Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Campus
STUDIESTART - I takt med at de nye studerende bliver yngre og mere forskelligartede, er studiestarten også blevet mere organiseret og stueren.
September er den store studiestartmåned, hvor 7040 nye studerende i år tager deres først skridt ind i den akademiske verden på Københavns Universitet (KU).
De er den største årgang på universitetet nogensinde, og mange af dem har afleveret deres ansøgning med studenterhuen på.
Det har påvirket den studiestart, de nye får. Sagnomspundne ølstafetter og nøgenløb er aflivet til fordel for veltrimmede og nøje tilrettelagte programmer for den første tid på studiet.
Rusturen, der tidligere var selve kernen i studiestarten, er henvist til at være en lille brik i spillet.
LÆS MERE: Farvel til den gamle rustur
Studiestarten er på kort tid blevet meget mere faglig og meget mere omfangsrig. Det handler ikke længere om, hvor mange øl, man må drikke hvornår, fortæller vicedirektør på KU Hanne Harmsen.
»For ti år siden startede det mange steder med en stor fest, som var rusintroduktionen, og så var man ellers overladt til sig selv bagefter. Men i dag gør vi meget ud af at hjælpe de unge med at finde sig til rette i deres nye liv som universitetsstuderende, fordi en grundig og både faglig og social introduktion er afgørende for det videre studieforløb,« siger hun.
Samtidig er KU på kort tid blevet et masseuniversitet, så det i dag er en tiendedel af en ungdomsårgang, der begynder på universitetet. Og det har også haft indflydelse på studiestarten.
»Det er en blandet skare, vi tager imod. Det er ikke kun børn fra akademikerhjem, hvor forældrene har haft akademiske ambitioner på deres børns vegne gennem hele deres skolegang. Så vi skal være opmærksomme på, at mange studerende oplever det som et stort skift at gå fra gymnasiet til universitetet,« siger Hanne Harmsen.
På Det Naturvidenskabelige Fakultet (Science) har man taget studiestartens betydning til efterretning og ser den nu som et aktivt værktøj i kampen mod frafaldet.
Science har nemlig en af universitetets grimmeste frafaldsstatistikker – 31 procent hopper fra på bacheloruddannelserne. Derfor er fakultetet ved at udforme en decideret strategi for det første år i kommende studerendes studietid, som træder fuldt i kraft i 2012.
En konsekvens af strategien bliver, at rusturen, som for ti af de 14 bacheloruddannelsers vedkommende plejer at ligge i første studieuge, erstattes af et fem dage langt campusforløb.
Prodekan for uddannelse på Science, Henrik Busch, mener, at den første uge kan bruges på noget bedre. Mens rusturen kan afholdes senere.
Det er vigtigere, at de studerende bliver fortrolige med det faglige og sociale miljø på studiet i den uge og får en god introduktion til de redskaber, de skal bruge fra begyndelsen af uddannelsen, mener han.
»De nye studerende skal fra starten have følelsen af, at hele Det Naturvidenskabelige Fakultet byder dem velkommen. Det sker altså bedst ved at være på campus i stedet for, at de efter et par dage bliver sat i en bus og kørt et andet sted hen,« siger Henrik Busch.
På Det Humanistiske Fakultet er rusturen heller ikke kernen i studiestarten længere.
»Man bliver jo ikke en super studerende efter én introuge, så vi har defineret studiestarten som de første tre semestre,« siger studiestartskoordinator Luise Hvidt.
»Det betyder, at rusturen fylder utrolig lidt i det store billede. Rusturen er dog en sagnomspunden og meget hyggeligt social event, og derfor har vi ikke haft noget ønske om at afskaffe den,« siger hun.
Til gengæld er rusturen, der er blevet omdøbt hyttetur, blevet mere stueren, og ikke en begivenhed, hvor de studerende ligger i druk i en uge.
»Hytteturen varer typisk to-tre dage og består af lettere faglige samt sociale aktiviteter. Alkohol er ikke omdrejningspunktet, men man må gerne drikke en øl til aftensmaden,« siger Luise Hvidt.
Humaniora har som resten af KU en alkoholpolitik for studiestarten, der betyder, at tutorer og nye studerende ikke må drikke alkohol før klokken 17.00.
»Fra ledelsens side ønsker man jo at brande humaniora som noget fagligt,« siger hun.
Tilbage i 2008 indførte Humaniora som det første fakultet på Københavns Universitet en decideret studiestartsstrategi. En af hovedårsagerne var, at for mange studerende faldt fra på første semester.
Det betyder, at nye studerende møder et veltilrettelagt introprogram, når de starter på fakultetet.
