Fag på størrelse med en gymnasieklasse

Indianske sprog og kulturer er et af Humanioras mange små fag. Ifølge de officielle tal har faget i alt 42 studerende. Men kun cirka 30 af dem er aktive, fortæller Una Canger.

Hun er afdelingsleder, studieleder og lektor på Indiansk, for der er ikke andre til at varetage opgaverne.

For tre år siden sagde hun farvel til sin eneste lektorkollega, og på grund af ansættelsesstoppet på Humaniora er den stilling ikke blevet genbesat.

Som erstatning er der ansat en ph.d. på deltid. Og fordi der stadig er mulighed for samarbejde og vidensudveksling mellem de to undervisere, mener Una Canger at det faglige miljø på faget lever i bedste velgående.

Det er i det hele taget svært at få Una Canger til at tale om problemerne ved at være så lille et fag. For som hun siger: »Indadtil er vi et fantastisk velfungerende fag. Alle vores problemer kommer udefra.«

»Men den økonomiske situation er ikke god. Hvis vi ikke får ekstra deltidslærermidler næste år, skal jeg undervise i ti timer ved siden af al administrationen,« uddyber hun.

Fordelene ved at være et lille fag, er mange, understreger hun til gengæld. Hvert år kommer studerende fx med på internationale konferencer hvor de møder forskere fra universiteter i hele verden. Det er med til at give dem en helt anden selvforståelse i forhold til det fag de har valgt, mener Una Canger.

»Det er uden tvivl svært at skabe sådan et miljø på de større fag der måske oftere har tendens til at blive uddannelsesmaskiner. Det er klart at hvis der starter et eller to hold på 30, vil man nødvendigvis få et andet forhold til de studerende end hvis man har ti,« siger hun.

Nærhed er nøglen
Selv om der er få studerende, bliver studenterfaciliteterne flittigt brugt. Una Canger taler med stort set alle studerende mindst én gang om ugen fordi de ligesom hun selv bruger en stor del af deres tid i fagets lokaler.

I biblioteket har to studerende for en kort stund forladt bøgerne for at danse en ‘indiansk dans’. Selv om de ikke er fra samme årgang, skriver de projekt sammen, for som Una Canger udtrykker det, er der ikke tale om årgange som ‘lukkede rum’. Tværtimod er der meget samarbejde på tværs af årgangene.

De studerende har også deres eget lille grupperum med en sofa, plakater, potteplanter og bunker af bøger. Her sidder Bjarke der læser på første år, og Casper og Tine der sammen med seks andre studerende bliver bachelorer til sommer. De er alle tre glade for at der ikke er flere studerende på faget.

»Der er langt bedre adgang til undervisere og vejledere. Og miljøet er ikke så stort og upersonligt. Du kan ikke bare forsvinde,« forklarer Casper.

»Som ny studerende møder du hurtigt alle de andre på faget og bliver ligesom lukket ind i varmen. Det er dejligt at man føler man bare kan gå hen til alle og spørge hvis der er noget man er i tvivl om,« tilføjer Bjarke.

De studerende fungerer godt sammen, og der er mange sociale aktiviteter. På sidste års rustur var alle fra faget fx inviteret med og ikke bare de nye studerende. Og i sommerferien mødtes flere studerende med deres anden underviser og rejste med ham i Mexico.

»For mig er det bedste at vi kender hinanden på kryds og tværs, og at der er så tætte forhold mellem underviserne og de studerende. Vi er heldige at vi fungerer så godt sammen som mennesker. Det der er det bedste for os, kan let være det dårligste for andre,« indskyder Tine.

Una Canger der har sat sig ved bordet hos de studerende, nikker.
»Enkeltpersoner betyder meget på et lille fag – både negativt og positivt. Den gode eller den negativt dominerende studerende kan præge en hel årgang. Det samme gælder uden tvivl for en lille lærergruppe,« forklarer hun

Alle i det lille rum er enige om at de er heldige på grund af det gode miljø på deres fag.