Fælles struktur forstås forskelligt

Det indre marked på Københavns Universitet bliver i informationsmateriale beskrevet som ‘et sæt fælles spilleregler på det uddannelsesmæssige område’. Disse spilleregler skal forbedre studerendes muligheder for at tage fag på tværs af fakulteter. Første del af det indre marked går i luften den 1. september, men ikke alle fakulteter er lige langt.

»Man skal jo hele tiden tænke på at det er otte meget forskellige fakulteter. Farma er for eksempel ikke særlig stort og kan hurtigere omstille sig fordi det ganske enkelt ikke består af så mange enheder. Humaniora er kæmpestort, og der er for eksempel utroligt mange eksamener. Det giver i sig selv nogle særlige udfordringer. Vi har valgt en implementeringsform der tager hensyn til forskelligheden og de enkeltes udfordringer. Det vigtigste for os er at konstatere at alle er med på den overordnede linje og er på vej,« fortæller Gitte Duemose Hansen der er specialkonsulent i Uddannelsesservice.

Indre marked betyder ikke en ensretning af alle otte fakulteter, og det er en udbredt misforståelse at hele KU skal overgå til blokstruktur i stedet for semesterstruktur. Et af målene med det indre marked er tværtimod at sikre at de to strukturer kan eksistere side om side uden at det besværliggør udveksling af studerende.

På Nat og Life er blokstrukturen allerede tilpasset de nye fælles retningslinjer, og der kommer derfor ikke til at ske de store ændringer på de fakulteter.

Logistisk udfordring
På Teologi og Samf vil uddannelserne fra næste semester stort set være tilrettelagt så de passer ind i den fælles års- og skemastruktur, og det er også målet på Hum. Men med knap en tredjedel af universitets studerende er det en større logistisk udfordring.

»Vi kan ikke bare kigge på Life og Nat og efterligne den måde de har gjort det på. Vi er meget større og har over hundrede uddannelser,« forklarer prodekan for uddannelse Hanne Løngreen.

Trods det store omstillingsarbejde, regner fakultetet med at være klar til den nye års- og skemastruktur, men om der på længere sigt skal ske ydereligere omlægninger, er endnu ikke besluttet.

»Indtil videre har vi ikke besluttet om vi skal have blokstruktur. Det vi med sikkerhed skal, er at sikre sameksistensen mellem blok- og semesterstruktur. Der er nogle uddannelser der simpelthen ikke passer til en blokstruktur. Fx kræver sprogfag det lange forløb for at opnå den mest optimale læringskurve,« forklarer Hanne Løngreen.

Hum har dog besluttet at igangsætte et pilotprojekt i forbindelse med overgangen til den nye struktur for at finde ud af om der er andre måder at tilrettelægge humanistiske fag på end efter den traditionelle semesterstruktur.

»Hvad der på længere sigt kommer til at ske afhænger af pilotprojektet. Det handler om hvordan VIP’erne og institutterne vil se på muligheden for omlægning, for det handler jo i høj grad om at tænke læring på en helt ny måde,« forklarer Hanne Løngreen.

Ingen valgfrihed
Mens studieordningerne på Hum giver de studerende mulighed for at tage fag på andre fakulteter i forbindelse med tilvalg, er der en række fag på universitetet der umiddelbart ikke vil få gavn af det fleksible indre marked. Det drejer sig primært om de autorisationsgivende fag: læge, dyrlæge og tandlæge.

»Der er meget begrænset valgfrihed på Medicin og Odontologi. På bachelordelen er valgfriheden stort set begrænset til valgfrihed i forhold til emne i bacheloropgaven, så de studerende kommer ikke til at få nytte af at kunne tage kurser på andre fakulteter,« forklarer Kamma Tulinius der er fuldmægtig i ledelsessekretariatet på Sund.

»Vi er nødt til nøje at overveje hvad vi vil gøre for ikke bare at lægge om for omlægningens skyld. Der er ingen grund til at genere de studerende med en omlægning de ikke kan få nogen nytte af,« fortsætter hun.

Samme overvejelser lader de til at have haft på Farma hvor det indre marked i første omgang ikke vil blive implementeret på fakultets eneste bacheloruddannelse, dels fordi uddannelsen rummer begrænset valgfrihed, dels på grund af begrænset lokalekapacitet.

Det betyder også at det ikke vil blive lettere for studerende fra andre fakulteter at tage fag på Medicin og på bacheloruddannelsen i Farmaci.

»Til gengæld vil vi fra 2009 etablere nogle nye kurser under indre marked, for eksempel i farmakologi som er et fagområde der er efterspurgt af studerende fra andre fakulteter. De nye kurser udgør en del af kandidatuddannelsen i Lægemiddelvidenskab, og såfremt der er kapacitet på kurserne, kan studerende med de rette forudsætninger tage disse kurser,« fortæller studienævnsformand på Farma Tommy Nørskov Johansen.

Kandidatuddannelsen i Lægemiddelvidenskab er en af i alt tre kandidatuddannelser på Farma og den eneste der ikke kræver en bachelor i Farmaci. Den vil være med når det indre marked går i luften, og fra 2010 vil alle tre kandidatuddannelser være tilpasset den fælles skemastruktur.

»Vi har vores fokus rettet mod kandidatuddannelserne, for det er der man som studerende på Farma har størst interesse i at komme med i det indre marked, og det er også der vi har mulighed for at modtage studerende udefra,« forklarer Tommy Nørskov Johansen.

Kamma Tulinius understreger at der på Sund er en række uddannelser der sagtens vil kunne drage nytte af det indre marked, og at man på fakultetet er i gang med at analysere sig frem til de bedste og mest meningsfulde løsninger.

Jura for alle
Jurastudiet er også særligt i sin opbygning.

»Jura er en professionsuddannelse med en lang række obligatoriske fag som ikke har relevans for studerende uden for fakultetet. Det giver fx ingen mening at tage ‘Formueret 3’ for andre end jurastuderende. Der hvor det indre marked kommer i spil, er i forbindelse med de valgfrie moduler,« fortæller studiechef Martin Birger Hjørland.

Her ser han til gengæld et stort potentiale i det indre marked, og fakultetet regner med at samtlige cirka 150 valgfag vil være tilpasset den fælles års- og skemastruktur fra næste semester.

»De obligatoriske fag retter sig mod juristprofessionen. Valgfagene er langt mere tværfaglige og kan have interesse for studerende fra stort set hele universitetet der gerne vil have en juridisk vinkel på deres uddannelse. En idrætsstuderende vil måske gerne vide noget om sportsret, og for studerende fra naturvidenskab kan vi blandt andet tilbyde ‘spacelaw’,« forklarer han.

I forbindelse med en planlagt studiereform næste år, vil det også blive vurderet om nogle af de obligatoriske fag kan tilpasses den fælles års- og skemastruktur, så det bliver så problemfrit som muligt for jurastuderende at kombinere fag fra forskellige fakulteter.

»Det her er noget vi meget gerne vil arbejde for. Vi synes det er alle tiders at udnytte KU’s størrelse og bredde langt mere end vi gør i dag,« slutter Martin Birger Hjørland.

Tmjo@adm.ku.dk