Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Fagforening: KU trækker de studenteransattes sager i langdrag

FORHANDLING - Instruktorer fra IKK vinder sag om reduceret forberedelsestid – men instruktorernes fagforening, SUL, er dybt utilfredse med KUs håndtering af sagen. Det virker som om universitetet bevidst trækker tiden ud, mener SUL-formand Kristoffer Glavind.

Det var med god ret, at en gruppe instruktorer på Kunsthistorie i februar protesterede mod reduceret forberedelsestid. Timetalsreduktionen var et brud på overenskomsten, lyder konklusionen på fagforeningssagen, der først sluttede den 4. juni.

Læs også: IKK skærer i instruktorers forberedelsestid

Efter at deres protester blev afvist af Instituttet, søgte instruktorerne råd hos fagforeningen SUL (Studenteransattes Landsforbund), der har forhandlet sagen med KU’s HR-afdeling.

Selv om SUL fik medhold, og KU nu må udbetale et beløb svarende til den løn, instruktorerne ’er gået glip af’, er SUL-formand Kristoffer Glavind dybt utilfreds med KU’s håndtering af sagen.

SUL-formand: virker som om KU bevidst trækker tiden ud

»Generelt virker det, som om KU forsøger at trække tiden ud i sager fra SUL. Det er meget svært at komme igennem til KU, og det virker efterhånden bevidst,« siger SUL-formanden.

For det første var det ualmindeligt svært at få fastlagt en mødedato med HR-afdelingen, fortæller Kristoffer Glavind.

For det andet betvivlede universitetet pludselig SULs ret til at have en FADL-repræsentant med til forhandlingerne, selv om de studenteransattes overenskomst er indgået mellem Finansministeriet og SUL og FADL, og de to studenterforbund altid forhandler sammen.

»Vi er overvejende en studenterdreven organisation, og det koster os både kræfter og penge, når sagerne trækkes i langdrag,« siger Kristoffer Glavind.

Lang sagsbehandling har givet usikre arbejdsvilkår

Den lange ventetid på sagsbehandlingen har betydet, at instruktorerne har arbejdet et helt semester uden at være sikre på, hvor meget de egentlig ville få i løn.

»Vi har ikke vidst, om vi kunne forberede os efter overenskomsten og bruge flere timer på forberedelse, end hvad der stod i vores kontrakt, eller om vi skulle følge kontraktens meget lave forberedelsessats,« siger instruktor Rosanna Tindbæk og uddyber:

»Det har betydet, at vi enten har måttet undervise mindre forberedte, end vi gerne ville være, hvilket har kunnet forringe undervisningskvaliteten, eller vi har forberedt os efter overenskomsten uden at vide, om vi ville blive betalt for det, hvilket har været frustrerende for os.«

KU: enig i, at det har ’taget tid’

Ifølge Lisbeth Møller, vicedirektør i HR & Organisation på KU, er der to grunde til, at sagen at sagen trak ud.

»Dels var der nogle ting, vi var nødt til at undersøge. Dels var der et møde i marts, der blev aflyst. Det tog lang tid at få fastsat en ny mødedato, men der er altså mange kalendere, der skal gå op. Det er jo fint, at sagen kunne slutte med, at vi slet ikke behøvede et møde, fordi vi nåede til enighed,« siger hun og tilføjer:

»Jeg er helt enig i, at det har taget tid.«

Men er du også enig, at det har taget for lang tid?

»Alle vil gerne have en hurtig slutning. Men som sagt var der nogle ting, vi var nødt til at undersøge i forhold til instituttet og reglerne,« siger Lisbeth Møller.

Udnytter KU overenskomstens elasticitet?

SUL-formanden har modtaget flere henvendelser fra studenterundervisere, som har fået reduceret deres forberedelsestid fra halvanden til én time.

En tilføjet paragraf i overenskomsten gør det muligt at reducere forberedelsestiden, hvis »arbejdet består i at støtte og vejlede studerende med udgangspunkt i den ansattes personlige erfaringer med en metode eller et felt«.

»Der er en tilføjet paragraf, der beskriver særlige forhold, der kan retfærdiggøre at reducere forberedelsestiden. Men det er en meget snæver paragraf,« siger SUL-formand Kristoffer Glavind.

For ham virker det, som om KU forsøger at strække overenskomstens paragraffer højst muligt for at spare penge.

Læs også: Studentermedhjælpere misbruges – overtager de fastansattes arbejde

Lisbeth Møller mener, at et fortolkningsspørgsmål er kilden til mange af SUL-sagerne.

»Det passer, at vi har haft et stigende antal SUL-sager. Det skyldes i flere sager, at forhandlingsparterne (Moderniseringsstyrelsen og SUL/FADL) har foretaget nogle ændringer i overenskomsten, som de efterfølgende har fortolket forskelligt. Derfor var vi nødt til at forhøre os hos vores part om deres fortolkning, inden sagen kunne afsluttes,« lyder det fra Lisbeth Møller.

sofie.hansen@adm.ku.dk

Seneste