»Fordi de studerende har så få timer på Humaniora, er det vigtigt, at de bliver klædt fagligt på fra starten, og at de får et socialt netværk, så de kan se, hvorfor de skal være her udover de timer, de har forelæsninger, og hvordan de skal bruge den tid fornuftigt,« siger Luise Hvidt, der er projektleder på studiestartsstrategien.
Før var det primært frivillige tutorer, der arrangerede studiestarten, men som et led i strategien har Humaniora fået en studiestartskoordinator på hvert institut.
»Studiestarten levede på tutorernes nåde, samtidig med at tutorerne selv følte, det var et stort ansvar,« siger hun.
Så nu er det fuldtidsansatte medarbejdere, der har hovedansvaret for planlægning og udførsel af studiestarten inklusiv ansættelse af tutorerne.
På Det Farmaceutiske Fakultet (Farma) har man ikke en studiestartsstrategi, men til gengæld har man universitetets flotteste frafaldsstatistik på 15,6 procent i 2010.
Udover at Farmas uddannelser er meget erhvervsrettede sammenlignet med for eksempel Humanioras, skyldes det blandt andet introforløbet, mener Sanne Tofte Rasmussen, der er formand for fagrådet på Farma.
Her begynder første semester altid med et fagligt introforløb med sociale indslag, der strækker sig over de første fem uger af nye studerendes studieliv, mens den skemalagte rustur først kommer i uge 40.
»På den måde får de nye studerende en blid start på det faglige liv og lærer deres hold godt at kende, før de skal rystes sammen ude i en hytte,« siger Sanne Tofte Rasmussen.
Samtidig bliver de omkring 230 nye studerende mandsopdækket af 96 ældre studerende, hvoraf de fleste arbejder frivilligt.
»Vi har nok det højeste antal tutorer og rusvejledere på KU set i forhold til antallet af nye studerende,« fortæller hun.
Hos Studenterrådet ved KU synes de, det er positivt, at studiestarten er blevet mere organiseret. Især set i lyset af, at de studerende er blevet en yngre og mere forskelligartet gruppe end tidligere.
Men det er vigtigt, at de frivillige kræfter, som på Farma, fortsætter med at spille en central rolle, mener formand for Studenterrådet Ea Busch-Petersen.
»Man kan ikke professionalisere sig ud af det hele. Det giver i hvert fald et kedeligere universitet, og det gør også, at de studerende ikke får den samme ejerskabsfølelse over for deres fag, som de kan få, når der er plads til at engagere sig og være med til at forme det faglige miljø,« siger hun.
Hun minder også om, at man ikke må glemme det sociale element i studiestarten.
»Det er vigtigt, at de nye studerende får et socialt tilhørsforhold til deres fag, at de lærer deres medstuderende at kende og synes, det er sjovt at komme til forelæsningerne. Det er også med til at fastholde de studerende,« siger hun.
Men handler udviklingen i virkeligheden om, at de studerende selv er blevet mere velafrettede, og ikke længere er til nøgenløb og ølstafet?
KU’s vicedirektør Hanne Harmsen karakteriserer de nye studerende som målrettede unge, der har meget lyst til at få en uddannelse. De ser det samtidig som meget nødvendigt, fordi det klima, de vælger uddannelse i, har ændret sig markant de seneste år på grund af krise og stigende ungdoms- og dimittendarbejdsløshed.
Det får dem måske til at virke mere seriøse end tidligere generationer, men hun synes samtidig, man skal passe på med at påklistre dem et mærkat som »de autoritetstro, der går med strømmen og ikke starter de store revolutioner på dag to.«
Det er helt naturligt, at en generation, der har redet på en højkonjunkturbølge de første 15 år af deres liv for pludselig at blive indhentet af finanskrisen, bliver nervøse for fremtiden. At de bekymrer sig over, om de nu kommer igennem universitetet, kan klare sig i den globale konkurrence og få et job bagefter.
»Men der er stadig masser af spræl og masser af forskellighed, og det skal der også være plads til,« siger hun.
Hanne Harmsen mener også, at rusturen stadig er et vigtigt element i studiestarten. Den skal bare ikke stå alene.
»Der er jo noget specielt ved at være sammen med folk flere dage i træk ude i en hytte og lære hinanden at kende på den måde. Så jeg tror, at rusturen stadig har en vigtig funktion for mange studerende,« siger hun.
Det er noget, der også er bred enighed om blandt Universitetsavisens læsere, ifølge avisens egen uvidenskabelige meningsmåling, hvor 69 procent ud af 734 besvarelser mener, at rus-oplevelsen er selve kernen i studiestarten og grundlaget for hele sammenholdet på studiet.
uni-avis@adm.ku.dk