Farvel studie – goddag arbejdsløshed

Til sommer afleverer mange tusinde studerende deres specialer og kan dermed kalde sig kandidater. Men for flere og flere bliver dette farvel til studietiden blot til et goddag til arbejdsløsheden. De nyeste tal fra Akademikernes Centralorganisation (AC) viser at antallet af ledige akademikere er steget markant siden samme tid sidste år. De nyudklækkede kandidater er hårdest ramt med en stigning på 42 procent.

»Det er allerede en stor stigning nu, og hvis udviklingen fortsætter, bliver det rigtig slemt efter sommerferien når mange studerende bliver færdige,« fortæller sekretariatschef i AC, Jens Mølbach.

Signe Riborg Christiansen læser statskundskab på KU og er i gang med sit speciale som skal afleveres i september. Hun har med de nye arbejdsløshedstal udsigt til en svær entré på arbejdsmarkedet og er da også blevet lidt mere bekymret for hvordan det skal gå.

»For et år siden tænkte jeg slet ikke på at det ville være et problem at få arbejde. Nu tænker jeg at der nok lige går nogle måneder før jeg måske kan få et job,« erkender hun.

»Det er også ekstra svært når folk fra det private erhvervsliv begynder at søge over i det offentlige fordi det opfattes som mere sikkert. De kan allerede have flere års erfaring, og det kan det være meget svært at hamle op med for en nyuddannet,« siger Signe Riborg Christensen.

Et møgtidspunkt
Næstformand og levevilkårsordfører i Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Laura Toftegaard Pedersen, mener at både politikerne og universiteterne må gøre en indsats for at gå problemet i møde.

»Politikerne bør afsætte penge til bedre brobygning mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet. Universiteterne kunne samtidig også påtage sig et ansvar for kontakten mellem studerende og arbejdsmarkedet,« mener hun og langer samtidig ud efter blandt andet Københavns Universitets aktivitetskrav som er indført på flere fakulteter for at få de studerende hurtigere igennem deres uddannelser.

»Vi ser hellere at folk dygtiggør sig i stedet for at blive hastet igennem til arbejdsløshed. Vi ved jo også at det bliver sværere for nyuddannede kandidater at få job hvis de eksempelvis har stået uden arbejde i et helt år først.«

Vicedirektør i Uddannelsesservice på KU Hanne Harmsen fortæller at universitetet allerede er klar over situationen.

»Det er rigtigt at vi kan gøre mere, men det er vi i gang med. Der er allerede sket en større åbning imod joborientering på alle planer,« siger hun, men understreger samtidig at problemet snarere ligger på arbejdsmarkedet.

»Situationen nu er ekstremt konjunkturafhængig, og det er helt sikkert et møgtidspunkt at blive færdig på. Problemet er imidlertid ikke at få sluset folk ind på arbejdspladserne, men at arbejdspladserne ikke er der.«

Intet ædrueligt svar
Indtil videre er arbejdsløshedsprocenten for akademikere som gruppe dog stadig kun på 2,7 procent, og man kunne spørge om det overhovedet er et problem. Laura Toftegaard Pedersen understreger dog at det er stigningstakten der er problemet.

»De nye tal betyder ikke nødvendigvis at der er krise nu og her, men det betyder at vi skal ruste os til en kommende arbejdsløshed. Vi skal have en mere fremadskuende indsats i stedet for at stå med håret i postkassen når det går helt galt om et par år.«

Jens Mølbach er enig i at selv om tallet er lavt lige nu, kan det hurtigt vokse.

»Det vil blive et kæmpestort problem medmindre der kommer gang i den private sektor, men om det sker, er der jo ingen der kan komme med et ædrueligt svar på lige nu,« påpeger han.
Derfor er Signe Riborg Christiansen og de mange andre nyudklækkede kandidaters situation usikker, men hun har allerede gjort sig tanker om hvordan situationen skal tackles.

»Jeg bliver nødt til at søge forholdsvis bredt, og jeg kan ikke tillade mig at være for kræsen. Jeg er ikke bange for overhovedet ikke at kunne finde et arbejde, men jeg har efterhånden accepteret at jeg nok ikke får drømmejobbet i første omgang,« siger hun.