Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Fire meter monsterhaj svømmer nu i formalin

HELDIGT – Forskerne på Statens Naturhistoriske Museum jubler over at have fået fingre i en 500 kg tung haj, en såkaldt brugde, til samlingen. Fiskearten er fredet, men blev fanget i Kattegat som en hummerfiskers bifangst.

Indtil i går havde Naturhistorisk Museum ved Københavns Universitet (KU) ikke noget eksemplar af en brugde, der er en haj, i samlingen.

Det har de nu – og 500 kg af den. Tirsdag morgen hentede Henrik Carl, videnskabelig medarbejder ved Naturhistorisk Museum, en brugde i Gilleleje, hvor den var blevet landet mandag, efter en hummerfisker ved et uheld havde fået den i sit garn i Kattegat.

»Når den nu var død, var det en enestående mulighed for at lave forskning på den og til at få brugden med i vores fiskeatlas, som vi er ved at udarbejde. Så på den måde, blev jeg glad, selv om jeg da hellere havde set, at den stadigvæk var i live,« siger Henrik Carl.

Det var en sjælden nyhed og en fantastisk mulighed for museet. Henrik Carl reagerede derfor hurtigt og ringede også til fiskeren, der havde fanget brugden for at undgå, den blev skåret i stykker, inden den blev landet.

Konserveret i hel tilstand

Brugden er verdens næststørste fiskeart. Den kan blive op til 12 meter lang og er en sjælden gæst i danske farvande.

For at undgå begyndende forrådnelse blev brugden allerede onsdag lagt i formalin for at blive konserveret, og det var ikke helt nemt.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Mennesker virker små i forhold til en brugde på 500 kg. Foto: Anders Peter Schultz, Statens Naturhistoriske Museum

»Det er en svær øvelse, for den er meget stor og svær at håndtere for os, og der er heller ikke mange, der har plads til at opbevare en brugde, der er fire meter lang,« fortæller Henrik Carl.

Formalin er den rette metode til konservering, for hajer har næsten intet skelet, kun en masse brusk. Hvis museet derfor havde skåret kødet af den, var der ikke blevet så meget tilbage at vise frem bagefter – kun lidt knoglestruktur i hovedet og et par andre steder.

Kom uventet

En anden fordel ved at konservere hajen hel er, at museet kan lave videnskabelige undersøgelser på den, efterhånden som de finder gode forskningsprojekter.

»Der var jo ingen her, der havde planlagt at få den her brugde, så vi skal lige tænke over, hvad der er interessant at undersøge på den,« siger Henrik Carl.

Museet vil fx gerne kende dens alder. Den kan de måske finde ved at undersøge dens struktur i øjnene – en metode, man anvender på grønlandshvaler.

Forskerne kan også lære noget om dens fødevalg og undersøge hajens dna for at finde ud af, hvilken bestand den hører til. Det sker i givet fald ved hjælp af et sondekamera for ikke at ødelægge fisken til udstillingsbrug.

Godt at vide for badegæster

Kun hvalhajen, der kan blive op til 15 meter lang, er større end brugden. Alligevel er der ingen grund til bekymring, når man står i vand til halsen ved Hornbæk Strand en varm sommerdag:

»Brugden lever kun af plankton, så den er helt ufarlig for mennesker,« beroliger Henrik Carl.

Det gælder også for andre store fisk i danske farvande:

»Vi har fx også grønlandshajer i Danmark, der nemt klipper en sæl midt over med deres bid. Men disse hajer lever kun på dybt vand, og er her kun om vinteren. De udgør derfor ingen fare for badegæster,« siger Henrik Carl.

anfj@adm.ku.dk

Seneste