Fakulteter beskyldes for klapjagt

De studerende er alt andet end tilfredse med de skrappe aktivitetskrav flere fakulteter på Københavns Universitet har gennemført. Samtlige studienævn på Det Humanistiske Fakultet har således i foråret vedtaget en protestskrivelse. Det er primært kravet om at de studerende skal gennemføre den toårige kandidatuddannelse på maksimalt tre år der skaber utilfredshed.

Humrådet foreslog uden held dekanatet at man som kompromis forsøgsvis kunne starte med at indføre aktivitetskrav på fire eller fem år. De studerende og ansatte mener at kravet vil ramme studerende der hverken er dovne eller dårlige, men som læser på nedsat tid på grund af familieliv, studierelevant arbejde eller dårlige sociale vilkår.

Stina Christensen, koordinator for Humrådet, peger på at de administrative regler og systemer på universitetet også forsinker mange studerende. Eksempelvis har der indtil nu kunnet gå et år før man igen kunne gå til eksamen hvis man dumpede, studerende der er ved at skrive bachelorprojekt kan ikke få lov til at tage fag på kandidatoverbygningen på grund af reglerne fra Videnskabsministeriet, og hun har selv oplevet at hendes ophold på et tysk universitet kun delvist kunne meritoverføres.

Også Studenterrådet på Københavns Universitet er utilfreds med at aktivitetskravene spreder sig. Rådet vil derfor overvåge om studerende bliver udskrevet mod deres vilje. »Studerende der har det dårligt socialt og psykisk, skal selvfølgelig kontaktes og hjælpes, men det virker som om fakulteterne også går på klapjagt efter folk der har været i udlandet eller har et relevant studiejob,« siger hun.

Ikke urimeligt

Ifølge Hanne Løngreen, prodekan for uddannelse på Hum, er aktivitetskravene nødvendige fordi der fra næste år bliver indført en færdiggørelsesbonus til universiteter der får de studerende hurtigt igennem studierne, og i den konkurrence klarer Hum sig dårligt. Det vil derfor betyde et stort økonomisk tab for fakultetet. Hun afviser at studerende der får barn eller har sociale problemer, risikerer at komme i klemme da de kan få dispensation.

»Der er desværre mange misforståelser omkring aktivitetsreglerne for tiden. Selvfølgelig har vi taget højde for at både kvindelige og mandlige studerende kan få et års barsel, og at man ikke kan være studieaktiv hvis man er ramt af sygdom eller lignende,« siger prodekanen. I øvrigt mener hun ikke at aktivitetskravene er urimeligt hårde for fuldtidsstuderende.

»Kravene skulle have været endnu strammere hvis vi havde valgt at følge retningslinjerne fra ministeriet. Alle andre steder i uddannelsessystemet forventer man at de studerende gennemfører deres uddannelse på normeret tid, men på Humaniora har der været en accept af at forsinkelse er lig med fordybelse. Det forsøger vi at gøre op med,« siger hun.

Skyder forbi

Også på Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat) er der modstand mod de nye krav. De studerende på fakultetet anser aktivitetskravene for at være en dårlig løsning der ikke gør noget ved de reelle problemer. Jeppe Eimose, studerende på Nat og aktiv i Studenterrådet, mener at mange bliver forsinkede fordi der er for lidt vejledning, for få tilbud om psykologisk hjælp, for ringe kursusudbud og undervisning og et dårligt studiemiljø.

Henrik Busch, prodekan for uddannelse, peger på at Nat udover de strammere krav også satser på at efteruddanne de ansatte, indføre nye undervisningsformer, skabe bedre studiemiljø, tilpasse kursernes omfang og styrke studievejledningen. Jeppe Eimose tvivler på at der er råd til alle de nye tiltag, men Henrik Busch er overbevist om at de nye tiltag vil få de studerende hurtigere igennem uddannelserne og dermed også forbedre fakultetets økonomi.

clba@adm.ku.dk