Færre norske og svenske læger fra KU

I 2010 studerede 5.569 personer fra resten af Norden i Danmark, mens kun 604 danske studerende rejste den modsatte vej. Og ubalancen bliver tilsyneladende kun større. Ti år tidligere rejste 796 unge danskere til andre lande i Norden, mens 3.374 rejste til Danmark.

Det viser tal fra Uddannelsesministeriet, som minister Morten Østergård har leveret i et svar til folketingsmedlem Mads Rørvig (V).

Fire ud af ti bliver i Danmark mindst et år

De tilrejsende studerende foretrækker, ikke overraskende, populære uddannelser som erhvervsøkonomi eller medicin. Og fordi en lægestuderende koster statskassen 100.000 kroner om året alene i taxameterstøtte, har det efterhånden udviklet sig til et fast årligt ritual, at politikere fra den ene eller anden fløj, beder om at få sat en prop i tilstrømningen af især norske og svenske studerende på de danske fakulteter.

Efter eksamen vil en stor del af dem rejse hjem igen for at blive skatteborgere i deres hjemlande.

Men faktisk vælger en betydelig del af de tilrejsende studerende at blive hængende. I perioden 2005-2009 har i snit 40 procent af dimittenderne taget mindst ét år til i Danmark efter eksamen, opgør Uddannelsesministeriet.

Måske vender udviklingen

Desuden ser antallet af ansøgere fra Sverige og Norge til danske uddannelser ud til at dale.

Fra 2010 til 2011 faldt antallet af personer fra de øvrige nordiske lande, der søgte om en dansk studieplads med 1.000. Alene tallet for Sverige faldt med 452, muligvis efter at svenske medier havde bragt en del artikler om, at det nu var blevet sværere at komme ind på de mest populære danske uddannelser.

Ændrede sprogkrav på de danske uddannelser, der gjorde det nødvendigt for en del svenske og norske studerende at tage ekstrakurser, har muligvis også medvirket til faldet i antallet af ansøgninger.

Faldende antal nordiske studerende på KU

Uddannelsesministeriet er dog ikke i stand til at opgøre, om det faldende antal ansøgere er slået igennem i studiestatistikkerne, for ministeriet har ikke friske tal for det igangværende studieår.

Dertil kommer, at der altid er flere ansøgere, end der er studiepladser, så man kan ikke konkludere, at studiepladserne på for eksempel Medicin i 2011 gik til danske studerende, blot fordi færre svenskere og nordmænd ansøgte om dem.

På Københavns Universitet optages dog færre studerende fra de øvrige nordiske lande end tidligere, oplyser studiechef Claus Nielsen.

I 2010 optog Københavns Universitet 106 studerende fra det øvrige Norden (stort set kun Sverige og Norge), men i 2011 var tallet dykket til 47.

»Ansøgertallet er formentlig faldet grundet større klarhed over, at det er vanskeligt, også i Danmark, at blive optaget,« siger han. Claus Nielsen mener også, at den nye dansk karakterskala kan spille en rolle.

»Muligvis er særligt svenske unge måske blevet mere interesserede i at tage en uddannelse hjemme – og så tage på udveksling senere,« siger Claus Nielsen.

chz@adm.ku.dk