Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Filosofi mangler kvinder - i toppen og på pensum

Mansplaining — KU har aldrig haft en kvindelig professor i filosofi. På bacheloren blev vi kun introduceret for to kvindelig tænkere. En af dem blev ofte præsenteret som Heideggers ‘filosofiske elskerinde’. Hvor blev KU’s kønspolitik af?

Kvindelige tænkere er underrepræsenterede i pensum og på professorgangen. Velkommen til det stolte fag Filosofi på Københavns Universitet, hvor du som studerende kan opleve, at være den eneste kvinde i klasselokalet.

Hvad foregår der, ærlig talt? Er filosofien i udvikling, eller vil den for evigt være fastlåst til cismandens fordel?

Procenten af kvinder på angelsaksiske filosofiafdelinger ligger i gennemsnit på blot 21,9 procent. De nyeste undersøgelser (fra 2003) af repræsentationen på filosofiske afdelinger viser, at fuldtidsansatte kvinder i undervisningspositioner kun udgør omkring 16 procent af det samlede antal på 13.000 filosoffer.

Hannah Arendt præsenteres ofte som Heideggers ’filosofiske elskerinde’

På Københavns Universitet viser statistikken for hele universitetet, at kun ca. 25 procent af professorerne er kvinder. Blandt lektorerne er tallet 30 procent. På afdeling for filosofi er antallet af kvindelige lektorer én, og af kvindelige professorer er der NUL. Københavns Universitet har aldrig nogensinde haft en kvindelig professor i filosofi.

Også på filosofiuddannelsens pensum er der forsvindende få kvindelige tænkere. Som Tara Skadegaard Thorsen påpegede i et omstridt debatindlæg i Magisterbladet, er vi i vores studietid på bacheloren kun blevet introduceret for to kvindelige tænkere. Den ene argumenterer imod abort, mens den anden ofte præsenteres som Heideggers ’filosofiske elskerinde’. Det er Hannah Arendt.

Kvindelige rollemodeller kan motivere flere kvindelige studerende til at publicere
*

I de mest anerkendte filosofiske tidskrifter, heriblandt Mind, Nous, Philosophical Review og Ethics, er der i gennemsnit 15 procent kvindelige ansatte og bidragydere.

Langt flere kvindelige end mandlige filosofistuderende dropper ud efter bacheloren, hvilket på KU har fået lektor i filosofi Sabrina Ebbersmeyer til at starte en mentorordning for fagets kvindelige studerende.

Til Dansk Filosofisk Selskabs årsmøde 2019 blev repræsentationsspørgsmålet belyst af seks yderst kompetente kvinder med filosofisk baggrund og uddannelse. Rammen for diskussionen var en paneldebat istandsat og modereret af Netværk for Kvinder i Filosofi (NKiF). Jeg vil her diskutere en række udsagn og positioner fra debatten.

Måske er et ’ghettoiseret’ pensum bedre end ingenting

I panelet sad ph.d. Helena de Preester, cand.mag. Tara Skadegaard, lektor Anne-Marie Søndergaard Christensen, cand.mag. Anna Cornelia Ploug, professor Johanna Seibt, ph.d.-studerende Tone Frank Dandanell. De delte ud af deres egne erfaringer med filosofi, og for publikum stod det klart, at udfordringerne knytter sig til både nutid og fortid.

Jeg hæftede mig ved Tara Skadegaard Thorsens udsagn om, at de i foreningen FRONT, som hun er medstifter af, er i færd med at udforme retningslinjer for, hvordan undervisere på højere uddannelser skal påtvinges et fastlagt minimum af kvindelige tænkere i deres pensum.

Det er mit indtryk, at underviserne på filosofi ikke er rede til at tage spørgsmålet om repræsentation rigtig seriøst. Med undtagelse af Thor Grünbaum, lektor i filosofi, som for et par år siden lavede et separat pensum med kvindelige filosoffer. Man kan spørge sig selv, hvorfor kvindelige tænkere skal udgrænses som separat materiale? Er det ikke en degradering af teksternes indholdsmæssige kvalitet? Men måske er et ’ghettoiseret’ pensum bedre end ingenting.

Hvis mandlige undervisere på filosofi åbenlyst vil argumentere for, at det bedste, der er skrevet inden for deres område i filosofien, er af mænd, rejser det spørgsmålet om ubevidst bias. Denne kønsstereotyp virker paradoksal, når filosofien jo på mange måder betragtes som en rationel og objektiv disciplin. Måske begreberne om rationalitet og objektivitet bør revurderes?

KU-lektor Sabrina Ebbersmeyer har gjort en kæmpe indsats. Hun indførte flere kvinder på pensum i et filosofihistorisk fag, og har i år haft et kursus udelukkende med kvindelige tænkere. Derudover var Ebbersmeyer initiativtager til, at KU skulle få en ’Gender Policy’ i lighed med mange internationale universiteter. I Netværk for Kvinder i filosofi spejder vi fortsat efter KU’s kønspolitik – hvis der er nogle derude der ved, hvad der blev af dokumentet, må de meget gerne tage kontakt til os.

Formålet med retningslinjer for en mere balanceret repræsentation af mænd og kvinder på pensum er motiveret af en overbevisning om, at pensum i sidste ende kan være en indirekte vej til at øge antallet af kvindelige ansatte på filosofiske afdelinger landet over.

Netværk for kvinder i filosofi

Havde arrangeret paneldebatten med titlen Udfordringer for kvinder i filosofi, som fandt sted på Dansk Filosofisk Selskabs årsmøde 2. marts 2019.

Publikationer og citationer har afgørende betydning for ansatte på forskellige niveauer, fx om en ph.d.-grad kan resultere i en adjunktstilling og senere måske endda et professorat.

Kvindelige rollemodeller kan motivere flere kvindelige studerende til at publicere deres ting og måske i sidste ende holde på de kvindelige studerende i akademia.

Paneldeltager Anna Cornelia Ploug er medredaktør på tidsskriftet Eftertryk og har koordineret feministsessionen på årsmødet. Hun tog fat et andet sted og talte om en usikkerhed.

At være kvinde i filosofi synes at indebære en hæmmende form for undskyldende adfærd og en art mindreværdskompleks, der gør, at man sjældent tør sige de ting, man rent faktisk ved. Ploug sagde, at hun ofte kan frygte, at hendes viden fremstår banal og triviel for mandlige studerende og kollegaer.

Jeg ved selvfølgelig, at der er kvindelige filosofistuderende, som skriver bøger med anerkendte nulevende filosoffer allerede på deres kandidat, og at der sidder kvinder med en kandidatgrad i filosofi på vigtige administrative poster på forskningsprojekter. Og at Tara Skadegaard Thorsen fx får væsentlig, indflydelsesrig taletid i danske medier (og street credit ved at have Pia Kjærsgaard som hater).

Men statistikken viser, at kvinder i filosofi sjældent kommer hele vejen igennem, og at de uhyre sjældent kommer til tops. Kvindelige studerende er udfordret flere gange undervejs i uddannelsen – blot fordi de er kvinder. Udfordringerne knytter sig til repræsentationsspørgsmål, rollemodeller, filosofihistorie og selvværdsfølelse.

Det er i høj grad en underbelyst kvindeskæbne at være mor og filosof
*

Inspirerende og opløftende var Tone Frank Dandanells beretning om at blive mor under sin ph.d. Dandanell ankom med sin otte måneder gamle datter, som lavede livlige lyde fra favnen af sin far i baggrunden. Jeg selv fik en søn under studierne, som jeg valgte at passe hjemme til han var tyve måneder.

Det er i høj grad en underbelyst kvindeskæbne at være mor og filosof. Dandanell efterlyste filosofisk opmærksomhed på graviditet, amning, barsel og krop og slog til lyd for, at filosofien, generelt set, vil have godt af at inddrage et bredere erfaringsfelt. Hun fortalte også om sin egen frygt for at blive glemt som barslende mor.

Efter at hvert panelmedlem var kommet med en fem minutters refleksion over deres liv med deres fag, åbnede diskussionen sig, og flere mandlige hænder røg straks i vejret. En mandlig underviser foreslog, at man ikke fokuserede debatten på køn og kvindens status i filosofien, men i stedet løftede perspektivet hen til en generel og respektfuld, åben samtale om filosofi. Han fik det svar fra en i panelet, at han dermed underkendte kvindernes reelle og ret specifikke problem som underrepræsenterede og udfordrede i filosofi.

Kvindelige studerende delte deres oplevelser med at være den eneste kvinde i klasseværelset. I den situation har man ikke noget valg, for da er man tydeligt og stille, larmende kvindEN.

Flere mandlige publikummer nævnte, at kvinder dominerer flere andre discipliner, og at mænd er minoriteter i andre kontekster. De gav modeksempler på de tendenser, som paneldebatten og netværkskvinderne havde peget på. Var det et forsøg på at ’forsvare’ sig?

Jeg selv sad tilbage med blandede følelser og en ærgerlig smag i munden. Panelets forskellige stemmer satte gang i mange tanker og nye perspektiver, men debatten endte med at tage den sædvandlige – uhensigtsmæssige – drejning. Jeg blev mut. Det var en af de debatter, hvor jeg var for uenig i for mange henseender til, at det ville give mening at give sine tanker til kende.

Vi ved, at det for mange kvinder er svært at holde fast i deres interesse for filosofien. Skal det ansvar fortsat placeres på de kvindelige studerendes skuldre? Selv om den forandringssøgende ild på ny blev slukket i mig for en stund, viste nye sider af gamle problematikker deres ukuelige ansigt.

Selv om det, der skulle være ’erfaringer med udfordringer for kvinder’ blev udvidet med et ’- og for mænd’, blafrer håbets lys forude, synes jeg. Vi bliver ved med at diskutere kønnenes repræsentation, og måske vil det en dag give forandringer.

Som Helene Scott-Fordsmand, bestyrelsesforkvinde i NKiF påpegede, skal alt diskussionsmateriale, alle udsagn og erfaringer, der kom af paneldebatten, tages i betragtning af netværket med henblik på at udforme løsninger, der kan skubbe til underrepræsentationen af kvinder i filosofi.

Jeg sidder i bestyrelsen, og jeg glæder mig til at gå videre med udkommet af årsmødets paneldebat. Dog må jeg desværre også erkende, at problemet har en kompleks karakter, og at problemet til stadighed udfordres. Der er meget mere, som skal sættes i værk på repræsentationens, kvindeundertrykkelsens og kønsdiversitetens front.

Torsdag d. 9 maj holder NKiF sommerarrangement på KU, med temaet REPRÆSENTATION. Her vil der være en kortfilm og paneldebat om emnet. Alle, uanset køn og faglig baggrund, er velkomne.

Seneste