Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

»Filosofien har en lang tradition for at være fjendtlig over for kvinder«

NYBRUD - Efter nytår får Københavns Universitet sin første kvindelige lektor i filosofi. Tyske Sabrine Ebbersmeyer håber at kunne blive en rollemodel for yngre, danske kvindelige filosoffer.

Egentlig forekommer det barokt at ansættelsen af en kvinde i det 21. århundrede kan udgøre et institutionelt nybrud. Det er ikke desto mindre tilfældet på Filosofi ved Københavns Universitet. For når den 46-årige Sabrine Ebbersmeyer den 1. februar 2014 tiltræder som lektor i filosofihistorie, så bliver hun fagets eneste fastansatte, kvindelige forsker.

LÆS OGSÅ – Filosofi har ikke lavet damer

Det er dog ikke noget nyt for Sabrina Ebbersmeyer primært at have mandlige kolleger. For situationen er den samme på hendes nuværende arbejdsplads, afdelingen for Filosofi på Ludwig Maximillians Universität München.

»Manglen på kvindelige forskere er ganske vist en ret generel problemstilling inden for de fleste akademiske discipliner,« siger Sabina Ebbersmeyer til Uniavisen.

»Men det er særligt udtalt på filosofi. Hvis man kigger på afdelingen her i München, så er 50 procent af de studerende kvinder, men ingen af professorerne er det. Der er en kæmpe ubalance.«

Det startede med Aristoteles

Men hvorfor er kønsskævheden så markant på netop dette fagområde?

»Det er kæmpestort og vanskeligt spørgsmål. Men det er afgørende, at filosofiens egen historie har været fyldt med fordomme over for kvinden,« siger Sabrina Ebbersmeyer.

»Man kan sige at Aristoteles (der blandt andet beskrev kvindekønnet som ’et naturbetinget handicap’, red.), som har haft en kæmpe betydning, grundlagde et kritisk syn på kvinden, som påvirkerede både hans politiske og etiske skrifter, og som har medvirket til at filosofien har en lang tradition for at være fjendtlig over for kvinder.«

Mere prosaisk påpeger filosofihistorikeren, at fraværet af kvinder på universiteternes filosofiafdelinger risikerer at blive selvforstærkende.

»Det er et faktum, at mennesker har brug rollemodeller. Og på nuværende tidspunkt udgør de relativt få kvindelige forskere ikke en kritisk masse, der for alvor kan ændre situationen.«

Man står altid dér med ti mænd

Derfor må man som kvindelig filosof vænne sig til at være på udebane. Det er i hvert fald Sabrina Ebbersmeyers personlige erfaring.

»Mit udgangspunkt har nok været meget typisk. Jeg gik ud fra, at man kunne det man ville, hvis man ellers var dygtig og arbejdede hårdt. Men man lærer langsomt, at der er andre faktorer, der spiller ind.«

»Hver gang man tager til konference, står man der med ti mænd, og når man ansøger stillinger, behandles de af mænd. Det er ikke fordi, man oplever fjendtlighed, men man fornemmer at situationen forandrer sig, når der pludselig er en kvinde til stede.«

Sabrina Ebbersmeyer beskriver endvidere, hvordan tonen i forskningsmiljøet kan være meget aggressiv, og at det er med til at støde kvindelige filosoffer bort.

»Jeg kan i hvert fald se, at mange af mine kvindelige kolleger, fra dengang jeg startede min forskerkarriere, i dag er forsvundet fra det akademiske miljø.«

Sabrina Ebbersmeyer har dog holdt fast ved filosofien, som om få måneder vil føre hende til KU. Et nyt kapitel i forskerkarrieren, som filosofihistorikeren ser meget frem til.

For ikke alene er Filosofi på KU, ifølge Sabrine Ebbersmeyer, kendetegnet ved et højt akademisk niveau med flere internationalt anerkendte forskere; hun har også oplevet sine fremtidige kollegaer som meget åbensindede.

Den kommende KU’er er også yderst bevidst om sin status som første kvindelige lektor på Filosofi.

»Jamen, det synes jeg jo er fantastisk! Det giver mig virkelig lyst til at rulle ærmerne op og komme i gang.«

Men, påpeger hun, en enlig svale gør trods alt ingen sommer:

»At man nu har ansat en kvinde, betyder jo ikke, at tingene med ét slag forandrer sig.«

Men Sabrina Ebbersmeyer håber på at kunne komme til at gøre en forskel – ikke mindst som rollemodel.

»På universitetet i München har de en glimrende mentorordning, hvor erfarne kvindelige forskere rådgiver yngre kolleger inden for samme fag. Men da jeg var blandt de uerfarne, var problemet bare, at der ingen kvindelige seniorforskere var på Filosofi.«

»Men det er en ordning som jeg meget gerne vil implementere i København, sådan at jeg forhåbentlig kan være med til at hjælpe og rådgive mine yngre kolleger om deres karriere.«

Og det er en essentiel opgave. For filosofien behøver kvinder, slår hun afsluttende fast. Og det er en nødvendighed, som handler om mere end at sikre en størst mulig talentmasse.

»Mænd og kvinder har det samme sind. Men det er indeholdt i forskellige kroppe, der er socialiseret på forskellige måder, hvorfor mænd og kvinder også har forskellige tilgange til filosofien. Derfor er den nuværende mangel på kvindelige filosoffer et tab for faget.«

Nicklas.lund@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste