Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Fat det nu: Dyrlægeuddannelsen er lukningstruet

DEBATINDLÆG - Skiftende bureaukrater har reformeret taxametersystemet i blinde, og lappeløsninger har holdt liv i de kliniske - og dyre - uddannelser. Finanslovsforlaget for 2016 vil tage livet af dyrlægeuddannelsen.

Den 29. september præsenterede venstreregeringen sit udspil til Finansloven for 2016. Der spares 900 millioner kroner på uddannelsesområdet og 1,4 milliarder kroner på forskningen. Over de næste fire år skæres 8,7 milliarder kroner på uddannelsesområdet.

Bliver forslaget vedtaget, kan det være den dråbe, som får bægeret til at flyde over på en hårdt presset dyrlægeuddannelse. Besparelserne kommer nemlig efter en årrække med nedskæringer, og i foråret blev der planlagt yderligere massive besparelser på uddannelsen.

Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ulla Wewer gjorde det tirsdag den 6. oktober klart, at man muligvis bliver nødsaget til at nedlægge KU’s to universitetsdyrehospitaler.

Moderne hospitalsfaciliteter til blandt andet diagnostik og behandlinger af familiedyr, heste og produktionsdyr er et krav for at opnå certificering ifølge både EU og sund fornuft, så en lukning af hospitalerne vil de facto betyde en lukning af den danske dyrlægeuddannelse.

Kliniske uddannelser er dyre

For at blive en dygtig dyr-, tand- eller humanlæge er det afgørende, at man i løbet af sin studietid modtager klinisk undervisning. Her borer odontologerne i rigtige tænder, veterinærerne behandler levende dyr, og medicinerne tilser rigtige patienter under kontrollerede forhold og kyndig vejledning af undervisere.

Lægeuddannelserne er privilegerede, idet de kan trække på den offentligt finansierede sundhedssektor under den kliniske del af uddannelsen. Dyr- og tandlægeuddannelsen er derimod nødt til selv at drive meget omkostningstunge universitetshospitaler. For dyrlægeuddannelsen er der tale om et familiedyrshospital for hund og kat på Frederiksberg og et stordyrshospital for kvæg, heste med videre i Taastrup.

Der har traditionelt været en forståelse for at nogle uddannelser er dyrere end andre. 90 procent af universiteternes indtægter kommer fra finansloven gennem taxametersystemet, som blev indført i 1994. Her modtager universiteterne penge på baggrund af antal beståede eksaminer opgjort i antal studenter-årsværk (STÅ) samt en bonus ved fuldført uddannelse. Et STÅ er 60 ECTS-points.

»I Norge og England har man som i Danmark også taxametersystem. Her er man nået til den erkendelse, at et såkaldt klinisk taxameter for læge, dyr- og tandlæge er en nødvendighed.«

Ved systemets oprettelse var der en række takstniveauer per STÅ og disse tog hensyn til typen af uddannelse. Af en rapport fra Uddannelsesministeriet i 2001 fremgår det således, at der for de i rapporten udvalgte uddannelser var 12 forskellige undervisningstakster, 7 fællesudgiftstakster og 5 bygningstakster.

Det fremgår også, at dyrlægeuddannelsen dengang modtog den suverænt højeste undervisningstakst på 85.200 kroner per STÅ på grund af ‘særligt ressourcekrævende undervisning under kliniske forhold’.

Civilingeniøruddannelser fik til sammenligning den næsthøjeste takst, 63.900 kroner per STÅ. Denne takst begrundes med ‘fag med væsentligt element af laboratorieundervisning’.

Massiv underfinansiering

Tidligere finanslove har altså traditionelt taget hensyn til de udgiftstunge kliniske og laboratoriekrævende uddannelser gennem høje takster per STÅ. Desværre har skiftende bureaukrater på Christiansborg blindt reformeret taxametersystemet, så vi dag har en takst, som slet ikke modsvarer uddannelsens udgifter.

I dag er der nemlig ikke længere 12, men kun 3 takster, hvor mellemtrinnet, takst 2 i øvrigt kun anvendes til ganske få uddannelser. Konsulentfirmaet PA har lavet en beregning, der viser, at dyrlægestuderende i klinikforløb koster hhv. 209.000 kroner per STÅ på familiedyrshospitalet og 343.000 kroner per STÅ på stordyrshospitalet.

KU modtog i 2014 94.000 per STÅ.

