over i pavilloner, som allerede er taget i brug under et lignende projekt på den modsatte side af Universitetsparken.

Her har de farmaceutstuderendes bygninger i flere år været igennem en tilsvarende renovering, som er blevet forsinket, hvilket nu går ud over renoveringen af Datalogisk Institut.

Facadesten fra Faxe – og Tyskland

En væsentlig årsag til forsinkelsen og den høje pris er facadestenene. Bygningen er klassificeret som bevaringsværdig, og derfor har Københavns Kommune krævet, at det oprindelige udtryk bevares.

Stenene, der blev brudt i Faxe for over 80 år siden, har vist sig vanskelige at genskabe. Mange af de gamle sten er porøse og kan ikke genanvendes. Målet er at kunne bruge op til 70 procent af dem, men det er uvist, om det lykkes.

Derudover kræver bearbejdningen af stenene specialudstyr og ekspertise, der i dag kun findes i udlandet.

Derfor skal de nye sten fragtes til Italien, mens en tysk sten – som minder om den oprindelige Faxekalk – er blevet godkendt som alternativ i tilfælde af mangler. Den må dog ikke blandes med de gamle sten på samme facadeflade, fordi det visuelle udtryk ikke må brydes.

Der er charme og historie i bygningen. Men den er ikke optimal til moderne brug

Jørgen Dan Christensen, projektkoordinator i KU Bygninger

Bygningsstyrelsen fremhæver genanvendelse og isolering som bæredygtige tiltag i projektet. Facaden efterisoleres, vinduerne udskiftes, og en ekstra elevator installeres for at leve op til nutidens krav om tilgængelighed.

Det hele sker dog med respekt for bygningens oprindelige udtryk. Vinduernes udseende skal være uændrede. Det er ikke noget, brugerne har haft nogen indflydelse på.

»Vi har meget lidt at skulle have sagt. Det handler mest om koordinering og om at sikre, at hverdagen kan fungere, mens det hele står på,« siger Jonas Bech Hansen.

Hvem betaler?

Det er ikke Københavns Universitet, men Bygningsstyrelsen, der står for renoveringen. KU lejer bygningen, hvorfor det ikke er KU’s budget, der belastes af de 238 millioner kroner. Men som projektkoordinator Jørgen Dan Christensen konstaterer:

»Det er skatteydernes penge. Det er os alle sammen, der betaler.«

I andre af statens dyre og forsinkede byggeprojekter på KU er universitetet dog senere blevet belastet med en højere husleje. Men der er ikke en huslejestigning for enden af dette projektet, slår Jørgen Dan Christensen fast:

»Det her er jo en del af den almindelige vedligeholdelse, og det er Bygningsstyrelsen, der har ansvar for at bygningen ikke falder sammen. Det er ikke noget KU skal betale for,« siger han.

Selvom bygningen er nedslidt, er der også en vis stolthed at spore over det gamle hus:

»Der er charme og historie i bygningen. Men den er ikke optimal til moderne brug. Det havde da været rart med en ny, funktionel bygning – men det er jo ude af vores hænder, når vi ikke ejer bygningerne selv,« siger projektkoordinatoren.