Finanslov uden Blockbuster-effekt

Det er en uheldig alliance: Færre studerende er i år blevet optaget, og så har de endda en mindre pose penge med til klassekassen på Københavns Universitet (KU). Finanslovsforslaget for 2009 skærer igen i år to procent i taxameterstøtten. Tilsammen kommer disse to forhold til at koste universitetet 100 millioner kroner, konkluderer vicedirektør Hanne Harmsen.

På bundlinjen er der dog stort set ingen forskel på hvad universitetet har fået bevilliget i år set i forhold til sidste år. Der er nemlig flere penge at hente hjem til forskning. Det mest overraskende ved udspillet til næste års finanslov er dog at den såkaldte globaliseringspulje, som er øremærket til forskning og skal fordeles blandt landets universiteter, stadig luner på Videnskabsministeriets konto. Det bekymrer KU’s direktør Jørgen Honoré der gerne så at Ministeriet gav pengene fri så KU kan begynde næste års budgetplanlægning på et mere sikkert grundlag.

Færre basismidler

I alt omsætter KU for cirka seks milliarder kroner om året. Finansfar spyttede sidst 4,4 milliarder i kassen, og det samme kommer til at gælde i 2009. Den pose penge der er garanteret KU, de såkaldte basismidler, er imidlertid blevet beskåret med omkring 50 millioner kroner i forhold til finansloven fra 2008. Det er en udvikling som KU’s direktør Jørgen Honoré ikke er glad for.

»God forskning kræver kontinuitet. Det nytter ikke noget at vi ikke kan planlægge vores forskning langsigtet, eller at vi pludselig må stoppe et byggeri. Blandt andet derfor håber jeg at globaliseringsmidlerne snart bliver givet fri til universiteterne. Jeg frygter at vi kan blive for styret af eksterne interesser i forhold til vores egne strategiske dispositioner,« siger Jørgen Honoré.

Han bakkes op af rektor på Syddansk Universitet og talsmand for Danske Universiteter Jens Oddershede. »I øjeblikket dækker bevillingerne fra forskningsrådene langt fra de faktiske omkostninger ved at gennemføre et projekt. Det udhuler både universiteternes basismidler og ledelsernes mulighed for at disponere.«

Både Jørgen Honoré og Jens Oddershede er skuffede over at finanslovsforslaget ikke giver universiteterne de bedste betingelser for at lede når det netop var baggrunden for universitetsloven fra 2003. Jo færre penge universiteterne kan være sikre på havner i deres lommer, jo sværere bliver det at lægge budgetterne og de langsigtede strategier. Det får Jens Oddershede til at håbe at globaliseringspuljen bliver fordelt til universiteternes frie disposition.

»Når de ufordelte reserver skal fordeles, håber vi at politikerne husker målsætningen om de stærke ledelser og giver en stor del af midlerne direkte til universiteterne som basismidler. Det vil også forkorte tiden ‘fra faktura til forskning’ fordi midlerne så hurtigere kan omsættes til forskning der så kan give ny viden og resultater til gavn for hele samfundet,« understreger Jens Oddershede.

KU skal konkurrere

Finanslovsforslaget for 2009 lægger op til større konkurrence om bevillingerne til forskning og undervisning. Det lave antal optagne gør desuden at KU er endnu mere afhængig af at få færdiggørelsesbonusser for de studerende. Men det er penge som KU allerede nu må satse på at få fingre i. Jørgen Honoré mener at KU kan og skal blive bedre til at tiltrække penge til forskningsprojekter, men besparelserne i taxameterstøtten vil alt andet lige gå ud over undervisningen.

»Fordi der er dyk i antal optagne i år, bliver KU ikke dårligere, men en organisation med god økonomi kan tilbyde bedre uddannelser. Jeg så gerne et taxameter der dækkede alle omkostninger ved at tilbyde uddannelse. Undervisningen finansieres af forskningspenge, men deri indgår ikke penge til vedligeholdelse af bygninger, it og så videre,« siger Jørgen Honoré. Han er ikke skuffet over finanslovsforslaget, for tallene er som han havde forventet. Desværre tegner det igen i år ikke til at blive en finanslov med Blockbuster-effekt: Den er ikke som den film der med garanti vil trække folk til butikken.