Faglige organisationer til Esben Lunde: Gør praktik med løn og SU mulig igen

I en usædvanlig henvendelse går to fagforeninger og en arbejdsgiverorganisation nu sammen om at kræve et forbud imod at modtage løn i studerendes praktiktid annulleret.

De tre organisationer Dansk Erhverv (DE), DJØF og Dansk Journalistforbund fremhæver i et fællesbrev til den ny uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V), at det er et uhensigtsmæssigt benspænd for universitetsstuderende, at de ikke længere må modtage nogen form for økonomisk kompensation under deres praktikophold, heller ikke selv om de frasiger sig SU i praktiktiden.

DE’s uddannelses- og forskningspolitiske chef Mette Fjord Sørensen siger, at ordningen står i vejen for, at virksomhederne kan få de praktikanter, de ønsker sig:

»Virksomhederne kan godt sige, at ‘så finder vi ud af noget med en fri telefon til praktikanterne og sådan noget’, men de studerende har stadigvæk nogle bolig- og transportudgifter, som er vanskelige at dokumentere, og vi mener, det vil betyde, at færre kommer i praktik. Praktikanterne kan ikke få det til at løbe rundt økonomisk i dagligdagen uden en reel kompensation,« siger hun.

Forbuddet indtrådte den 10. marts i år, da Styrelsen for Videregående Uddannelser kom med en præcisering af reglerne. Det var, mens Sofie Carsten Nielsen (R) havde posten som uddannelsesminister.

Praktik i tyske virksomheder stopper

Forbuddet har for eksempel ramt de studerende, som det Dansk-Tyske Handelskammer kunne have sendt til Tyskland for at deltage i praktikforløb i meget store, tyske virksomheder som fx Siemens.

Dansk-Tysk Handelskammer påpeger i brevet til Esben Lunde Larsen, at det nu ikke længere kan lade sig gøre, fordi tyske virksomheder ifølge tysk lov skal udbetale en eller anden form for kompensation til studerende i praktik. Det må de så ikke gøre til danske studerende, som dermed ikke kan komme i praktik i Tyskland.

I samme anledning omtaler brevet, at Universitetsavisen har peget på, hvordan de studerende ikke har reelle muligheder for selv at ændre på deres situation.

Læs mere:

Totalt forvirrende vejledning om (u)lønnet praktik

DE: Dokumentation kræver for meget administration

Dansk Erhverv ønsker, at virksomhederne har mulighed for at udbetale en kompensation til de studerendes særlige udgifter i forbindelse med praktikken, fortæller Mette Fjord Sørensen.

Arbejdsgiverorganisationen er ikke tilfreds med den kompensation, som uddannelsesministeriet indførte efter 10. marts for virksomheder og organisationer til at dække praktikanters ekstra udgifter, fordi den kræver dokumentation.

»Den ordning pålægger virksomhederne en administrativ byrde, når de studerende kommer til bogholderen med kvitteringer og alt muligt andet. Det er én ting. En anden ting er, at virksomhederne skal udfordre praktikanterne, der laver et stort stykke arbejde, og det skal virksomhederne have en mulighed for at kompensere dem for, hvis begge parter ønsker det,« siger Mette Fjord Sørensen.

For DE er det vigtigt, at det ikke er løn, der udbetales under praktikopholdet, for de studerende er inde i et uddannelsesforløb som del af deres uddannelse; de er ikke hyret til virksomhederne som medarbejdere.

DE peger i stedet på en løsning, der kan give mulighed for en kompensation uden krav om dokumentation.

»Vi mener, det er en mulighed at sidestille praktikanterne med de studerende, der i dag har et studiejob. Det vil sige, at de, foruden at modtage SU, må modtage en kompensation op til det, der svarer til det fribeløb, som gælder for studerende med studiejob,« siger Mette Fjord Sørensen.

Djøf: 27 procent overvejer at droppe praktikken



Hos Djøf afventer man med stor spænding, hvad Esben Lunde Larsen siger til de tre organisationers forslag, fortæller Djøf’s uddannelses- og forskningspolitiske chef Wenche Marit Quist.

Tal fra en studielivsundersøgelse, som Djøf foretog i sommer, viser, at 27 procent af de studerende overvejer at droppe deres praktik på grund af de nye regler, og 21 procent af alle studerende overvejer at droppe et studieophold i udlandet. Det får Djøf til at kritisere Sofie Carsten Nielsens ordning.

»Vi må konstatere, at der ikke er sammenhæng mellem de politiske mål og de rammer, man sætter op for de studerende, hvori det ikke er muligt at få SU og honorering for sin praktik samtidigt,« siger Wenche Marit Quist.

Læs mere:

Studerende opgiver iværksætterdrømme og studierelevant arbejde

Oplagt at revidere loven nu

Djøfs holdning i dag er, at det ikke skal være en økonomisk vurdering, der skal afgøre, om de studerende går i praktik. Men sådan er det blevet i dag, selv om det er stik imod alle anbefalinger om, at praktik gavner de studerendes jobmuligheder.

»De studerende kan ikke betale deres faste udgifter. De har brug for en ekstra indtægt, og ud fra den fortolkning af SU-loven, der ligger nu, har man valgt at sige, at det er ulovligt at give dem et vederlag, kompensation eller løn, når de er i praktik. Det betyder så, at de ikke kommer i praktik,« siger Wenche Marit Quist.

Hun tror, at problemet er opstået over tid, fordi reglerne oprindeligt blev udformet af jurister til at gælde for praktikanter, der ikke er universitetsstuderende. For eksempel journalister, som i dag modtager cirka 17.000 kroner om måneden i praktikløn.

Som tiden er gået, er rigtig mange universitetsstuderende dog kommet i praktik, fordi al erfaring viser, at praktik er noget af det allermest afgørende for, at de kan få et job bagefter. Men fordi de oprindelige regler ikke forudså udviklingen, så gjorde præciseringen fra den 10 marts det heller ikke.

»Man har nu en lov, der går imod de oplagte anbefalinger, og det synes vi i Djøf er oplagt for ministeren at se på,« siger Wenche Marit Quist.

Uniavisen.dk har kontaktet uddannelsesminister Esben Lunde Larsen for at høre, hvad han vil foretage sig i sagen, men han ønsker ikke at stille op til interview, før ministeriet har set nærmere på sagen.

anfj@adm.ku.dk