»De sidste år har uddannelsen klaret sig ved at trække på KU’s egenkapital og overførte midler fra medicinstudiet og forskningsmidler.«

Udover at politikerne ikke længere differentierer nævneværdigt mellem uddannelserne, er finanslovsbidraget til uddannelser faldet generelt gennem en årrække. Videnskabsministeriet redegjorde i et svar til Folketinget i 2007 for, at den gennemsnitlige uddannelsesbevilling per STÅ var faldet med 13 procent fra 1994 til 2006.

Fra 2007 til 2013 er enhedsbevillingerne faldet yderligere godt 6 procent på trods af et løft i taksten til humaniora og samfundsvidenskab i 2010.

Den sidste skive

Det er altså ikke kun den nuværende regering og Finansloven 2016 alene, som bærer et ansvar for, at det er ved at gå galt. Men jeg håber den vil tage ansvar for at rette op på problemerne. De sidste år har uddannelsen klaret sig ved at trække på KU’s egenkapital og overførte midler fra medicinstudiet og forskningsmidler.

Derudover giver uddannelsens bachelordel et overskud, som man kan tære på i den klinisk tunge og derfor ressourcekrævende kandidatdel. SUND er imidlertid færdig med sin planlagte reduktion af egenkapitalen.

Samtidig har man nået et punkt, hvor man ikke kan forsvare at ‘hugge’ flere midler fra forskerne og medicinerne. Derfor var der allerede inden Finanslovudspillet lagt op til en massiv reduktion af det årlige budget på 24 millioner kroner over de næste tre år.

Man kan sige, at dyrlægeuddannelsen er et brød, der i mange år er skåret tynde skiver af. Med de planlagte besparelser skæres helt ned til endeskiven. Selv med en beskeden reduktion i finanslovsbidraget i 2016 er der risiko for, at vi må feje de sidste krummer af skærebrættet.

Der skal findes en løsning

Hvis der ikke findes en løsning, kan vi i fremtiden stå uden dyrlægeuddannelse, og konsekvenserne vil være mange og alvorlige. Dyrlæger spiller en afgørende rolle i samfundet for fødevaresikkerhed, medicin- og vaccineudvikling og bekæmpelse af sygdomme hos dyr og mennesker.

Løsningen er ikke ensporet, men flere finanslovsmidler er helt centralt. I Norge og England har man som i Danmark også taxametersystem. Her er man nået til den erkendelse, at et såkaldt klinisk taxameter for læge, dyr- og tandlæge er en nødvendighed. Jeg håber, at vi i Danmark kan nå til samme konklusion. Det har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet også udtrykt over for uddannelsesministeren.

Derudover må en række andre tiltag iværksættes.

»Jeg håber inderligt, at de partier, som skal stemme for finansloven vil tage problemstillingen meget alvorligt«

Veterinæruddannelsen må endnu gang udvise velvilje og gennemføre en mindre sparerunde. Her vil og skal jeg og mine medstuderende samt KU’s ansatte tage ansvar for, at det kun i ringe grad vil påvirke uddannelsens kvalitet.

Det er et vigtigt led i de generelle besparelser på uddannelsesområdet, at Udannelsesstyrelsen tager de 34 konkrete forslag til afbureaukratisering som universitetsdirektørudvalget har foreslået, meget alvorligt.

15 af forslagene blev fremsendt i februar, men en nylig statusopfølgning indeholder for de fleste forslag triste tilbagemeldinger fra Udannelsesstyrelsen a la ‘Uddannelsesgruppen følger udviklingen mhp eventuel opfølgning.’

Ifølge en nyligt udgivet Deloitte-rapport har KU de største udgifter til bygningsdrift per STÅ blandt alle danske universiteter. Måske dette kan nedbringes ved, at staten efterkommer KU’s stærke ønske om bygnings-selveje, så de slipper for at leje dem af staten og selv kan råde fuldt ud over dem?

Sidst, men ikke mindst, er alle, der har bedre overblik over dette morads end jeg, meget velkomne til at bringe konstruktive forslag på bordet. Jeg er trods alt blot dyrlægestuderende. Jeg ved, at forslag modtages med kyshånd af KU SUND. Med lidt held modtages de også på Christiansborg.

Jeg håber i alt fald inderligt, at de partier, som skal stemme for finansloven vil tage problemstillingen meget alvorligt. Gør de ikke det, tager jeg det med oprejst pande og ser frem til at tage hele eller dele af min kandidatuddannelse i udlandet eller starte på medicinstudiet til næste sommer.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste