Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Filosofi har ikke lavet damer

LIGESTILLING - På Filosofi er der 12 fastansatte forskere. Ingen af dem er kvinder. Faget er et af de steder, hvor kønsskævheden fortsat er markant til trods for Københavns Universitets flerårige indsats for at sikre flere kvindelige topforskere.

Ligestilling har de seneste år været en central dagsorden på Københavns Universitet. For selv om kvinder siden 90’erne har udgjort majoriteten af universitets studerende – 60 procent af de optagne studerende var i år kvinder – er antallet af kvindelige forskere ikke fulgt med. I modsætning til på auditoriernes tilhørerpladser er det nemlig stadig mænd, der sidder bag dørene til størstedelen af forskergangenes mest eftertragtede kontorer.

Derfor igangsatte KU i 2007 en række tiltag, der skulle sikre flere kvindelige topforskere, blandt andet økonomiske bonusser til institutter, der ansætter kvindelige professorer. Særligt dette tiltag har, anført af idrætsprofessor Hans Bonde, ført til en heftig debat og anklager om diskrimination og favorisering.

Om indsatsen i tilstrækkelig grad – og i tilstrækkeligt tempo – har haft den ønskede effekt, kan diskuteres. Ganske vist er andelen af kvindelige professorer og lektorer på KU i perioden fra 2007 til 2011 steget med henholdsvis 5,0 og 3,7 procentpoint. Men kvinderne udgør fortsat kun godt 20 procent af KU’s samlede antal professorer og 33 procent af lektorerne. – Se den samlede statistik over den kønsmæssige fordeling af VIP-stillinger på KU i den vedhæftede pdf

Inden for enkelte fagområder er kønsskævheden dog endnu mere udtalt. Det er blandt andet tilfældet i en af universitetets mest klassiske discipliner, Filosofi. Ingen af fagets 12 fastansatte VIP’er (professorer og lektorer) er kvinder, og af de øvrige 15 forskere over ph.d.-niveau (postdoc, adjunkt og lignende) er 13 mænd.

Institutleder: Problem kun at rekruttere mænd

Filosofi er altså milevidt fra at leve op til KU’s officielle målsætning om kønnenes faktiske ligestilling. Men udgør fraværet af kvindelige forskere reelt et problem for faget?

Det mener institutleder for Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (hvor Filosofi har hjemme) Maja Horst, selv om hun afviser, at numerisk ligestilling er et mål i sig selv.

»Men man må jo gå ud fra, at kvinder har lige så meget at bidrage med inden for filosofien som mænd,« siger Maja Horst.

»Så naturligvis er det et problem, hvis man kun rekrutterer mænd og på den måde går glip af en del af talentmassen. Det er vigtigt, at vi ansætter den bedste – det kan vi ikke fravige – men det er klart at man hele tiden må overveje, hvordan man vurderer og afgør hvem, der er den bedste kandidat.«

»Et hårdt miljø«

Men hvorfor er det, at netop Filosofi i så udpræget grad fattes kvinder? De spørgsmål rækker langt ud over KU’s mure. Som Dagbladet Information den seneste tid har skrevet, kendetegner den udprægede kønsskævhed generelt de vestlige universiteters filosofi-afdelinger. Det har rejst spørgsmålet, om der er tale om en direkte diskrimination af kvindelige filosoffer?
At det skulle være tilfældet på KU, afvises af Nana Kongsholm, der ud over at være ph.d.-studerende ved Filosofi også er forkvinde for netværket Kvinder i Filosofiske Fag. Både som ph.d. og som tidligere filosofi-studerende har hun kun oplevet at blive behandlet med respekt og ligeværdighed, understreger hun.

»Men rent fagligt kan det umiddelbart virke som et hårdt miljø,« forsætter Nana Kongsholm.
»Folk er meget passionerede om deres fag, og diskuterer gerne alting filosofisk vidt og bredt, og ofte højlydt. Oveni det er der en vis social konsensus om, at den med den bedste og mest selvsikre argumentation ’vinder’, så du har en klar fordel hvis du tænker og argumenterer hurtigt og overbevisende. Og det kræver noget hård hud at vænne sig til.«

Selv har Nana Kongsholm befundet sig glimrende i dette miljø, men hun siger, at hun måske er atypisk i den henseende.

»Det er et miljø, der måske kan skræmme nogle kvindelige studerende væk. Og det er selvfølgelig et problem, hvis en del af de studerende føler sig utilpasse.«

Frafald af kvindelige studerende

Ifølge adjunkt ved Filosofi Julie Zahle er der hold i Nana Kongsholms formodning:
»Vi kan iagttage, at en stor del af vores kvindelige studerende ikke fortsætter på Filosofis KA-overbygning.«

Derfor har hun i samarbejde med en mandlig kollega stået i spidsen for et projekt, der skal forsøge at bremse den tendens.

Julie Zahle mener, at Filosofis direkte og konfronterende diskussionsstil bærer en del af ansvaret. Derfor fokuserer projektet blandt andet på, om man kan organisere undervisningen anderledes, så den bliver mere rummelig.

»Noget, vi ofte observerer, er, at de kvindelige studerende siger mindre i timerne. Det skyldes blandt andet, at de har en tendens til at tage flere noter. Så når under¬viseren stiller et spørgsmål, er de ofte først klar til at svare, når man er rykket videre i diskussionen. Derfor er én måde
at fremme kvindernes deltagelse for eksempel at uddele spørgsmålene på forhånd.«

Det kan umiddelbart virke som et undseeligt tiltag. Men ifølge Julie Zahle er det vanskelige ved at ændre en fagkultur, at der er så ekstremt mange knapper, man kan skrue på.

I den rigtige retning med seje træk

Den kvindelige adjunkt synes dog, at Filosofi på KU generelt bevæger i en positiv retning hvad kønsbalancen angår. Eksempelvis lægger hun vægt på, at den øgede opmærksomhed på køn er slået igennem på ph.d.-niveau, hvor Filosofi nu har lige mange mandlige og kvindelige ph.d.-stipendiater.

Institutleder Maja Horst glæder sig også over den øgede andel af kvindelige ph.d.-studerende. Men hun siger også, at man ikke bare kan forvente at kønsskævheden vil forsvinde over tid.
»Vi har jo mange flere ph.d.-studerende end dem, der kan blive ansat på universitetet – og indtil videre ser det ud til, at mændene i højere grad bliver hængende.«
Maja Horst udpeger igen den hårde konkurrence som en faktor, der afskrækker de kvindelige stipendiater for at eftersætte en videre forskerkarriere.

Derfor fokuserer instituttet også på at hjælpe stipendiaterne med at målrette og planlægge deres karriereforløb.

»Vi forsøger virkelig at arbejde på at hjælpe dem til at blive i systemet, men det er ikke så simpelt – så det kræver et langt sejt træk,« siger institutlederen.

En vigtig dato i denne udvikling bliver den 1. februar 2014. Her tiltræder den tyske filosofihistoriker Sabrina Ebbersmeyer nemlig stillingen som lektor. Hun bliver dermed den første fastansatte kvindelige forsker ved Filosofi.

Læs vores interview med Sabrina Ebbersmeyer – »Filosofien har en lang tradition for at være fjendtlig over for kvinder«

Nicklas.lund@adm.ku.dk

Seneste